Fakta
- VinTypeAlle vineRødvinHvidvinRosévinChampagneMousserende vinAlkoholfri vinDessertvin/hedvinNaturvinFine WineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingNebbioloGrüner VeltlinerChenin Blanc
- Tilbud
- Smagekasser
- Andre drikke
- Delikatesser
- Gavekurve & Grej
- Opskrifter & Gastronomi
- Butikker & Events
- 6 stk. 1.218,90
2025 Chenin Blanc Montlouis Cuvée "Rigodon" sec
- 6 stk. 1.218,90
239,-
318,67 pr. l.
6 stk.
1.218,90
203,15 pr stk.
Spar 215,10
Beskrivelse
Rank og præcis Chenin Blanc med grønne æbler, grøn pære, citron og hvide blomster i duften. Smagen er tør og frisk med en fast, saftig struktur, mens diskrete toner af honning giver frugten en let afrunding. Flint, kridt og en salt mineralitet følger vinen ud i en ren og appetitvækkende afslutning.
Rigodon er Ludovic Chansons ligefremme fortolkning af tør Montlouis-sur-Loire. Druerne kommer fra yngre vinstokke omkring Husseau og spontangæres på tank, hvor vinen også modnes i otte måneder. Fraværet af fad holder udtrykket klart og fokuseret med Chenin Blancs naturlige spænding mellem frugt, tekstur og syre i centrum. Den kan nydes ung for sin livlige friskhed, men har også struktur til nogle års udvikling på flaske.
Madmatch
Et oplagt valg til grillede fisk, skaldyr og lyst fjerkræ, gerne med citron, friske urter eller en let cremet sauce. Vinens syre og mineralitet passer også godt til gedeost, grøntsagsretter og salater.
Terroir
Rigodon samler Chenin Blanc fra fire parceller omkring landsbyen Husseau på plateauet ved Montlouis-sur-Loire. Her vokser vinstokkene i sandholdig jord med ler og flint over områdets kalkrige undergrund. Kombinationen giver en tør og spændstig vin med klar frugt, fast struktur og et karakteristisk mineralsk og let salt præg.
Producent
Domaine Ludovic Chanson blev grundlagt i 2008, da Ludovic Chanson overtog et mindre domæne i Montlouis-sur-Loire efter et kort samarbejde med Eric Gougeat. I dag driver han 6,5 hektar vinmarker på Husseau-plateauet øst for byen, hvor det flade terræn og den kølige indflydelse fra Cher-floden er med til at forsinke modningen og bevare en markant syre i druerne. Beplantningen er domineret af Chenin Blanc, som udgør omkring 80 %, mens Sauvignon Blanc og Chardonnay deler resten. Produktionen varierer betydeligt fra år til år, men ligger i gavmilde år omkring 25.000 flasker fordelt på op mod otte forskellige cuvéer.
Chanson kommer ikke fra en vinfamilie, men har etableret sit virke med en klar idé om at arbejde tæt på naturen og med mindst mulig indgriben. Markerne dyrkes økologisk med certificering (FR-BIO-01), og høsten foregår manuelt over tre til fire gennemgange for at sikre optimal modenhed. I kælderen anvendes udelukkende lokale gærstammer, og vinene fremstilles uden chaptalisering, enzymer eller klaringsmidler, med kun beskedne mængder svovl ved behov.
Montlouis-sur-Loire er kendt for sin kalkrige undergrund og sit kølige udtryk, og det afspejles tydeligt i vinene, som fremstår ranke, syredrevne og mineralske. Hos Chanson får dette terroir lov at stå relativt ufiltreret, både bogstaveligt og stilistisk, hvilket giver et mere direkte og til tider kantet udtryk. Det, der gør domænet særligt, er netop denne kombination af præcision og uforudsigelighed: en lille produktion, tydeligt forankret i Chenin Blanc og i Montlouis’ kølige profil, men med en tilgang, hvor årgangens variation ikke udjævnes, men tværtimod får lov at definere vinens endelige form.
Data & fakta:
- Vinmager: Ludovic Chanson
- Areal: 6,5 hektar
- Vinmarker: Alle lidt øst for Montlouis på det flade Husseau plateau, der forsinker Cher-flodens møde med Loire
- Druesorter: Chenin Blanc, (80%), Sauvignon Blanc (10%) og Chardonnay (10%)
- Årlig produktion: I de gavmilde år flere end 25.000 flasker, fordelt på 8 forskellige vine. Andre år færre vine og langt færre flasker.
- Praksis: Økologisk med lav intervention både i vinmarken og i vineriet. Det vil sige udelukkende lokale gærstammer, ingen chaptalisering, ingen enzymer, ingen benonit og kun beskedne mængder svovl.
- Manuel høst: Ja, med 3-4 ture i vinmarken for at plukke ved optimal modenhed.
- Certifikater: Økologisk iht. FR-BIO-01
- Relation: En del af Løgismose familien siden juni 2025
Oprindelse
Region
Loire er opkaldt efter floden Loire i det nordlige Frankrig, som med sine ca 1000 km er landets længste. Vinområderne ligger som perler på en snor fra Muscadet i den vestligste del ved udløbet i Atlanterhavet til Sancerre og Pouilly Fumé dybt inde i det centrale Frankrig. Loire dalen kaldes også Frankrigs have, og anses af mange for at være et decideret frugtparadis. Sauvignon Blanc trives godt i den indre del, hvor der fremstilles tørre hvidvine, men den centrale del er mere præget af Chenin Blanc. Variationen i vintyper er større for denne drue, og der fremstilles både stille og mousserende vine i varierende sødmegrader, samt ædelsøde vine. Rødvine laves hovedsageligt af Cabernet Franc men også Pinot Noir samt en håndfuld lokale sorter.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter