Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 6.120,-
Barbaresco Gallina Vürsù
- 6 stk. 6.120,-
1.200,-
1.600,- pr. l.
6 stk.
6.120,-
1.020,- pr stk.
Spar 1.080,-
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
94
Monica Larner - August 2018
Vinous by Antonio Galloni
94+
Antonio Galloni - August 2017
Wine Spectator
93
Bruce Sanderson - April 2018
Beskrivelse
Barbaresco Gallina Vürsù er et smukt eksempel på det, vi kalder en af spidskompetencerne hos La Spinetta: At skabe vine, der imponerer og vækker umiddelbar begejstring, straks de frigives til salg, og så samtidig på forunderlig vis også besidder evnen til at belønne dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner, som flaskemodningen bidrager med. Spinettas vine er blevet kaldt "for" moderne og "for" fadrige. Men når vinene får lov til at modne, falder paraderne hos alle sande vinelskere, og man må acceptere og respektere Giorgio Rivetti når han siger: "Jeg er en modernist, men det betyder ikke, at jeg ikke også er en traditionalist".
Denne 20. udgave af vinen fra den fine 2014-årgang smager således vidunderligt allerede nu - især hvis man giver den lidt tid i store glas - og fra vertikal smagning af 9 forskellige årgange af de forskellige såkaldte Vürsù-topvine i foråret 2019 ved vi, at der er endnu større sensationer på vej!
Druerne kommer fra 5 hektar på den bølgende syd-sydvestvendte Gallina mark, der ligger på begge sider af den lille Via Gallina, som er den lille alternative forbindelsesvej mellem Barbaresco og Neive. Der er tale om en af de fine "Crus", der er medtaget på den officielle "Le Menzioni del Comune di Barbaresco.", og her har Rivetti-brødrene lige siden de købte sig ind på skråningen i 1995 arbejdet efter bæredygtige principper uden brug at herbicider, pesticider, og sågar også uden brug af traktorer og andet tungt materiel, som kan komprimere jorden.
Frugten høstes manuelt og der sorteres såvel i vinmarken som i vinkælderen hvorefter alle stilke fjernes inden druerne gærer til vin uden knusning og uden fremmede gærstammer i rustfrit stål. Vinen er modnet 22 måneder i franske fade (40% nye) og efterfølgende sammenstukket i rustfrit stål. Her har vinen fået lov til at sætte i 3 måneder inden den er tappet uden klaring eller filtrering og til sidst modnet yderligere 9 måneder i flasken inden frigivelsen.
Producent
Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.
Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.
Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.
Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.
- I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti.
- I 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
- I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt.
- I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. i Barolo.
- I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. med vinstokke og olivenlunde i Toscana.
- I 2011 blev det interessante Piemonte baserede Vermouth, Liquori og ikke mindst Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
- 2018 blev nogle hektar erhvervet i bakkerne nede omkring Tortona i det allersydligste Piemonte med den unikke genopstandne druen Timorasso.
I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne.
La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og tronede pludselig som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vinhuse. En position som de ikke helt kunne forsvare i 2022, men alligevel…
Alt i alt er La Spinetta historien om en helt fantastisk rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af appellerende vine fra 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 bæredygtigt og/eller økologisk producerede flasker om året.
I Løgismose lagde vi fra land med de mousserende vine fra Contratto i efteråret 2011. Siden fulgte først de øvrige vine fra Piemonte og til sidst også vinene fra Toscana, og i dag bestræber vi os på at føre et af de bredeste og dybeste udvalg af vine fra La Spinetta. Se det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Distrikt
Barbaresco er et vindistrikt i Piemonte i den nordvestlige del af Italien. Barbaresco ligger nordøst for byen Alba med vinmarkerne orienteret på bløde bakker i det, man kan kalde fødderne af Alperne. Jordbunden er domineret af kalkholdig mergel, og kun de bedste, sydvendte marker bruges til at dyrke Nebbiolo til Barbaresco. Som nabodistriktet Barolo skal Barbaresco udgøres af 100% Nebbiolo, men trods nær- og ligheder er der visse forskelle stilmæssigt på vinene fra de to distrikter. Barbaresco har et mildere og lunere klima som bevirker, at druerne modnes lidt tidligere. Vinene fra Barbaresco er generelt mindre tanniske og og mere frugtige end de til tider strenge vine fra Barolo. Barbaresco skal lagre min 2 år hvoraf et af dem skal være på fad.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter