Fakta
- 6 stk. 1.785,-
Bourgogne Epineuil L’Âme Des Dannots ØKO
- 6 stk. 1.785,-
350,-
466,67 pr. l.
6 stk.
1.785,-
297,50 pr stk.
Spar 315,-
Beskrivelse
L’Âme des Dannots er Pinot Noir fra Épineuil i det nordlige Bourgogne, tæt på Chablis, men med mere farve, frugt og kraft end man måske forventer fra området. 2023-årgangen har en dyb, mørk rubinrød farve og dufter af brombær, modne røde bær, viol og pæon med et fint strejf af peber og krydderi. Smagen er tør, saftig og fyldig med mørk frugt, god friskhed og tydelige, men modne tanniner. Fadlagringen giver vinen ekstra struktur og dybde uden at tage over. Det er en seriøs, men stadig meget drikkevenlig rød Bourgogne med både personlighed, energi og et lidt mere markant udtryk end de helt lette Pinot Noir-vine.
Madmatch
Vinen passer godt til charcuteri, andebryst, kylling i sauce, kalv, svampe, faste oste og retter med stegte grøntsager. Den har nok struktur til lyst kød og modne oste, men stadig nok friskhed til at fungere godt ved bordet uden at virke tung.
Terroir
Dannots-marken ligger i Épineuil på kimmeridgisk ler-kalkjord, samme geologiske familie som Chablis. Jorden er rig på små fossile østersskaller, og marken ligger sydvestvendt med god luft omkring vinstokkene. Det giver Pinot Noir med både moden frugt, friskhed og en let kalket fasthed i strukturen. Vinstokkene blev plantet i 1981 og dyrkes økologisk, hvilket passer godt til Gruhiers rene og præcise stil.
Producent
Dominique Gruhier er en af pionererne i det allernordligste Bourgogne, og i løbet af de første år af det nye millennium har han etableret sig som den måske mest betydningsfulde vinproducent i de oversete distrikter Bourgogne-Epineuil og Bourgogne-Tonnerre, som nu takket være den globale opvarmning i bogstaveligste forstand er på vej tilbage ind i varmen.
Dominique er en af de lokale helte. Han er vokset op i Tonnerre og efter at være droppet af en uddannelse til maskiningeniør købte han sine første vinstokke i 1990, og da han lagde ud med at blive uvenner med folkene op det lokale kooperativ lånte han et hjørne i en gammel vinkælder for at producere sin egen vin.
Det blev indledningen på en serie af uheld som ville have fået næsten alle andre til at give op. Først viste gæringstankene sig at være inficeret med brettanomyces, hvilket gjorde hele hans første årgang udrikkelig. I 1991 tog frosten de fleste af druerne og senere raserede en brand den lille kælder, som hans far havde foræret ham. Herefter kollapsede kælderen under genopbygningen i 1992 og som om det ikke var nok blev betontankene renoveret/emaljeret med et materiale som gav afsmag til vinen.
3 år uden vin og derpå 5 år med forskellige retssager inden der kom ro på er den korte beskrivelse af Dominique vej ind i vinens verden. På sin rejse blev Dominique stadig mere optaget af biodiversiteten. I 2003 påbegyndte han forberedelserne til omlægning til økologi og 2015 certifikatet i hus.
Data og fakta:
- Ejerforhold: Dominique Gruhier i partnerskab med sin familie
- Vinmager: Dominique Gruhier
- Etableret: I 1989 da Dominiques forældre Jean Paul og Malou fik mulighed for at købe det gamle delvis ruinerede Abbaye du Petit Quincy, som cisterciensermunkene grundlagde i 1212. I dag bedre kendt som Château d’Epineuil efter bygningerne og kældrene er blevet gennemrenoverede
- Druesorter: Primært Pinot Noir og Chardonnay, men også en lille smule Pinot Gris.
- Tilplantet areal: Fra en start blot 4 hektar. Nu efterhånden næsten 30 hektar
- Vinmarker: Adskillige parceller i de 4 appellationer Bourgogne Épineuil, Bourgogne Tonnerre, Petit Chablis og Chablis alle domineret af de klassiske Kimmeridgien kalksten, som begaver vinene med deres særlige mineralitet
- Årlig produktion: Omkring 150.000 årlige flasker fordelt 4 Crémant de Bourgogne, 5 hvidvine og 4 rødvine
- Plantebeskyttelse: Landbruget er overalt 100% økologisk, og Dominique undgår alle former for syntetiske pesticider og herbicider og fokuserer i stedet på at styrke planternes naturlige immunsystem
- Praksis i kælderen: Lav intervention og ingen fremmede gærstammer. Vinificering i både rustfrie ståltanke og 600-liters brugte demi-muids for at fremme friskheden og reducere fornemmelsen af fad. Begrænset svovling og ofte ingen filtrering af de røde vine
- Manuel høst: Ja
- Medlemskaber: Vignerons Indépendants, LPO Birdlife France, L'Association des Vins d'Abbayes
- Certifikater: Agriculture Biologique (AB) siden 2015
Dominique Gruhier har været en del af Løgismose familien siden februar 2026, men da vinene er meget efterspurgte er mængderne begrænsede. Se de vine vi aktuelt kan tilbyde her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter