Fakta
- 6 stk. 2.034,90
Amarone della Valpolicella Brolo del Figaretto
- 6 stk. 2.034,90
399,-
532,- pr. l.
6 stk.
2.034,90
339,15 pr stk.
Spar 359,10
Anbefalinger
Decanter Magazine
tidligere
Årgang 2020: 92 point & Highly recommended - Michael Garner, Sara Bachiorri, Richard Baudains - September 2024
Beskrivelse
Vores venner nede på Corte Figaretto har nok en gang skabt en smuk Amarone, der som altid imponerer med sin frugt og trods sin potens storartede drinkability, som her i den fremragende 2021-årgang fornemmes ekstra accentueret. Nogen taler om den mest helstøbte årgang siden 2010 og 2008!
2021 var præget af varmt og tørt vejr afbrudt af periodiske regnbyger skabte en lang, stressfri modningsperiode, og til sidst meget sunde velmodnede druer uden spor at botrytis, som havde nydt godt af temperaturudsving mellem nat og dag på op til 10 grader hvilket bidrog til levende, udtryksfulde aromaprofiler og også lidt tykkere skind på druerne hvilket er gunstigt for tørringsprocessen.
Så Mauro og Sofia var glade, da de i begyndelse af oktober kunne indlede den manuelle høst fra de parceller på en sydligt eksponeret skråning med leret og stærkt kalkholdig jordbund, som de har valgt at kalde Brolo. Der er tale om efterhånden mere end 40 år gamle vinstokke med Corvina, Rondinella og Corvinone, og også de lidt mere sjældne druesorter Molinara, Oseleta, og Croatina, som dog for tiden ikke finder vej til denne Amarone.
Efter den obligatoriske soignering af klaserne blev de lagt i plastkasser og kørt ind i familiens ventilerede tørrerum. Og efter 110-130 dage (afhængig af høsttidspunktet), da druerne havde mistet tilstrækkelig med væske, blev de forvandlet til vin uden fremmede gærstammer i 5.000 liters rustfri ståltanke. Derpå fulgte 24 måneders modning i 500 liters franske fade (25% nye) inden den endelige cuvée blev sammenstukket og efter en let filtrering tappet på flaske.
Vinen leverer en interessant blanding af saftig frugt og krydderier til næsen og har derpå bare det der touch, som får smilet frem i øjenkrogen. Der er masser af brombær, solbær og også solbærblade og dertil kommer krydderierne fra fadene, som næsten får fornemmelsen af alkohol til at forsvinde. Endelig pulserer tilpasse mængder af frugt- og garvesyre nedenunder det hele, så vi også bliver begavet med en lang, frisk og levende finish.
Nok engang en Amarone som smyger sig om de velkrydrede klassiske simreretter, og qua sin friskhed også skaber harmoni og glæde, når der er enkle serveringer med grillet eller stegt kød fra oksen eller lammet på menuen.
Producent
Historien om Corte Figaretto begynder med Mauro og Patrizia Bustaggi, som ikke længere ville se familiens druer forsvinde i de store blandinger hos Cantina Sociale di Valpantena. Selvom druerne indgik i et særligt kvalitetsprojekt på kooperativet, voksede ønsket om selv at føre dem hele vejen fra mark til flaske.
Med hjælp fra familie, venner og banken skabte Mauro og Patrizia fundamentet for deres egen vingård. De allierede sig med konsulenten og vennen Paolo Grigolli, der dengang også arbejdede for Bertani, og fra årgang 2003 var Corte Figaretto klar til at stå på egne ben.
Vi mødte Patrizia første gang i foråret 2006 ved en middag på Enoteca della Valpolicella i Fumane. Her forsøgte en række producenter at fange et dusin importørers opmærksomhed med flaskerne i hånden. Patrizia havde kun familiens unge Valpolicella med, men vinen havde netop den insisterende saftighed og ekstra kant, der fik os til at smage den igen hjemme i Danmark.
Sådan blev Løgismose Corte Figarettos første kunde uden for Italien. I årene, hvor efterspørgslen på Ripasso nærmest ingen grænser kendte, aftalte vi med Mauro og Patrizia, at vi højst skulle aftage halvdelen af produktionen. Begge parter vidste, at Corte Figaretto også skulle kunne stå stærkt, når den danske Ripasso-feber en dag lagde sig.
Det, der begyndte med fem hektar vinmarker, er siden vokset til 16 hektar egne marker samt 1,5 hektar lejede marker med Garganega omkring Poiano og Quinto. Markerne ligger i Valpantena nordøst for Verona, hvor varme dage afløses af køligere aftenbriser fra Lessini-bjergene. Temperaturforskellen mellem dag og nat er med til at bevare druernes friskhed og give vinene deres karakteristiske spændstighed.
Blandt markerne finder man Maso Maroni, der ligger 300 meter over havet med sydvestlig eksponering og udsigt over Verona. Det ventilerede, amfiteaterformede voksested er blevet en vigtig del af familiens arbejde og lægger i dag navn til både vine og familiens lille Wine Retreat.
Porteføljen tæller ni vine og spænder fra den saftige Valpolicella Altarol over Ripasso og Valpolicella Superiore til to forskellige Amarone-vine. Hertil kommer blandt andet vine på Merlot og Cabernet Sauvignon samt den hvide Secco di Corte. I vineriet arbejdes der med tyngdekraft, så pumper undgås ved modtagelsen af druerne. Druerne afstilkes uden at blive knust og falder hele ned i gæringstankene, hvor gæringen sættes i gang af druernes naturligt forekommende gærceller. Målet er vine med tydelig Valpantena-identitet, karakter og frem for alt god drikbarhed.
I dag arbejder Mauro og Patrizias datter Sofia, der er uddannet ønolog, side om side med sin far. Dermed er næste generation allerede godt i gang med at føre Corte Figaretto videre.
Oprindelse
Region
Veneto er en stor og betydningsfuld vinregion i det nordøstlige Italien. Regionen er rig på vintyper, og har gennem de seneste årtier nydt voksende anderkendelse. Der produceres en bred vifte af rødvine fra de lette Bardolinoer ved Gardasøen til de kraftige og alkoholrige Amarone vine fra Valpolicella. I nordøst produceres den mousserende Prosecco på Glera druen, og Soave har for længst slået sit navn fast for blomstrende, friske hvidvine på Garganega og Trebbiano. Der dyrkes i stigende grad internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinot Noir.Distrikt
Amarone della Valpolicella er en vintype, der produceres i distriktet Valpolicella i Veneto i det nordøstlige Italien. Amarone della Valpolicella tilhører gruppen af passito-vine, der er lavet på tørrede druer. På linje med slægtningen Recioto della Valpolicella tørres druerne på strå-eller stålmåtter inden presning og gæring, så sukker og smagsstoffer koncentreres. Forskellen på de to er, at Amarone gæres tør, mens Recioto della Valpolicella altid er sød. Amarone holder typisk melelm 14 og 16% alkohol og laves hovedsageligt på Corvina og Corvinone evt med tilskud af Rondinella og Oseleta. Vinene er fyldige, sødmefulde og varmende.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter