MØD PRODUCENTERNE
Stonewall Kitchen
Skal der buttede pandekager eller fudgy brownie på bordet, skal man selvfølgelig alliere sig med amerikanerne, for enhver amerikaner med respekt for sig selv har styr på ingredienslisten til den slags samt den eminente topping dertil. Find det store udvalg fra Stonewall Kitchen i butikken på Nordre Toldbod.
Hos det amerikanske brand, Stonewall Kitchen, der blev startet af et par venner i Maine tilbage i 1991, er der ikke sparet på noget og kun de bedste råvarer får lov at indgå.
Vi har haft Stonewall Kitchen i vores sortiment før, og nu er deres skønne produkter endelig tilbage på hylderne. Foruden alt til det veldækkede brunch- eller fødselsdagsbord finder du også en lang række produkter til sommerens mange grillaftener, der venter forude.
Stonewall Kitchen er velsmag i al sin enkelhed – og som altid hjælper et måltid rigtig godt på vej.
SEA SALT CARAMEL BROWNIE MIX
Rig, fudgy og uimodståelig chocolate chip brownie med karamel-topping og salt, der balancerer sødmen og sætter prikken over i’et. Vi tøver ikke med at kalde brownieblandingen den bedste på markedet.
Det meste er pakket, alt du selv skal stå for er to æg fra fritgående høns samt et par skefulde smør – og det er præcis dét, der gør hele forskellen!
AHORNSIRUP
Ægte, ren ahornsirup fra New Englands mange ahorntræer. Smuk gyldenbrun farve, silkeblød med intens og rig smag. Tappet så snart frosten er ovre og ahorntræets saft begynder at løbe.
Nyd den på amerikanske brunchpandekager, hjemmelavede vafler eller grød.
PANCAKE & WAFFLE
Start dagen med en stak pande - kager eller vafler. Den hemmelige ingrediens i denne formidable pandekage-blanding er maltet mel, der ikke nok med at give lette og luftige pandekager, også bidrager med en rig smag af vanilje. Alt du selv skal tilføre er sødmælk eller plantedrik, stege dem i smør og servere med ahornsirup og blåbærmarmelade.
PEANUT BUTTER
Cremet og crunchy. Du kan med god samvittighed spise – om ikke løs, så i hvert fald med måde – for forskning har vist, at peanut butter er godt for dit hjerte, din figur, din hud, nerver og fordøjelsessystem.
Nyd den på en mad med banan, i asiatiske retter eller bare som den er.
TIL DET SALTE KØKKEN
På hylderne i butikken finder du desuden en perlerække af salte spreads og saucer klar til at opgradere sandwichen, de hjemmelavede pomfritter eller som dyppelse til grillede grøntsager, pølser og bøffer.
Stonewall Kitchen er din velsmagende redning på brunchbordet eller til grillmiddagen