Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenProducenter i butikken
- 6 stk. 8.415,-
Barbaresco Starderi Vürsù
- 6 stk. 8.415,-
1.650,-
2.200,- pr. l.
6 stk.
8.415,-
1.402,50 pr stk.
Spar 1.485,-
Anbefalinger
James Suckling
95
James Suckling - November 2014
Robert Parker - The Wine Advocate
94
Monica Larner - Juni 2016
Vinous by Antonio Galloni
95
The 2011 Barbaresco Starderi is just as gorgeous today as it was the last time I tasted it, about a year ago. Dark raspberries, plums, cinnamon, wild flowers and rose petals meld together nicely in the glass. The 2011 is deep, pliant and expressive, with lovely depth and plenty of texture. Power and intensity are the signatures of Starderi, but in this vintage the wine leans more towards the weightless end of the spectrum. Antonio Galloni - Oktober 2014
Beskrivelse
Dette er La Spinettas berømte Barbaresco fra Vigneto Starderi, der, lige siden 1996-årgangen debuterede på markedet omkring årtusindskiftet, har begejstret vinanmeldere på hele kloden med sin enestående balance mellem fadenes søde tanniner og Nebbiolo druens subtile aromaspil. For eksempel har Robert Parker og hans folk i marken med én undtagelse begavet alle årgange med mellem 90 og 96 point hvilket placerer Vigneto Starderi - eller Starderi Vürsù som den nu hedder - helt oppe i toppen af Nebbiolo-hierarkiet hos den stadig indflydelsesrige Wine Advocate.
Druerne høstes på den sydligste, stejleste og mest kalkrige del af Spineta ’s 6,5 ha. på Starderi, der er en af de mest berømte skråninger oppe bag Neive, og her har Rivetti-brødrene arbejdet efter bæredygtige principper uden brug af herbicider og pesticider, og sågar også uden traktorer og andet tungt materiel, som kan komprimere jorden lige siden de købte sig ind på skråningen.
Der er efterhånden tale om 55 år gamle vinstokke og druerne plukkes manuelt med en soignering såvel oppe på skråningen som i vinkælderen hvorefter alle stilke fjernes inden druerne gærer til vin uden knusning og uden fremmede gærstammer i rustfrit stål. Vinen er modnet 19 måneder i nye (70%) og én gang brugte franske fade og efterfølgende er den endelige cuvée sammenstukket i rustfrit stål. Her har vinen fået lov til at sætte i 3 måneder inden den er tappet uden klaring eller filtrering og til sidst modnet yderligere 6 måneder i flasken inden frigivelsen.
En imponerende vin, som det er vidunderligt bare og sidde og opleve mens den langsomt tager på i vægt i glasset, og hvis man synes tanninerne stadig er vel pågående er hjælpen nær i form af for eksempel saftige bøffer fra velhængt oksekød. Eller hvis det skal være lidt mere originalt en svamperavioli med stegte svampe, brændt rosenkål, basilikumpuré og friske revne hvide trøfler.
Ved at tilbageholde en del af produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) har La Spinetta, som en af de foreløbig få Barbaresco-producenter bevæget sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne. La Spinetta er således spurtet fantastiske 194 pladser frem på den såkaldte Liv-Ex liste i 2021, og troner nu som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vine.
Producent
Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.
Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.
Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.
Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.
- I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti.
- I 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
- I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt.
- I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. i Barolo.
- I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. med vinstokke og olivenlunde i Toscana.
- I 2011 blev det interessante Piemonte baserede Vermouth, Liquori og ikke mindst Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
- 2018 blev nogle hektar erhvervet i bakkerne nede omkring Tortona i det allersydligste Piemonte med den unikke genopstandne druen Timorasso.
I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne.
La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og tronede pludselig som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vinhuse. En position som de ikke helt kunne forsvare i 2022, men alligevel…
Alt i alt er La Spinetta historien om en helt fantastisk rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af appellerende vine fra 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 bæredygtigt og/eller økologisk producerede flasker om året.
I Løgismose lagde vi fra land med de mousserende vine fra Contratto i efteråret 2011. Siden fulgte først de øvrige vine fra Piemonte og til sidst også vinene fra Toscana, og i dag bestræber vi os på at føre et af de bredeste og dybeste udvalg af vine fra La Spinetta. Se det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Distrikt
Barbaresco er et vindistrikt i Piemonte i den nordvestlige del af Italien. Barbaresco ligger nordøst for byen Alba med vinmarkerne orienteret på bløde bakker i det, man kan kalde fødderne af Alperne. Jordbunden er domineret af kalkholdig mergel, og kun de bedste, sydvendte marker bruges til at dyrke Nebbiolo til Barbaresco. Som nabodistriktet Barolo skal Barbaresco udgøres af 100% Nebbiolo, men trods nær- og ligheder er der visse forskelle stilmæssigt på vinene fra de to distrikter. Barbaresco har et mildere og lunere klima som bevirker, at druerne modnes lidt tidligere. Vinene fra Barbaresco er generelt mindre tanniske og og mere frugtige end de til tider strenge vine fra Barolo. Barbaresco skal lagre min 2 år hvoraf et af dem skal være på fad.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter