Fakta
- 6 stk. 1.116,90
2025 Tokaji 3 Grácia Sweet
- 6 stk. 1.116,90
219,-
292,- pr. l.
6 stk.
1.116,90
186,15 pr stk.
Spar 197,10
Beskrivelse
Moden abrikos, fersken og kvæde står først i duften, fulgt af kandiseret appelsin, hvide blomster og et fint honningpræg. Smagen er sød, fyldig og koncentreret, men den markante syre giver vinen en levende friskhed og forhindrer de 84 g/l restsukker i at virke tunge. Afslutningen er lang og saftig med moden frugt og citrus.
Furmint udgør 48% og leverer syre og struktur, mens 46% Hárslevelű bidrager med blomster, krydderi og rund frugt. De sidste 6% Kövérszőlő føjer yderligere moden frugt og aromatisk bredde til cuvéen.
Navnet 3 Grácia henviser til vinmagerne Judit Bodó, Stéphanie Berecz og Sarolta Bárdos. Siden 2011 har de tre veninder skabt vin sammen ved først at arbejde med deres respektive komponenter og derefter smage sig frem til den endelige cuvée. Resultatet er en moderne, sød Tokaji, hvor koncentration og friskhed følges ad. Tokaj ligger ved Zemplén-bjergene i det nordøstlige Ungarn og er præget af vulkansk tuf, rhyolit, ler og løss.
Server den til foie gras eller paté af andelever, blåskimmelost og andre kraftige oste. Frugten og syren fungerer også til tærter med abrikos, fersken eller æble samt til asiatiske retter med chili, ingefær eller sødmefulde saucer. Server ved 8–10 °C
Producent
De tørre hvidvine fra vinstokkene på skråningerne af de udslukte vulkaner vest, nord og øst for den lille vinby Tokaj i det nordøstlige Ungarn er stadig lidt af en velbevaret hemmelighed for de fleste vinelskere. Og det er en skam, for lige nu bobler og syder det, ikke i de gamle vulkaner, men i de etablerede kældre og i alle de nye, som bliver ved med at poppe op. Trods alskens klimatiske udfordringer, trods pandemien, ja bare på trods blomster optimismen, og når vi besøger producenterne fornemmer vi, at flertallet i den grad er klar til at (gen)erobre verden.
En af de smukkeste og mest opbyggelige historier er den om Judit og József Bodó og deres vingård Bott Pince. En vingård som på blot 20 år er rykket fra start og helt op i toppen af hierarkiet, hvor de kærligt lægger sig på siden af Zoltán Demeter og ånder legenden István Szepsy i nakken. Det er store ord, men vinene i glassene lyver ikke, og vi er stolte over, at vi efter længere tids bejlen har fået lov til at importere et lille eksklusivt udvalg af vinene fra Bott Pince. Ikke mindst fordi eksport ikke er et issue for Judit og József. Som Judit med et smil formulerer det: “We prefer to show the vineyards and our wines to visitors in 3D here”.
Judit og József er begge tilflyttere og de kommer begge fra den stadig ungarsk talende del af Slovakiet. Skæbnen ville at de mødtes, blev stormende forelskede og nærmest uden at blinke valgte at satse på en fælles fremtid i Tokaji og i vinens verden.
Judit startede som trainee hos legendariske Franz Hass i Alto-Adige, og da Franz Hass VII tidligt fornemmede hendes talent spurgte han hende om hun ville stå i spidsen for at transformere den historiske ejendom Füleky i Bodrogkeresztúr, som han havde købt sammen med en stribe investorer, til et moderne vineri med international appeal. Judit takkede ja og da hun ankom til Tokaji i 2000 blev hun en af de første kvinder, der strakte hals i et meget mandsdomineret miljø.
Undervejs skulle kældrene renoveres, og her hyrede Judit bygningshåndværkeren József Bodó. Resten er som man siger historie. De producerer deres første fælles vin i 2005, og i 2009 forlader Judit Füleky efter at have forvandlet den til en prisvindende vingård med international succes, som flokken af italienske investorer kunne videresælge med gevinst.
Fraværet af dobbeltarbejde betød fornyet fokus på Judit og József’s egen projekter, og i løbet af de seneste 15 år har Judit og József ført sig frem som et team made in heaven både på det private, det sociale og det professionelle plan.
Bonusinfo: Judit kom allerede mens hun arbejdede for Füleky med i flokken af vinmagere, der hvert år bejler til titlen som Ungarns bedste vinmager (Borászok Borásza), og efter at have været med i opløbet i 15 år blev det i 2021 hendes tur.
Data & fakta
- Ejerforhold: Judit og József Bodó
- Vinmagere: Judit Bodó
- Etableret: I 2005 efter Judit og József Bodó i 2000 ankom til Tokaji og siden besluttede, at vinproduktion skulle være deres levevej
- Druesorter: Overvejende og nogenlunde lige dele Furmint og Hárslevelü. Derudover også Kövérszőlő
- Tilplantet areal: Knap 10 hektar
- Vinmarker: Parceller på de berømte vulkanske skråninger Csontos, Kulcsár og Határi mellem landsbyerne Erdöbénye og Tolcva. Derudover parceller på Teleki og Előhegy på Tokaj-vulkanens skråninger og parceller på Betsek-marken i udkanten af landsbyen Mád
- Årlig produktion: I de lykkeligste år op mod 15.000 flasker fordelt på 10 forskellige tørre, sødmefyldte eller ædelt søde hvidvine. Andre år noget eller meget mindre. F.eks. i 2014 hvor det kun blev til 1.800 flasker fordelt på 3 vine, eller 2010 ”the one wine only year”
- Praksis i vinmarken: Fravalg af syntetiske bekæmpelses- og gødningsmidler. I stedet organiske, ikke-absorberbare stoffer, dækningsvegetation mellem vinstokkene og på de stejleste steder små jordvolde omkring vinstokkene for at reducere erosion
- Praksis i kælderen: Gæring direkte i brugte ungarske fade uden fremmede gærstammer og uden temperaturkontrol. Ingen tilsætning af sukker, syre eller andre former for styling. Aftapning uden klaring eller filtrering, men med tilsætning af svovl såvel i forbindelse med gæringen som aftapningen for at sikre, at vinenes restsødme ikke forårsager fornyet gæring
- Manuel høst: Ja
- Medlemskaber: Biokontroll Hungária Nonprofit Kft og Nemzeti Akkreditáló Hatóság
- Certifikater: Bio Garancia Kft. (HU-ÖKO-02)
Bott Pince har været en del af Løgismosefamilien siden efteråret 2025. Du finder de vine vi aktuelt tilbyder her
Oprindelse
Region
Tokaj (ordet Tokaji bruges om ”vine fra området Tokaj”) er en vinregionbeliggende delvist i Ungarns nordøstlige hjørne og delvist i Slovakiets sydøstlige del. Hovedparten af vinmarkerne, ca 5500 ha ligger i Ungarn, mens knap 1000 ha ligger i Slovakiet. Området har en land historie for produktion af søde vine på druer inficeret af ædelråd. Jordbunden er af vulkansk oprindelse og i kombination med den fugtighed, der skabes af floderne Tisza og Bodrog, som løber gennem området, er potentialet for produktion af top vine til stede. Druesorterne er den syreholdige Furmint, Hárslevelü, Muscat samt mindre andele af andre østeuropæiske druesorter. I nyere tid har området nydt massiv investering fra Vesteuropa, særligt Frankrig, og der produceres i dag i stigende grad tørre vine i området sideløbende med de historiske søde vine.
Distrikt
Tokaj er Ungarns bedst kendte vindistrikt og hjemsted for en af verdens fineste søde vine. Placeringen af vinmarkerne omkring floderne Tisza og Bodrog i Ungarns nordøstlige hjørne giver i kombination med et lunt klima gode betingelser for udvikling af ædelråd. Mange steder, især i bakkesider, finder man vulkansk ler, mens der i det fladere land er mere løss og sand.
Druesorterne, der anvendes, er Furmint, Harslevelü og Muscat Blanc og de fleste vine er en blanding af flere med Furmint i hovedrollen. De traditionelle søde vine fra Tokaj, kaldet Tokaji Aszü er lavet på ædelrådne druer tilsat fade med tør basevin. Jo større andel ædelrådne druer, jo sødere, hvilket angives på etiketten som ”puttonyos”. 6 puttonyos svarer til et restsukker indhold på min 150 g/l mens 5 puttonyos er min 130 g/l. Tidligere fandtes også både 2, 3 og 4 puttonyos, men disse er nu udfaset. Til gengæld finder man en række andre stilarter i Tokaj, som oplever øget popularitet. Områdets tørre vine var tidligere ført an af Szamorodni, en form for auslese af hele klaser med en smule botrytis og ofte påvirket af flor. I dag fremstilles også en række ståltanksgærede ”moderne” vine på særligt Furmint. Ind imellem ses også vellykkede fadlagrede versioner.
Late harvest vine ofte som rene sortsvine og med mindre restsødme end de klassiske Aszü vine bliver også gradvist mere udbredte.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter