Fakta
- VinTypeAlle vineRødvinHvidvinRosévinChampagneMousserende vinAlkoholfri vinDessertvin/hedvinNaturvinFine WineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingNebbioloGrüner VeltlinerChenin Blanc
- Tilbud
- Smagekasser
- Andre drikke
- Delikatesser
- Gavekurve & Grej
- Opskrifter & Gastronomi
- Butikker & Events
- 6 stk. 861,90
2025 Chianti Cetamura DOCG
- 6 stk. 861,90
169,-
225,33 pr. l.
6 stk.
861,90
143,65 pr stk.
Spar 152,10
Beskrivelse
En ukompliceret og saftig Chianti med friske kirsebær, røde bær og viol ledsaget af et fint strejf af urter og krydderi. Smagen er tør og levende med rank syre, moderat fylde og fine tanniner, som giver struktur uden at stå i vejen for frugten.
Vinen gæres og modnes på rustfri ståltanke, så Sangioveses røde frugt og naturlige friskhed får lov til at dominere uden fadpræg. Afslutningen er ren, let salt og appetitvækkende med en diskret bitterhed fra kirsebærstenen. Cetamura er skabt som en ligefrem og madvenlig introduktion til Chianti. En vin, der først og fremmest skal drikkes ung.
Cetamuras kirsebærfrugt og friske syre gør den oplagt til pizza, lasagne og pasta med tomatbaserede saucer. Prøv den også til charcuteri, grillet kylling, gris, grøntsagsretter og faste italienske oste.
Frugten til Cetamura udvælges fra vinmarker i provinserne Siena og Arezzo. Det er ikke en enkeltmarksvin, men en regional Chianti, hvor Sangiovese og traditionelle supplerende druer sammensættes med fokus på friskhed, rød frugt og umiddelbar drikkeglæde. Navnet henviser til Cetamura, en gammel etruskisk bosættelse på Badia a Coltibuonos ejendom.
Producent
Labadia erstatter Cultisboni og er det nye brandnavn for de vine, som Badia a Coltibuono producerer på købt frugt, og dermed er vinene relateret til historiske romanske kloster fra det 11. århundrede, som for mange bliver højdepunktet, når turen går til Toscana og Chianti, fordi Badia a Coltibuono også handler om et ulasteligt hotel og en glimrende restaurant midt i en smuk have, som emmer af historie og romantik.
Vinproduktionen blev imidlertid trukket ud af de historiske rammer i 1997, og alt foregår nu i et topmoderne vineri, hvor der produceres en række ikoniske Chianti Classico vine fra Badia a Coltibuono’s egne omkring 70 ha. med vinstokke, der siden 2003 har været økologisk certificerede, og ved siden af disse Labadia-vinene, som endnu ikke er økologisk certificerede.
Badia a Coltibuono (som bedst kan oversættes til: Klosteret med den gyldne høst) blev grundlagt af Vallombrosan munkene i det 11. århundrede, og var i mere end 700 år et berømt centrum for vinproduktion indtil regeringen i 1810 besluttede at sekularisere klosteret og bortauktionere jordbesiddelserne. Det banede vejen for Stucchi Prinetti familien, som i 1846 erhvervede ejendommen og begyndte at tilbagekøbe en del af de oprindelige vinmarker.
I dag formår den 6. generation af familien med respektindgydende kontinuitet at få innovationen til at smelte ind i de historiske rammer. 4 søskende er de i dag: Emanuela (første kvinde nogensinde der blev valgt til formand for den prestigefyldte Marchio Storico del Chianti Classico) har taget det overordnede koordinerende ansvar. Roberto har påtaget sig rollen som chef vinmager, Paolo styrer den fine Coltibuono restaurant og Guido tager sig af hotellet og de forskellige andre overnatningsmuligheder.
Oprindelse
Region
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.Distrikt
Chianti er et vindistrikt i Toscana i den centrale del af Toscana. Distriktet var i mange år kendt for bastflasken (lokalt kaldet fiascho), men de fleste producenter aftapper nu i mere traditionelle flasker, især Bordeauxflasken. Chianti skal lagres min 4 måneder inden salg, Riserva kræver 38 måneders lagring. Druesammensætningen skal udgøres af min 70% Sangiovese, og modsat tidligere er det nu tilladt at lave Chianti på 100% Sangiovese. Grønne druer må max udgøre 10% (typisk Malvasia og Trebbiano), men bruges i mindre grad, og vægten svinger i retning af blå druer ud over Sangiovese i form af Canaiolo, Colorino eller andre lokale sorter eller internationale som Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinene er sædvanligvis lette til mellemfyldige med udpræget friskhed og smag af kirsebær of urter.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter