Fakta
- 6 stk. 759,90
2025 Riesling Feinherb Figaro
- 6 stk. 759,90
149,-
198,67 pr. l.
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Beskrivelse
Frisk, saftig og uimodståeligt charmerende. Duften åbner med frisk appelsin og modne sommerfrugter. Smagen er levende og elegant med noter af gule stenfrugter, rabarber og et diskret strejf af jordbær. Den karakteristiske skifermineralitet fra Mosel giver friskhed og finesse, mens den lille restsødme balanceres af en livlig syre, som gør afslutningen let, dansende og vedholdende.
Der er vine, som tager sig selv meget højtideligt. Figaro er ikke en af dem. Navnet er inspireret af den snarrådige og charmerende Figaro fra Beaumarchais' skuespil – en figur, som senere blev udødeliggjort af både Rossini og Mozart. Netop den lethed, elegance og livsglæde er essensen af denne Riesling fra Paulinshof ved Mosel.
Figaro er ikke en terroirdrevet enkeltmarksvin, men et omhyggeligt sammenstik af Riesling fra familiens små parceller omkring Kesten. Druerne høstes ved høj modenhed, typisk på et niveau svarende til Spätlese, hvorefter gæringen får lov til at fortsætte længere end til en klassisk restsød Mosel-vin. Resultatet er en Feinherb Riesling, hvor en diskret restsødme balanceres af den karakteristiske, livlige Mosel-syre. I årgang 2025 rammer balancen særligt flot med 12 % alkohol, saftig frugt og en rank mineralitet fra områdets skiferjord. Det er netop den kombination, der gør Feinherb-stilen stadig mere populær – vinen opleves frisk og tør i udtrykket, selv om en smule restsødme løfter frugten og giver ekstra charme.
Nyd den som aperitif eller til sushi, ceviche og det asiatiske køkken, hvor vinens frugt og syre spiller flot sammen med både sødme, chili og krydrede nuancer. Den er også et glimrende valg til stegt svinekød, lyst fjerkræ eller sprøde grøntsagsretter som tempura og japanske okonomiyaki.
Producent
Navnet Paulinshof kan føres helt tilbage til 936, og er knyttet til Saint Pauls kirken i Trier, der dengang ejede enorme områder langs Mosel-floden. Springer vi godt 1.000 år frem i tiden, knyttes navnet til Klaus og Christa Jungling, som overtog Weingut Paulinshof i 1969. Efter et langt og sejt træk tilhører de i dag flokken af producenter, som kappes om at blive talt med blandt de bedste i Mosel.
Og det bedste er at Klaus og Christas søn Oliver, som nu har været på banen i nogle år, har vist sig at være et naturtalent, som uden at udstille faderen formår at tilføre vinene en ekstra spændstighed og dynamik, som har fået både Falstaff, Eichelmann og Der Feinschmecker til at gribe fat i superlativerne. For eksempel skrev Falstaff i november 2022 at ”Oliver Jüngling weiß das formidable Lagenpotential in dichte und mineralisch geprägte Rieslinge umzusetzen, denen es auch nicht an Würze und Eleganz fehlt und die hervorragend reifen können.”
Fra en start med bare 2 ha. er det med tiden lykkedes for Klaus og Christa at købe nogle af de bedst beliggende vinmarker i det centrale Mosel. Heriblandt parceller på Kestener Paulinshofberger, Brauneberger Juffer, Brauneberger Juffer-Sonnenuhr og ikke mindst Brauneberger Kammer, som i dag er i familiens fornemme ”Alleinbesitz”. Således er der efterhånden tale om næsten 8 ha. på stejle kalkrige skråninger, hvor udbyttet aldrig er gavmildt, og dertil et par mindre prominente, men mere gavmilde ha., som leverer broderparten af frugten til familiens Gutsweine.
Klaus Jungling kaldes i dag for en pioner, som satsede på og lykkedes med at producere tørre vine, da den globale opvarmning ramte Mosel og sænkede det ellers tårnhøje syreindhold i Riesling druerne. Klaus Junglings genistreg var, at han fortolkede begrebet Trocken, så vinene ikke nødvendigvis skulle være tørre i fransk forstand, det vil sige med 1-2g. restsukker, men derimod gerne måtte komme med 4-8g. restsukker. Blot der var tilstrækkeligt med syre til stede, således at oplevelsen forblev tør, velafbalanceret og aldrig snerpende.
Weingut Paulinshof producerer således i dag en meget tilfredsstillende serie af Riesling vine funderet på det halvtørre og især det helt tørre udtryk. Ca. 75.000 flasker bliver det til fordelt på op til 25 forskellige vine, når høståret tillader produktionen af de ædelt søde vine. Og over hele linjen er der tale om friske fint balancerede vine, som alle rummer fortællingen om deres terroir og den elegance og finesse, som god Riesling gerne skulle handle om.
Weingut Paulinshof leverede de første tørre tyske vine til Løgismoses sortiment. Klaus og Christa Jungling har således været en del af Løgismose familien siden efteråret 2006. Du finder det aktuelle sortiment her.
Oprindelse
Region
Mosel er en af Tysklands nordligste vinregioner. Den centrerer sig om floderne Mosel, Saar og Ruwer og er landets tredje største vinregion ift volumen af vin produceret. Det kølige kontinentale klima gør det svært at modne druer, og de bedste marker er placeret på skråninger ned mod floderne. Jordbunden er her endvidere rig på skiffer, som oplagrer varme om dagen og afgiver det om dagen. Hoveddruen er ubetinget Riesling, men der er også store beplantninger af Müller-Thürgau. Producenterne i Mosel har i mange år været flittige til at anvende prädikatssystemet i den tyske vinlov, og stort set alle vinene har historisk været balanceret af restsødme. I dag ses i stigende grad tørre vine, hvilket sædvanligvis er angivet med ordet "trocken" på etiketten.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter