Fakta
- 6 stk. 2.034,90
2024 Bourgogne Rouge Chasne
- 6 stk. 2.034,90
399,-
532,- pr. l.
6 stk.
2.034,90
339,15 pr stk.
Spar 359,10
Beskrivelse
Chasne 2024 er Dujardins friske og charmerende introduktion til rød Bourgogne: Pinot Noir med klar frugt, let struktur og et meget rent udtryk. Duften har kirsebær, hindbær, ribs og et lille strejf af viol, suppleret af diskret krydderi fra de brugte fade. Smagen er tør, saftig og levende med frisk syre, fine tanniner og en let krop, der gør vinen umiddelbar uden at virke enkel.
Det er Bourgogne i den lyse, elegante ende, hvor frugten står tydeligt, og fadet kun ligger som en rolig ramme omkring vinen. En oplagt rød Bourgogne til servering let afkølet.
Madmatch
Server den til charcuteri, kylling, gris, kalv, svampe, grillet grønt eller faste oste. Den lette struktur og friske frugt gør den særligt velegnet til retter, hvor vinen gerne må løfte maden uden at dominere.
Terroir
Chasne er Dujardins regionale Bourgogne Rouge og bygger på Pinot Noir fra Auxey-Duresses samt yngre stokke i Monthélie, bl.a. Jouères, Longennes og Sous Celliers. Det giver en vin med mere karakter end mange regionale Bourgogner, men stadig med en let, frugtig og åben profil.
Producent
Domaine Dujardin ligger i den nordlige udkant af Monthélie, og selvom der kun er 3 km. ned til Meursault, så er der tale om en søvnig lille by, som kun en tyvendedel af de turister, der valser frem og tilbage på D974 finder frem til. Men de fleste af dem der kommer bjergtages af de små smalle gyder og den landlige idyl, og Monthélie er et af de hyppigst fotograferede spots i hele Côtes-de-Beaune.
Domænet er så at sige sprunget ud af Ulrich Dujardins passion for vin. Ulrich var oprindeligt lærer og underviste handikappede og udviklingshæmmede unge i Dijon, men i 1986 rykkede han til Monthélie for sideløbende at forfølge sin drøm. Først arbejdede han for og siden blev han kompagnon med Xavier Bouzerand på det, der blev til Domaine Bouzerand-Dujardin, og det blev til et samarbejde som fortsatte i 18 år, indtil Ulrich og Xavier i 2004 valgte at dele i porten og skilles.
På hele rejsen fastholdt Ulrich sin forbindelsen til institutionerne i Dijon, og en af de særegne ting ved Domaine Dujardin er, at nogle af de unge mennesker, der har haft det svært, hvert år er blevet inviteret med til høsten fra det, der efterhånden er blevet til knap 9 ha.
Alt kultiveres efter bæredygtig principper med begrænset af pesticider og herbicider, således som reglerne bag "Haute Valeur Environnementale" foreskriver, men indtil videre er der ingen planer om økologi, det bagvedliggende bureaukrati og den ensidige ”forurening” med kobber, som regimet forskriver.
Domaine Dujardin har senest været igennem et lykkeligt generationsskifte, hvor Ulrich stille og roligt har givet slip, og siden 2019 har det været børnene Margaux og Paul, som har regerer i kælderen. Med dem blæser nye vinde, og lige nu er de i fuld færd med at trække vinenes profil af sted i en mere delikat og mindre insisterende retning, så frugten får mere råderum, selvom fadet stadig bestemt fornemmes.
Og det er blevet til et ryk, som er så markant, at det anerkendte vinmagasin Bourgogne Aujourd'hui’s chefredaktør Christophe Tupinier fandt udtrykket ”tout en finesse” frem, da han i november 2024 inkluderede Margaux og Paul Dujardin i magasinets eksklusive flok af ”Les Bourguignons de l’année”.
Domaine Dujardin kom til Løgismose i januar 2025 og du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter