Fakta
- 6 stk. 1.014,90
2025 Chardonnay del Veneto
- 6 stk. 1.014,90
199,-
265,33 pr. l.
6 stk.
1.014,90
169,15 pr stk.
Spar 179,10
Beskrivelse
Inamas Chardonnay er ikke en tung, fadpræget udgave af druen, men en frisk og aromatisk hvidvin fra Veneto med italiensk lethed og klar frugt. Duften har gul æble, pære, citrus, hvide blomster og et diskret strejf af melon. Smagen er tør, livlig og velafbalanceret med god fylde, ren frugt og en frisk afslutning, der gør vinen let at bruge ved bordet. Vinen gæres på ståltank, så udtrykket forbliver klart, frugtigt og uden smørfedme eller vaniljepræg. En charmerende, med et dejligt udtryk af druens runde frugt, men stadig med friskhed, energi og madvenlighed.
Madmatch
Server den som aperitif eller til fisk, skaldyr, lyst fjerkræ, mozzarella, milde oste og grøntsagsretter. Den friske frugt og rene stil gør den også god til carpaccio af tun eller sværdfisk, salater med citrus, couscous med grøntsager og enkle retter med urter og olivenolie.
Terroir
Druerne dyrkes i Veneto på både vulkansk basalt og kalksten, hvilket giver vinen en kombination af moden frugt og frisk, let mineralsk spændstighed. Markerne ligger 50–150 meter over havet med sydlig og sydvestlig eksponering, så Chardonnay-druerne opnår god aromatisk modenhed uden at miste deres friskhed. Det er netop balancen mellem frugt, blomster og friskhed, der gør Inamas udgave mere norditaliensk og slank end mange klassiske, fadlagrede Chardonnay-vine.
Producent
"Jeg mødte Stefano Inama foran hans topmoderne vinhus uden for den lille by San Bonifacio lige syd for de udslukte vulkaner, der danner rammerne for Soave Classico.
Efter en kort rundvisning og besigtigelse af de obligate egefade og ståltanke, kørte vi en kort tur nordpå for at se hans vinmarker. Det var isnende koldt, og rimfrosten lå over de smukke vinstokke, som stod bundet op i espalier. Jeg kunne ikke lade være med at rose det smukke syn, men det skulle jeg aldrig have gjort.
Dette var ikke Soave Classico, det var bare Soave, et nymodens distrikt, der havde ødelagt navnet for den rigtige Soave, der kun kan gro i lava af basalt. Espalierer var en grådig og dum opfindelse, som gav et stort udbytte, men ringe kvalitet.
Stefano indrømmede imidlertid, at han selv havde marker med espalier, men det var meget gamle stokke, og de gamle stokke udgjorde et dilemma. De havde lavt udbytte, men en intens smag, så han mente de skulle blive stående men når han planter nye, bliver det med guyot ikke espalier.
Talen om kvalitet, jorden og markens eksponering fortsatte, indtil vi sad på et af Soaves lokale Enoteca med hans medbragte vine, pasta med knust ansjos, komaver i tomat og rosmarin, oste og creme catalan og så går vi over til at snakke om samarbejdet."
Christian Grønlykke i 2006
Oprindelse
Region
Veneto er en stor og betydningsfuld vinregion i det nordøstlige Italien. Regionen er rig på vintyper, og har gennem de seneste årtier nydt voksende anderkendelse. Der produceres en bred vifte af rødvine fra de lette Bardolinoer ved Gardasøen til de kraftige og alkoholrige Amarone vine fra Valpolicella. I nordøst produceres den mousserende Prosecco på Glera druen, og Soave har for længst slået sit navn fast for blomstrende, friske hvidvine på Garganega og Trebbiano. Der dyrkes i stigende grad internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinot Noir.Distrikt
Veneto IGP dækker hele regionen Veneto og bruges sædvanligvis af producenter, der enten laver vine af druer dyrket udenfor regionens DOC eller DOCG’er eller som vælger at bruge druesorter eller fremstillingsmetoder, som ikke er inkluderet under reglerne DOC og DOCG’erne. Der kan produceres hvid, rød, rose samt søde vine og reglerne herfor er generelt meget liberale med det overordnede tema, at det, der står på etiketten også er det, der er i flasken.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter