Fakta
- 6 stk. 2.289,90
2022 Spätburgunder Alte Reben
- 6 stk. 2.289,90
449,-
598,67 pr. l.
6 stk.
2.289,90
381,65 pr stk.
Spar 404,10
Beskrivelse
Alte Reben er Spätburgunder fra gamle stokke med både saftig frugt, finesse og tydelig Baden-dybde. Duften har røde kirsebær, ribs, blåbær og mørkere skovbær, suppleret af timian, diskret krydderi og et fint mineralsk præg. Smagen er tør, frisk og elegant med klar frugt, levende syre, meget fine tanniner og en lang afslutning, hvor kalken giver vinen fasthed og præcision.
Det er ikke en tung Pinot Noir, men en vin med dybde i stedet for tyngde. Den forener moden rød frugt, friskhed og diskret fadkrydderi i en stil, der både kan drikkes nu og udvikle mere skovbund, krydderi og kompleksitet med lagring.
Madmatch
Server den til and, kalv, vildt, lam, svampe, grillet gris, charcuteri og faste oste. Den friske syre og de fine tanniner gør den velegnet til retter med både fedme og umami, især svampe, vildtfugle, hare, hjort og fjerkræ med mørkere saucer.
Terroir
Vinen er skabt på frugten fra de stejle kalkstensrige skråninger på Rote Berg bei Kenzingen, hvor de ældste vinstokke nu er mere end 50 år gamle.
Producent
Fritz Waßmer er en af kometerne på rødvinsscenen i det smukke kuperede bakkelandskab omkring det berømte Vogtsburg im Kaiserstuhl, der ligger med udsigt ned over den franske grænse med Colmer og Vogeserne som en smuk kulisse i det fjerne.
Fritz er ud af en landbrugsfamilie, og indtil han tabte sit hjerte til Pinot Noirs velsignelser i slutningen af 1990'erne, var det de fede asparges, jordbær og andre af de traditionelle landbrugsafgrøder i Baden frem for vinstokkene, der skaffede familien smør på brødet.
Det blev der lavet om på efter at Fritz i en periode havde arbejdet som volontør på selveste Domaine de la Romanée Conti. Her blev den røde Bourgogne hans skæbne, og han besluttede sig for at se om han ikke med tiden kunne skabe nogle Spätburgunder vine, der ikke blot kunne rivalisere de bedst etablerede producenter omkring Kaiserstuhl (f.eks. Franz Keller og Salwey), men også, når missionen var fuldført, kunne matche burgundisk elegance og kompleksitet fra de allerøverste skuffer.
Fritz Waßmers topvin Spätburgunder XXL 2007 løb af sted med et Decanter World Wine Award Regional Trophy, som årets bedste tyske rødvin og efterfølgende har Fritz Waßmers Spätburgunder XXL 2009 fået tildelt både det regionale og det internationale Trophy, fra samme Decanter Magazine.
Fritz Waßmer er således i dag en af de vigtige spillerede i den nye generation af tyske rødvinproducenter, der arbejder på et niveau og med en dagsorden, som næsten ingen ville have troet mulig for 20-25 år siden. Og mens det for få år siden var tyskerne, der kørte til Alsace for at tanke kvalitet, så går trafikken nu begge veje, og når det kommer til Pinot Noir er der kun få om overhovedet nogen producenter, der kan matche det bedste fra Baden.
Fritz Waßmer blev en del af Løgismose familien i foråret 2013 og du finder de vine vi aktuelt har i sortiment her
Status i de førende tyske vinguider:
EICHELMANN 2024:
"4 Sterne" ud af 5 mulige og dermed i ligaen af "Hervorragendes Weinguter"
FEINSCHMECKER 2024:
4,5 ud af 5 "F", og blandt "die besten Weingüter 2024"
GAULT & MILLAU WEINGUIDE 2024:
"Aufsteiger" og nu med "4 rote Trauben" og dermed i ligaen af "nationale Spitze"
FALSTAFF WEIN GUIDE 2024:
"4 Sterne" ud af 5 mulige
VINUM WEINGUIDE 2024:
"4,5 Sterne" ud af 5 mulige og 4 vine i top 10 i deres respektive kategorier
DEUTSCHER ROTWEINPREIS VINUM:
"1. Platz" i kategorien "Cabernet Familie"
JAMES SUCKLING 2024:
8 vine med 90+ point
Oprindelse
Region
Baden er Tysklands sydligste og varmeste vinregion med knap 16.000 ha vinmarker. Den ligger tæt op af grænsen til Frankrig, og netop den grænse adskiller Baden fra det franske vinområde, Alsace.
Den lune, tørre kontinental klima giver gode betingelser for dyrkning af bourgognesorterne, og særligt Spätburgunder (Pinot Noir) har stor succes i Baden og skabt regionens ry for at være en af Tysklands fineste regioner for rødvin. Jordbunden er varieret med blandt andet kalksten, granit og i den varme underzone, Kaiserstuhl endda af vulkansk oprindelse.
Syd for Baden ligger det schweiziske vinområde Schaffhausen, hvorfor man også finder en del Chasselas i Baden. Grauburgunder og Weissburgunder samt Chardonnay og også bredt anvendt, og der findes også stadig en del Müller-Thürgau
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter