Fakta
- 6 stk. 2.697,90
Barbera d'Alba Gallina ØKO
- 6 stk. 2.697,90
529,-
705,33 pr. l.
6 stk.
2.697,90
449,65 pr stk.
Spar 476,10
Beskrivelse
Fra Gallina-marken i Neive kommer en Barbera med en anden ro og forfinelse end den mere umiddelbare Cà di Pian. Her er stadig Barberas mørke, saftige frugt, men pakket ind i et mere silkeblødt og præcist udtryk. 2023-årgangen samler modne kirsebær, blomme og brombær med viol, lakrids, diskrete balsamiske toner og et strejf af mynte. Smagen er tør, fyldig og levende med Barberas naturlige friskhed, men også en overraskende fast tanninstruktur, som giver vinen rankhed og længde. De brugte franske fade tilfører afrunding og dybde uden at flytte fokus fra markens elegante frugt. En seriøs og terroirdrevet Barbera, der viser hvorfor Gallina hører til blandt de store navne i Neive.
Madmatch
Gallina har både friskhed, fylde og struktur nok til retter med dybde. Server den til kalv, lam, gris, svampe, charcuteri, trøffelprægede pastaretter, braiserede retter og faste oste. Den mørke frugt og livlige syre gør den særligt velegnet til Piemonte-køkkenet, hvor vinens saftighed kan møde fedme, urter og umami.
Terroir
Gallina ligger i Neive og er en af de marker, der giver La Spinettas vine en særlig parfumeret og elegant karakter. Marken forbindes med florale aromaer, eucalyptus, mynte og overraskende lang levetid, og netop disse træk løfter Barberas normalt mere frugtdrevne udtryk i en mere kompleks og stedbunden retning. Kombinationen af kalkholdig jord, sydlig eksponering og gamle vinstokke giver en Barbera med både modenhed, friskhed og en tydeligere tannisk nerve end man ofte møder i druen.
Producent
Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.
Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.
Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.
Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.
- I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti.
- I 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
- I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt.
- I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. i Barolo.
- I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. med vinstokke og olivenlunde i Toscana.
- I 2011 blev det interessante Piemonte baserede Vermouth, Liquori og ikke mindst Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
- 2018 blev nogle hektar erhvervet i bakkerne nede omkring Tortona i det allersydligste Piemonte med den unikke genopstandne druen Timorasso.
I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne.
La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og tronede pludselig som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vinhuse. En position som de ikke helt kunne forsvare i 2022, men alligevel…
Alt i alt er La Spinetta historien om en helt fantastisk rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af appellerende vine fra 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 bæredygtigt og/eller økologisk producerede flasker om året.
I Løgismose lagde vi fra land med de mousserende vine fra Contratto i efteråret 2011. Siden fulgte først de øvrige vine fra Piemonte og til sidst også vinene fra Toscana, og i dag bestræber vi os på at føre et af de bredeste og dybeste udvalg af vine fra La Spinetta. Se det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Distrikt
Barbera d'Alba er et vindistrikt i Piemonte i det nordvestlige Italien. Vinmarkerne ligger omkring byen Alba og overlapper de to prestigefyldte distrikter Barolo og Barbaresco. De bløde bakker med ler-og kalkholdig jordbund er optimale for druedyrkning, og Barbera trives i højere grad på de dele af skråningerne, hvor Nebbiolo ikke giver gode resultater. Af samme årsag kan der på samme skråning både dyrkes druer til Barolo og til Barbera d'Alba. Barbera d'Alba skal bestå af min 85% Barbera og de resterende op til 15% af Nebbiolo. I forhold til det andet velestimerede Barbera distrikt, Barbera d'Asti, er Barbera d'Alba kendt for at være mørkere og mere maskulin med mere struktur og syre.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter