Fakta
- 6 stk. 1.014,90
2025 G de Galoupet
- 6 stk. 1.014,90
199,-
265,33 pr. l.
6 stk.
1.014,90
169,15 pr stk.
Spar 179,10
Beskrivelse
G de Galoupet 2025 er en lys, frisk og silkeblød Provence-rosé med mere fylde og aromatisk charme, end farven umiddelbart antyder. Duften har hvid fersken, citrus, clementin, ananas og mango, løftet af fine blomsterstrejf og en let honningagtig nuance. Smagen er tør, frisk og rund med en blød tekstur, moden gul frugt og en lang afslutning med et lille salt præg. Det er en rosé, der både føles elegant og umiddelbart drikkevenlig. Provence-friskhed som man forventer det, men med lidt mere frugt og fylde i glasset.
Madmatch
Server den som aperitif eller til retter med friskhed, salt og let krydderi. Den passer særligt godt til skaldyr, grillet fisk, sushi, ceviche, salater, grillede grøntsager og lyst fjerkræ. Den runde frugt gør den også velegnet til middelhavskøkken med tomat, olivenolie, citrus og friske urter.
Terroir
Château Galoupet ligger i Provence, hvor sol, havbrise og kølige nætter giver rosé med både moden frugt og friskhed. G de Galoupet samler fem klassiske middelhavsdruer, hvor Grenache og Cinsault giver blød rød frugt, Rolle bidrager med friskhed og citrus, mens Syrah og Tibouren tilfører krydderi og struktur. Den korte, nænsomme vinifikation på stål bevarer vinens lyse, rene og frugtige Provence-udtryk.
Producent
Château Galoupet er på én gang en etableret producent og en helt ny komet under den glødende provencalske sol. Etableret fordi der har været dyrket druer på skråningerne oppe bag de berømte saltbassiner ved Hyères siden 17-hundredetallet og fordi slottet kom med i den kreds af producenter, som i 1955 aftalte særlige spilleregler for deres produktion og derefter begyndte at kalde deres vine for Côtes de Provence Crus Classés. Og en komet fordi Château Galoupet i foråret 2019 blev købt af mægtige Moët Hennessy Louis Vuitton Group (LVMH), som nu er i fuld færd med at forvandle slottet til et prestigefyldt rosébrand, der ikke blot skal levere på kvaliteten, men også, fint i takt med tidsånden, på parametrene biodiversitet og bæredygtighed.
Der blev tale om en fuld opbremsning, hvor hele produktionen både i 2019 og 2020 blev solgt til anden side, mens Jessica Julmy, der kom fra en stilling som international kommerciel direktør hos Krug Champagne, etablerede et næsten nyt team, der skulle forestå forvandlingen. Således er det kun den mangeårige vinmager Gilles Bascle, der har beholdt sin post.
Indtil videre er 5 vine blevet til 2 og hvor produktionen fra de 70 ha., der er tilplantet med vinstokke, før nærmede sig de 500.000 flasker, blev der i 2021 tale om mindre end 200.000 flasker.
Der er nu tale om vinmarker under konvertering til økologi. For at løsne jorden og for at holde på fugten er der plantet typiske Provence blomster og urter mellem vinstokkene, og for at sikre at det nye liv får lov til at udvikle sig er der opsat 200 bistader rundt omkring på den i alt 160 ha. store ejendom. Og den holistiske tilgang stopper ikke der. Ænder og geder vil komme til at afgræsse vinmarkerne i vintermånederne, med inspiration fra Château Cheval Blanc er der frugttræer på vej ude blandt vinstokkene, og med anlæg af vandreservoirer, solcelleanlæg og overgang til elektriske køretøjer på hele ejendommen er det planen, at produktionen skal blive 100% CO2-neutral.
"Château Galoupet is ready for a new beginning, where the balance of nature is our absolute priority. The future of the estate’s wines will be informed by tests and trials working with climate-resistant grape varietals on dedicated plots in the vineyard. Biodynamic trials in other plots are also under way to create new wines. To give back to our local community and visitors, we will develop Château Galoupet’s own biodiversity trail, which will be open to the public. This trail will showcase and explain the indigenous flora and fauna of the region, thereby giving back the nature of Provence to the local community. We also have benchmarks in place to support local growers by 2024, besides refurbishing our winery so as to be carbon-positive by 2028. Our mission is to consistently give back to nature more than we take, building an inspiring legacy for the future." Jessica Julmy - Chateau Galoupet - Juli 2022
Oprindelse
Region
Provence ligger i det syd-østlige hjørne af Frankrig og ingen af områdets vinmarker ligger mere end 56 km fra Middelhavet. Det lune og tørre klima i kombination med Mistralvinden fra nord giver gode forhold for druemodning uden nævneværdige problemer med råd. Mere end 70% af produktionen udgøres af rosévin, hvoraf det meste kommer fra de to store appellationer, Cotes de Provence og Coteaux d'Aix-en-Provence. Til rosé bruges særligt Grenache, Carignan og Syrah, men også grønne sorter som Vermentino og Grenache Blanc. Provence rummer også en håndfuld mindre appellationer, hvoraf den mest kendte, Bandol, er særlig anerkendt for kraftfulde rødvine på Mouvedre.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter