Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 657,-
Alsace Métiss - BIO
- 6 stk. 657,-
146,-
194,67 pr. l.
6 stk.
657,-
109,50 pr stk.
Spar 219,-
Beskrivelse
Alsace Métiss blev tidligere solgt som den gode vin fra Alsace (Gentil d'Alsace), men i 2013 syntes Jean-Christophe, at vinen fortjente et lidt mere særpræget navn, hvorefter han trak dette oprindeligt hebraiske drengenavn op af hatten, der betyder "en gave sendt fra guderne". Samtidig gled han fri af reglerne, der gælder for en Gentil d'Alsace, og Métiss er således nærmest en fri fortolkning af det, vi engang kaldte for Edelzwicker.
Druerne kommer hovedsageligt fra en håndfuld vinbønder, som har brudt med det mægtige Maison Bestheim (det tidligere kooperativ Cave de Bennwihr), for at dyrke deres frugt økologisk, og efterfølgende opnår de en lidt bedre afregning hos Bott-Geyl. Drueblandingen varierer lidt år for år, men det er altid den parfumerede Muscat, som spiller hovedrollen, og derpå følger Riesling, Pinot Blanc og til sidst op til 20% af den efterhånden sjældent sete Chasselas.
Høsten er manuel, og druerne er fremme hos Bott-Geyl få timer efter de er plukket. Her presses de hele klaser nænsomt hvorefter mosten får lov til at bundfælde sig og samle aromaer i op mod en uge inden temperaturen hæves en smule så gæringen kan starte på naturlig vis uden tilsætning af fremmede gærstammer. Gæringen fortsætter i op til 6 måneder afhængig af sukkerindholdet i mosten og temperaturen i kælderen, og herefter hviler vinen sur Lie i yderligere 6 måneder inden den tappes på flaske uden klaring eller filtrering.
Resultatet er en tør, men også meget mild vin, med masser af blomster, pære og fersken i såvel duft som smag. Fyldig, næsten yppig og samtidig aromatisk og saftig. Den kan sagtens nydes alene, men den er også god til stegt fisk, fyldigere salater og såmænd også velkrydrede grillede svinepølser.
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og bortset fra det tilsatte svovl nærmer sig naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose (ligesom mange andre) om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinen smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere dette fra Funkiness * til Funkiness ****
Her er vi på det indledende trin Funkiness *: Forvent ingen eller meget begrænsede naturvinskarakteristika.
Biodynamisk og økologisk i henhold til Ecocert og Biodyvin.
Producent
”Det var Thomas Rode fra Kong Hans der udtrykkeligt forklarede mig, at det var bydende nødvendigt, for restauranten at kunne servere disse vine for gæsterne. Et vink med en vognstang som var umuligt at overhøre og jeg har været lykkelig for det siden.
Sammen med Karsten fra Falsled Kro og Thilde fra Kong Hans besøgte jeg huset i slutningen af marts 2006. Earl Bott, som sammen med Madame Geyl grundlagde domainet, fortalte familiens historie og guidede os gennem en grandios smagning af de utrolige vine. Earl Bott var meget vidende, men som han selv sagde; en mand af få ord. Vi kunne få meget mere at vide af sønnen Jean-Christophe, han elsker at snakke.
Jean-Christophe var i Canada med sin kone Valérie og jeg havde talt med ham i telefonen mange gange, så jeg vidste at han var en ildsjæl. Det var således også da Jean -Christophe, i 1990 i en alder af 20 år (officielt i 1993) overtager, at huset Bott-Geyl begynder at arbejde sig op blandt den absolutte top af Alsaces vinhuse og i de senere år er det begyndt at gå virkeligt stærkt.
Valerie og han var på fransk visit hos i maj 2006, og her fik jeg under en hyggelig frokost i Tivoli rig lejlighed til at høre hans entusiastiske holdning til kvalitet og vin: at naturen forbliver ren, at man har respekt for hvad en vinstok kan yde, at man høster skånsomt, hvor vigtigt det er at man undgår tilsætninger af forskellige stoffer, og hvor vigtigt det er at følge med i de fremskridt der er i vinbranchen ikke kun i Frankrig men overalt på kloden. Det er lidt utroligt at høre en mand tale begejstret om et arbejde som er så hårdt, i stenet jord, på stejle skråninger i regn og brændende sol.
Selv om Jean-Christophe er ved at være en berømt mand er her tale om en ægte vinbonde med hænder så ru som en vinstok.”
Christian Grønlykke, tidligere direktør i Løgismose Vin
Domaine Bott-Geyl har været en del af Løgismose familien siden sommeren 2006. Se det aktuelle udvalg fra Domaine Bott-Geyl her
Oprindelse
Region
Alsace ligger i det nordøstlige hjørne af Frankrig. Mod vest flankeres regionen af Vogeser bjergene og mod øst grænsen til Tyskland og Rhin-floden. Vinmarkerne ligger gennemgående på de nedre dele af Vogerserne og spænder over ca 185 km fra nord til syd og ca 40 km fra øst til vest. Bjergene giver læ for nedbør, så trods den nordlige beliggenhed er Alsace er tørt og lunt område med mange solskindstimer. Regionen har af flere omgange været under tysk herredømme, om indflydelsen er tydelig både i flaskeform, druesorter og lokalbenævnelser. Regionen dækker 3 nøgleappellationer: Alsace, Alsace Grand Cru og Cremant d'Alsace og kendes hovedsageligt for hvidvine på Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris og Alsace samt mousserende vine. Der produceres også en smule rødvin på Pinot Noir
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter