Fakta
- 6 stk. 2.044,80
2019 Riesling Mandelberg Grand Cru - BIO
- 6 stk. 2.044,80
426,-
568,- pr. l.
6 stk.
2.044,80
340,80 pr stk.
Spar 511,20
Anbefalinger
La Revue du Vin de France
93
Le guide des meilleurs Vins de France 2024
James Suckling
93
Jyllands-Posten
92
Relativt åben og meget flot. Dyb koncentration med noter af citrus-confit, honning, litchi, urter, mineraler. Flot længde. Niels Lillelund - Februar 2025
Beskrivelse
Grand Cru marken Mandelberg ligger få 100 meter fra Bott-Geyl ‘s kælder, hvis man spadserer sydpå over bakken ad den lille vej, der for de indviede forbinder Beblenheim med Mittelwihr og Bennwihr. Her vokser vinstokkene sammen med de mandeltræer, som giver marken sit navn, og som navnlig i foråret gør dette til et smukt og ekstraordinært sted, hvis man skulle få lyst til at slå sig med frokostkurven.
Mandelberg er på 22 ha. og allerede i 1925 - generationer før begrebet Grand Cru blev opfundet - var der en af vinbønderne, som fandt vinene herfra så interessante, at han skrev Mandelberg på sine flasker. Bott-Geyl må nøjes med en andel på bare 1,5 ha. af Mandelberg, men til gengæld står vinstokkene på den stejle (15-25%) syd-sydøst vendte flanke af bakken, hvor eksponeringen for solen er så optimal, at Bott-Geyl selv i de vanskeligere år bliver begavet med et excellent druemateriale.
Druerne er høstet manuelt, i flere omgange og så sent, at en del af druerne er angrebet af ædelt råd. De er fremme i kælderen indenfor få timer, hvor klaserne gennemgås for defekter inden de langsomt presses. En proces der hos Bott-Geyl sagtens kan strække sig over 12 timer eller mere. Herefter får mosten lov til at stå og sætte sig, og efter nogle dage starter gæringen på naturlig vis uden tilsætning af fremmede gærstammer, og gæringen fortsætter under temperaturkontrol i op til 6 måneder alt afhængig af sukkerindholdet i mosten og temperaturen i kælderen. Herefter hviler vinen sur Lie i 16 måneder eller indtil Jean-Christophe finder, at den er klar til at møde flasken uden klaring eller filtrering. Dette er altså ikke blot vin fra økologiske druer, men også vin uden tilsat sukker og/eller syre og uden tilsatte enzymer og dermed en vin, der sagtens kunne falde ind under naturvinsbegrebet. Jean-Christophe har blot været i gang så længe, at han ikke har behov for at blive associeret til den nye avantgarde, eller for den sags skyld at blive opfattet som et "Enfant Terrible".
En intens, magtfuld og dog forunderligt elegant Riesling, som Jean-Christophe på etiketten anfører er en "3'er" på hans selvopfundne "Equilibre du Vin", der skal indikere vinens balance mellem det tørre og det søde. Og en 3’er betyder at der er en mindre restsødme til stede. Angiveligt 15-18 g,, som er godt gemt væk bag vinens syre og mineralitet. Vi ved det ikke præcist, for Jean-Christophe interesserer sig ikke for den slags (banale) teknikaliteter. Udtrykket er dejlig aromatisk med fersken, kandiserede frugter og moden citrus til næsen, og derpå næsten kompakt, men stadig finesse rigt i munden.
En storladen Riesling, som behøver store glas og tid inden den for alvor overgiver sig. Prøv at lade den komme med til bords, hvor der ellers tænkes i røde baner, og du vil blive gavmildt belønnet!
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose - ligesom mange andre - om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers, har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4:
Forvent ingen eller meget begrænsede naturvinskarakteristika
Producent
”Det var Thomas Rode fra Kong Hans der udtrykkeligt forklarede mig, at det var bydende nødvendigt, for restauranten at kunne servere disse vine for gæsterne. Et vink med en vognstang som var umuligt at overhøre og jeg har været lykkelig for det siden.
Sammen med Karsten fra Falsled Kro og Thilde fra Kong Hans besøgte jeg huset i slutningen af marts 2006. Earl Bott, som sammen med Madame Geyl grundlagde domainet, fortalte familiens historie og guidede os gennem en grandios smagning af de utrolige vine. Earl Bott var meget vidende, men som han selv sagde; en mand af få ord. Vi kunne få meget mere at vide af sønnen Jean-Christophe, han elsker at snakke.
Jean-Christophe var i Canada med sin kone Valérie og jeg havde talt med ham i telefonen mange gange, så jeg vidste at han var en ildsjæl. Det var således også da Jean -Christophe, i 1990 i en alder af 20 år (officielt i 1993) overtager, at huset Bott-Geyl begynder at arbejde sig op blandt den absolutte top af Alsaces vinhuse og i de senere år er det begyndt at gå virkeligt stærkt.
Valerie og han var på fransk visit hos i maj 2006, og her fik jeg under en hyggelig frokost i Tivoli rig lejlighed til at høre hans entusiastiske holdning til kvalitet og vin: at naturen forbliver ren, at man har respekt for hvad en vinstok kan yde, at man høster skånsomt, hvor vigtigt det er at man undgår tilsætninger af forskellige stoffer, og hvor vigtigt det er at følge med i de fremskridt der er i vinbranchen ikke kun i Frankrig men overalt på kloden. Det er lidt utroligt at høre en mand tale begejstret om et arbejde som er så hårdt, i stenet jord, på stejle skråninger i regn og brændende sol.
Selv om Jean-Christophe er ved at være en berømt mand er her tale om en ægte vinbonde med hænder så ru som en vinstok.”
Christian Grønlykke, tidligere direktør i Løgismose Vin
Domaine Bott-Geyl har været en del af Løgismose familien siden sommeren 2006. Se det aktuelle udvalg fra Domaine Bott-Geyl her
Oprindelse
Region
Alsace ligger i det nordøstlige hjørne af Frankrig. Mod vest flankeres regionen af Vogeser bjergene og mod øst grænsen til Tyskland og Rhin-floden. Vinmarkerne ligger gennemgående på de nedre dele af Vogerserne og spænder over ca 185 km fra nord til syd og ca 40 km fra øst til vest. Bjergene giver læ for nedbør, så trods den nordlige beliggenhed er Alsace er tørt og lunt område med mange solskindstimer. Regionen har af flere omgange været under tysk herredømme, om indflydelsen er tydelig både i flaskeform, druesorter og lokalbenævnelser. Regionen dækker 3 nøgleappellationer: Alsace, Alsace Grand Cru og Cremant d'Alsace og kendes hovedsageligt for hvidvine på Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris og Alsace samt mousserende vine. Der produceres også en smule rødvin på Pinot Noir
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter