Fakta
- VinTypeAlle vineRødvinHvidvinRosévinChampagneMousserende vinAlkoholfri vinDessertvin/hedvinNaturvinFine WineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingNebbioloGrüner VeltlinerChenin Blanc
- Tilbud
- Smagekasser
- Andre drikke
- Delikatesser
- Gavekurve & Grej
- Opskrifter & Gastronomi
- Butikker & Events
- 6 stk. 2.289,90
2021 Chianti Classico Riserva - ØKO
- 6 stk. 2.289,90
449,-
598,67 pr. l.
6 stk.
2.289,90
381,65 pr stk.
Spar 404,10
Beskrivelse
En struktureret og nuanceret Riserva med kirsebær, skovjordbær og appelsinskal, som ledsages af viol, lakrids, friske urter og balsamiske toner. Med luft viser vinen desuden mere mørk frugt samt diskrete strejf af tobak, læder og krydderier.
Smagen er tør og fyldig med levende syre, faste, præcise tanniner og en lang afslutning, hvor moden frugt, urter og mineralitet følges ad. De 24 måneder på store franske og østrigske egetræsfade giver dybde og afrunder strukturen uden at lægge et tungt lag af træ over Sangioveses karakter.
2021 kombinerer årgangens koncentration med den friskhed og elegance, som kendetegner Badia a Coltibuonos stil. Vinen har allerede kompleksitet nok til at nyde nu efter et par timer på karaffel, men vil udvikle større harmoni og mere tertiær dybde gennem det kommende årti.
Server den til bistecca alla fiorentina, braiseret oksekød, lam, vildt eller langtidsstegt gris. Vinens friskhed gør den også velegnet til pasta med ragù, svamperisotto og retter med tomat, urter eller trøffel. Modne faste oste er et oplagt valg, når vinen serveres uden for måltidet.
Druerne kommer fra Monti ved Gaiole in Chianti, hvor vinmarkerne ligger 260–370 meter over havet. Kalkholdig lerjord og massale selektioner af Sangiovese giver en kombination af koncentration, markant tanninstruktur og levende friskhed. Den relativt høje beliggenhed hjælper druerne med at bevare aromatisk præcision gennem Toscanas varme og tørre sommermåneder.
Producent
Det er let at forstå, hvorfor mange rejsende i Chianti området opfatter et besøg på dette historiske romanske kloster fra det 11. århundrede, som højdepunktet på turen. Badia a Coltibuono rummer både et ulasteligt hotel og en glimrende restaurant, og det hele ligger midt i en smuk have, som emmer af historie og romantik.
Vinproduktionen er imidlertid blevet trukket ud af de historiske rammer til et topmoderne vineri, der stod færdigbygget i 1997, og herfra produceres nu en række ikoniske Chianti Classico vine fra Badia a Coltibuono’s omkring 70 ha. med vinstokke, der siden 2003 har været økologisk certificerede.
Badia a Coltibuono (som bedst kan oversættes til: Klosteret med den gyldne høst) blev grundlagt af Vallombrosan munkene i det 11. århundrede, og var i mere end 700 år et berømt centrum for vinproduktion indtil regeringen i 1810 besluttede at sekularisere klosteret og bortauktionere jordbesiddelserne. Det banede vejen for Stucchi Prinetti familien, som i 1846 erhvervede ejendommen og begyndte at tilbagekøbe en del af de oprindelige vinmarker.
I dag formår den 6 generation af familien med respektindgydende kontinuitet at få innovationen til at smelte ind i de historiske rammer. 4 søskende er de i dag: Emanuela (første kvinde nogensinde der blev valgt til formand for den prestigefyldte Marchio Storico del Chianti Classico) har taget det overordnede koordinerende ansvar. Roberto har påtaget sig rollen som chef vinmager, Paolo styrer den fine Coltibuono restaurant og Guido tager sig af hotellet og de forskellige andre overnatningsmuligheder.
Oprindelse
Region
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.Distrikt
Chianti Classico er et vindistrikt i Toscana i den centrale del af Italien. Classico indikerer, at der er tale om det originale og oprindelige Chianti, hvor produktionen af Chianti har sit udspring, og Chianti Classico dækker stort set hele området mellem Siena og Firenze. I modsætning til det resterende Chianti, er markerne i Classico zonen i højere grad placeret på skråninger og jordbunden er mere ensartet end i den mere omfattende Chianti DOCG. Min 80% skal udgøres af Sangiovese og de resterende 20% kan være lokale sorter som Colorino og Canaiolo eller internationale som Merlot og Cabernet Sauvignon. Chianti Classico anses for at være potentielt det bedste indenfor Chianti. Riserva indikerer, at vinene er lagret min 24 måneder før salg.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter