Fakta
- VinTypeAlle vineRødvinHvidvinRosévinChampagneMousserende vinAlkoholfri vinDessertvin/hedvinNaturvinFine WineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingNebbioloGrüner VeltlinerChenin Blanc
- Tilbud
- Smagekasser
- Andre drikke
- Delikatesser
- Gavekurve & Grej
- Opskrifter & Gastronomi
- Butikker & Events
- 6 stk. 799,-
2026 Beaujolais-Villages Nouveau Serigraphie
- 6 stk. 799,-
189,-
252,- pr. l.
6 stk.
799,-
133,17 pr stk.
Spar 335,-
Beskrivelse
OBS: Forudbestilling. Beaujolais Nouveau, samt andre varer i samme ordre, leveres først torsdag 19/11
Den tredje torsdag i november samles vinelskere over hele verden om årets første vin fra Beaujolais. I 2026 falder Nouveau-dagen 19. november, 75 år efter, at traditionen fik sit formelle udgangspunkt i 1951. Georges Duboeuf blev siden en afgørende drivkraft bag vinens rejse fra lokal fejring af høstens afslutning til en international mærkedag, hvor de første flasker åbnes samtidig på tværs af landegrænser. Nouveau-traditionen handler om at smage årets høst mens vinen stadig er purung og fyldt med frisk frugt, mens minderne om arbejdet i vinmarkerne stadig er friske.
Vinen står klart purpurrød med en intens og ungdommelig duft af brombær, blomme og sorte kirsebær. Smagen er saftig, rund og smidig med bløde tanniner, frisk kirsebærfrugt og et let strejf af frugtkompot. Det varme 2026 har givet mere moden frugt og fylde end normalt forbindes med den helt lette Nouveau-stil, men vinens energi og umiddelbare drikkeglæde er intakt.
Traditionelt er Beaujolais Nouveau blevet betragtet som en vin, der skal drikkes ved frigivelsen eller i månederne umiddelbart efter. Åbn derfor endelig et par flasker til fejringen på Nouveau-dagen, men der er ingen grund til bekymring, hvis ikke alle bliver drukket med det samme. Du kan faktisk med fordel lægge et par ekstra flasker til side og følge deres udvikling. De bedste moderne Nouveau-vine, særligt fra modne årgange og de mere strukturerede Villages-terroirs, kan have mere dybde og udviklingspotentiale, end deres ry antyder. Det skyldes både mere modne druer i varme vækstsæsoner og et stadig mere præcist arbejde i vinmarken og kælderen.
Producent
Les Vins du Georges Duboeuf er det største og ubetinget mest betydningsfulde navn i Beaujolais. Og med en produktion der i dag har rundet 30 mio. flasker er det en kendsgerning at mange, hvis ikke de fleste, har fået deres første oplevelser med druen Gamay og vinene fra Beaujolais via flasker fra Georges Duboeuf.
- Georges Duboeuf har funderet sin forretning på tre ting:
Samarbejde med flere end 300 vinbønder og druedyrkere. - Maceration carbonique. Gæring af de hele drueklaser, hvorved Beaujolais fik en frugt og umiddelbarhed, som ikke var set tidligere.
- Beaujolais Nouveau, lige fra det første væddemål blandt to journalister om hvem der først kunne nå hjem til London med den nye vin, op forbi 80'ernes hysteriske race om at komme først fem til de forskellige metropoler og frem til i dag hvor 25% af al Beaujolais fortsat forsvinder inden nytår.
Georges Duboeuf er opvokset på en lille vingård i Pouilly-Fuissé. Allerede som 6-årig hjalp han sine forældre med druehøsten. Han kvittede skolen før til og som 18-årig cyklede han rundt og solgte sin storebrors Chardonnay til de lokale restauranter, og da han opdagede, at der manglede noget rødvin i hans cykelsortiment startede de 2 brødre et af de smukkeste eventyr i den franske vins historie.
Først foregik det på cykel fra vingård til vingård for at smage og vælge, hvad der var værd at sælge. Siden er det fortsat under noget mere etablerede former, men besøgene hos vinbønderne og de omfattende smagninger udgør fortsat det egentlige fundament i forretningen.
I 1957 møder Georges Duboeuf Alexis Lichine fra Château Lascombes. De begynder at lave forretninger sammen, og Georges siger selv, at Alexis har en væsentlig aktie i alt det, som der siden skete på det forretningsmæssige område for Les Vins du Georges Duboeuf.
I efteråret 1977 var Lene Grønlykke for første gang forbi Georges Duboeuf. Sammen besøgte de Domaine Tour du Bief i Moulin-à-Vent, og med var også purken Jacob Grønlykke. Han sagde god for Gamay druerne, sådan som de smagte umiddelbart inden høsten, og lidt senere, da druerne var blevet forvandlet til en vin, hilste også de første medlemmer af Løgismose Vinklub Domaine Tour du Bief og dermed Georges Dubeouf velkommen til Danmark.
I de mere end 40 år, som er gået, har Georges Dubeouf og Løgismose haft et nært samarbejde og samtidig med at begge forretninger er vokset. For at sikre den rette eksponering indledte Løgismose derfor et samarbejde med Dansk Supermarked, som markedsfører et lille udvalg af Beaujolais vinene med de berømte blomster etiketter, mens top vinene - de såkaldte domainevine - fra de forskellige cru-kommuner markedsføres i Løgismoses webshop og udvalgte delikatessebutikker.
Selvom Georges Duboeuf i sine senere år påtog sig en rolle, der mest af alt mindede om en ældre statsmands og ikke længere involverede sig meget i forretningen, så var den sirlige slanke mand med det hvide hår og den pastelfarvede cashmere-trøje henslængt over skuldrene en hyppig gæst ved de mange smagninger lige til det sidste.
Men den 4. januar 2020 døde Georges Duboeuf i hjemmet i Romanèche-Thorins i en alder af 86. Hans hjerte ville ikke længere, og frugten fra 2019-høsten blev dermed den sidste, denne gudbenådede vinsmager nåede at være med til at evaluere.
Men eventyret fortsætter. Georges Duboeuf’s søn Franck trådte ind i selskabet i 1983. Da man åbnede forlystelsesparken Le Hameau du Vin i 1993 blev det underledelse af Francks hustru Anne Duboeuf og i 2012 blev det så deres ældste søn - Georges Duboeufs barnebarn - Adrien Duboeuf-Lacombe’s tur til, som chef for salg, marketing og strategi, at profilere familiefirmaet i de mere end 100 lande, som Georges Duboeuf’s vine eksporteres til.
"An excellent wine is always a work of art. It is first and foremost the result of the terroir, then of the care given to the vines, the right choice of harvest date and of course the know-how and talent of the winemaker" Georges Duboeuf (1934-2020)
Georges Duboeuf har så at sige været en del af Løgismose familien altid. Du finder det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Beaujolais ligger i forlængelse af Bourgogne mod syd og hører administrativt til denne region trods den slående nærhed til Rhone dalen. Klimaet er lunt indlandsklima og jordbunden er varieret med tydelige indslag af granit især i nord. Hoveddruen er Gamay, men der er også små beplantninger af Pinot Noir, Chardonnay og Aligoté. Basis niveauet formes af Beaujolais og Beaujolais-Villages, mens topniveauet udgøres af de 10 cru'er, som refererer til selvstændige vinbyer med særligt karakterfulde vine. Beajolais Nouveau er en specialitet, der frigives hvert år i november efterfølgende høst og hurtig gæring af druerne. Beaujolais er gennemgående friske og aromatiske rødvine.Distrikt
Beaujolais -Villages referer 38 byer i den nordlige del af Beaujolais, som er berettiget til at sælge vin under denne betegnelse. Udmærkelsen bunder hovedsageligt i jordbund og topografi, idet der her både er mere kuperet og mere granit i undergrunden end i den mere flade, sydlige del. Af samme årsag anses de for grundlæggende at være af bedre kvalitet end almindelig Beaujolais. Appellationen dækker både hvid, rosé og rødvin, hvoraf sidstnævnte er klart den største. Gamay er hoveddruen, men Pinot Noir anvendes også, mens det for de hvide er Chardonnay og Aligoté, der dominerer. Ca 1/4 af hele produktionen i Beaujolais markedsføres som Beaujolais-Villages, og vinene er generelt saftige, lette og frugtige lavet helt eller delvist efter Maceration Carbonique metoden.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter