Fakta
- 1 stk. 2.715,75
2020 Ribera del Duero Carravilla
- 1 stk. 2.715,75
3.195,-
4.260,- pr. l.
1 stk.
2.715,75
Spar 479,25
Anbefalinger
Tim Atkin - Master of Wine
96
Carravilla is a brilliant single site 0.27-hectare blend of Tinto Fino and 5% Albillo Mayor, showcasing vines planted at 935 metres more than a century ago. South-facing - unusually for Atauta - on very white, limestone rich soils, it has rose petal and peony aromas, lots of chalky vivacity, redcurrant, plum and bramble fruit flavours and a subtle frame of older oak. The acidity is very vibrant on the finish. Tim Atkin - November 2022
James Suckling
97
Fabulous nose here, as is the case with the rest of Dominio de Es wines, showing rare etherealness from Ribera del Duero. Minerals, crushed violets, dark spices and berries. Bone-dry and nicely austere on the palate, with dense, chalky tannins that provide a stony feel to the palate. Barolo-like tannins and pinot-like purity. James Suckling - September 2022
Guía Peñín
94
August 2022
Robert Parker - The Wine Advocate
95
Luis Gutiérrez - Januar 2023
Fine Wine Magazines
Winemaker of the Year 2022
Bertrand Sourdais named "Winemaker of the Year 2022" i Ribera del Duero 2022 Special Report
Beskrivelse
Franskmanden Bertrand Sourdais fortsætter sin søgen efter de ypperste parceller med Tempranillo vinstokke i de mest afsidesliggende og uudforskede kroge af Ribera del Duero, og med de seneste vine fra det projekt, som har fået navnet Dominio de Es, udfordrer han selveste Peter Sisseck og Pingus.
Den første vin var 2011-årgangen af Viñas Viejas de Soria skabt på frugten fra de første højt placerede parceller orkestreret af masser af sand og kalksten som Bertrand Sourdais erhvervede i Valdegatiles, Llanos del Almendro og La Mala alle i Atauta-dalen. Med 2012-årgangen fulgte den nu allerede ikoniske La Diva fra en lille ekstrem muromkranset vinmark. Sammen med 2016-årgangen fulgte La Mata fra en revitaliseret parcel tilplantet helt tilbage i 1904, og sammen med 2019-årgangen fulgte så denne Corravilla.
Der er således tale om den blot 2. årgang af en vin skabt på frugt fra tilsammen 0,2 ha. fra en sydvendt meget kalkrig parcel med gamle hovedsageligt Tempranillo vinstokke, som Bertrand Sourdais og hans hustru Olga Escudero under revitaliseringen blev klar over, angiveligt var en særlig klon med en lidt mere “løssluppen” frugtprofil i sin ugærede druesaft, og i 2018 modnede tankerne om, at frugten ikke længere skulle udviskes i Viñas Viejas de Soria.
Bertrand Sourdais kalder selv vinen for “Un punto salvaje, prehistórico. Un diamante en bruto”, eller på dansk “En usleben diamant fra et vildt forhistorisk sted”, og vor tids måske største Ribera del Duero ekspert Tim Atkin, der for 6. gang har udarbejdet sin "Ribera del Duero Top-100 2022" på foranledning af det lokale Consejo Regulador, er slet ikke uenig. Corravilla - der i Spanien forbindes med en seriøs, spirituel og intuitiv person - susede direkte op forbi Flor de Pingus og åndede i debutårgangen selveste Pingus i nakken.
Høsten er naturligvis manuel, og de erfarne høstarbejdere sørger for, at den nødvendige soignering af klaserne sker ude i vinmarken, så der ikke er nogen “lig i lasten”, når den gamle pick-up sætter kursen ned mod Bodegaen i San Esteban de Gomez. Alle stilke fjernes hvorefter druerne - blå som grønne - går direkte op i et åbent lodretstående egefad på 1.500 liter hvor de med fodtrap, manuelle omrøringer, uden temperaturregulering og uden tilsætning af fremmede gærstammer forvandles til vin. I november 2020 er vinen hældt på 3 brugte Bourgogne fade, hvor vinen er modnet i 19 måneder frem mod aftapningen på flaske, der skete direkte fra fadene uden klaring eller filtrering.
En utrolig aromatisk vin, hvor fadet synes perfekt integreret, og hvor blomme, ribs, hindbær, rosenblade og pæon allerede omfavner og charmerer, når vinen lige har fået lov til at møde verden i glasset. Ikke videre voldsom, men subtil og med et markant drive fra en kalket mineralitet og nogle livlig tanniner, som givet vil falde lidt til ro, hvis vinen får lov til at udvikle sig i flasken.
Bertrand Sourdais har de sidste år valgt at inkludere Margarethe Chapelle i sit projekt, og derfor har vi medtaget et lidt underligt, men også smukt billede af vinen. Margarethe, der især er blevet kendt i biodynamiske og naturvins kredse, arbejder med den såkaldte krystallisationsteknik, hvor hun inddamper vinen, så vines krystaller bliver synlige som herefter kan analyseres og "sladre" om vinens tilblivelse, sundhedstilstand og udviklingsmuligheder. Lidt ligesom en blodprøve uden sammenligning i øvrigt. Behøver vi tilføje, at Margarethe Chapelles analyser viser, at vinene fra Dominio de Es er i topform?
Producent
Bodegas Antídoto y Dominio de Es er navnet på den franske vinmager Bertrand Sourdais første egen vingård, som han kunne slå dørene op til i sensommeren 2016 efter et forunderligt jointventure med den spanske agronom David Hernando.
Bertrand blev oprindeligt hentet til Ribera del Duero fra Chateau Mouton-Rothschild af den spanske vinhandler og investor Miguel Sanchez, der tilbage i 1999 var i fuld færd med at opkøbe og revitaliserede oldgamle vinstokke i den øverste og østligste del af regionen. Et område som stort set ikke var blevet omfavnet af den moderne vinindustri, men da de sammen skabte vinen Domino de Atauta ændrede området status nærmest fra den ene dag til den anden.
Det skete i foråret 2004, da en af Frankrigs mest kendte kritikere Michel Bettane sammen med Spanien legendariske vinjournalist, Jose Peñín, satte sig for blindt at smage de tredive bedste vine fra Frankrig og Spanien plus et enkelt wildcard, som gik til netop Dominio de Atauta angiveligt fordi vinen qua spansk frugt og en fransk vinmager udtrykte et jointventure mellem Spanien og Frankrig. Og da "Dominio de Atauta" løb med alle roserne foran notabiliteter som Vega Sicilia 1994 og Chateau Latour 2000, blev der skrevet historie.
Desværre blev Miguel Sanchez fanget af den spanske recession, og sent i 2009 måtte han opgive at føre Dominio de Atauta videre, og da Bertrand Sourdais ikke kunne enes med de nye ejere om det fremadrettede ambitionsniveau, valgte han at rejse hjem til forældrenes vingård i Chinon.
Bertrand Sourdais kunne imidlertid ikke slippe sin fascination af de gamle vinstokke i Soria-provinsen, så lige så snart finansieringen kom på plads, var han tilbage i Spanien, hvor han skabte vinen ”Antídoto” på noget af den frugt, der tidligere var endt hos Dominio de Atauta og nogle druer, som vennen og partneren David Hernando købte ind til projektet.
Vinen modnede i lånte fade i et hjørne af vinkælderen hos nogle af venner i Ribera del Duero, og da den straks blev en succes, banede den vejen for, at Bertrand og David kunne investere i og/eller leje flere små spændende parceller med gamle Tempranillo kloner, hvoraf flere stadig stod/står på deres oprindelige europæiske rødder, fordi vinlusen aldrig nåede helt op i den øvre Dourodal, og slet ikke ned i den fattige og sandrige klippegrund.
Dette banede vejen for en overbygning, der fik navnet Dominio de Es. Den første vin var 2011-årgangen af Viñas Viejas de Soria skabt på frugten fra højt placerede parceller orkestreret af masser af sand og kalksten, som Bertrand og David havde erhvervet i Valdegatiles, Llanos del Almendro og La Mala alle i Atauta-dalen. Med 2012-årgangen fulgte den nu allerede ikoniske La Diva fra en lille ekstrem muromkranset vinmark. Med 2016-årgangen fulgte La Mata fra en revitaliseret parcel, som optegnelser i de lokale arkiver dokumenterede allerede stod med gamle vinstokke tilbage i 1904.
Endelig fulgte sammen med 2019-årgangen La Corravilla, som er det foreløbig seneste skud på stammen. En vin skabt på frugten fra en kalkrig parcel med gamle hovedsageligt Tempranillo vinstokke, som Bertrand Sourdais og hans hustru Olga Escudero under revitaliseringen var blevet klar over, angiveligt var en særlig klon, som Bertrand kunne veksle til en vin med en lidt mere “løssluppen” frugtprofil, eller som Bertrand har formuleret det: “Un punto salvaje, prehistórico. Un diamante en bruto”. Eller på dansk: “En usleben diamant fra et vildt forhistorisk sted”.
Alle 5 vine produceres i så stærkt begrænsede mængder, at de er nærmest uopdrivelige, og Bertrand Sourdais ambition er da også at bide skeer med Peter Sisseck. En ambition som angiveligt allerede er indfriet. I hvert fald hvis man lader vor tids måske største Ribera del Duero ekspert Tim Atkin holde målestokken. Således har Tim Atkin i de seneste 5 udgaver af sin "Ribera del Duero Special Report” ladet Dominio de Es indtage en eller flere af podiepladserne ved siden af Dominio de Pingus og Vega Sicilia.
Bertrand Sourdais er således ikke længere bare en vinbonde blandt mange andre. Han er trods sit franske ophav blevet en af de lokale helte. ”Bebert” og ”El Vigneron de las Tierras de Soria” kalder de ham. Altså ikke ”bare” en vinbonde, men selve vinbonden fra Soria! En titel som Bertrand Sourdais naturligvis er stolt over, og derfor er ”El Vigneron de las Tierras de Soria” også navnet på den lille rørende vistnok første tegneserie om en vinbonde, som den spanske tegner José Ramón Inchausti har illustreret og som Bertrand Sourdais selv har leveret manus til.
Dominio de Es har været en del af Løgismose familien siden efteråret 2014.
Se vores aktuelle vine fra Dominio de Es her
Oprindelse
Region
Castilla Y León ligger nordvest for Madrid og er den største af Spaniens 17 regioner. Klimaet er kontinentalt med store udsving i temperaturen mellem dag og nat. Regionen dækker over 9 DO'er her iblandt nogle af Spaniens højst estimerede. Den langt overvejende del af produktionen er rødvin og Tempranillo regerer i Ribera del Duero og Toro, mens Mencia har sin højborg i Bierzo. Mest kendt for hvidvin er Rueda, hvor der dyrkes både Verdejo, Viura og Sauvignon Blanc.Distrikt
Ribera del Duero ligger i regionen Castilla Y Leon i det nordlige Spanien og anses for at være en af landets bedste vindistrikter. Vinmarkerne spreder sig på hver side af Duero floden på et plateau mellem 500 og 900 moh. Klimaet er ekstremt kontinentalt med varme og tørre somre og råkolde vintre. Stort set hele produktionen udgøres af rødvin med hovedvægt på Tempranillo ledsaget af små mængder Albillo og Garnacha samt Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec. Garnacha bruges også til at lave små mængder rosévin.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter