Fakta
- 6 stk. 35.847,90
Barolo Campé Vürsù Riserva - Magnum 1,5L
- 6 stk. 35.847,90
7.029,-
4.686,- pr. l.
6 stk.
35.847,90
5.974,65 pr stk.
Spar 6.326,10
Anbefalinger
Vinous by Antonio Galloni
94
Antonio Galloni - September 2021
Beskrivelse
Dette er den ikoniske særlige Riserva-udgave af La Spinetta ’s Barolo Campè, der lige siden de første flasker af årgang 2000 ramte markedet i 2004 har været et referencepunkt for vinelskere på hele planeten, og for de andre producenter i Barolo-distriktet, fordi Giorgio Rivetti med få greb beviste hvor meget det seriøse arbejde i vinmarken betyder. Således havde de 8 ha., som Campè er en del af, ikke været regnet for noget særligt, og de fleste af lodsejerne solgte det meste af frugten til den højestbydende. Men så holdt Giorgio Rivetti sit indtog, og ved at reducere høsten med op til 75% og ved at give vinstokkene en kold tyrker med hensyn til pesticider og herbicider kom forvandlingen.
Campè er ikke en af de officielle cru-marker i Barolo, men er derimod et fantasinavn, som Rivetti-brødrene har givet til vinen. Druerne kommer fra 50-55 år gamle vinstokke, der står stejlt og tæt på (Vürsù) cru-marken Garretti nedenfor landsbyen Grinzane Cavour i det nordøstlige hjørne af Barolo-distriktet.
Druerne høstes manuel, og udbyttet er forsat relativt lavt selvom vinstokkenes udpinte fortid snart ligger 20 år tilbage. Der sorteres såvel i vinmarken som i vineriet, hvor alle stilke fjernes inden druerne gærer til vin uden knusning og uden fremmede gærstammer i rustfrit stål. Vinen modner 24 måneder i 70% nye og 30% én gang brugte franske fade, hvorefter den endelige cuvée sammenstikkes tilbage i det rustfri miljø. Vinen får herefter lov til at samle sig i flere måneder, hvorefter hovedparten uden forudgående klaring eller filtrering tappes på 75cl. flasker, som efter yderligere 12 måneders modning frigives til salg, men så er der også en mindre del som fyldes på magnumflasker. 300-400 flasker bliver det som regel til, og disse magnumflasker bliver herefter gemt væk for først at blive frigivet samfulde 10 år efter høsten. En sjældent udbudt Barolo Riserva og Rivetti-brødrenes særlige gave til fortællingen om de helt store Nebbiolo-vine.
Takket være magnumflasken og de mange års modning under optimale forhold en imponerende ungdommelig og smukt afbalanceret vin med lag på lag af overdådig moden frugt, parfumerede tørrede duftroser, garvet læder, lakrids, mørk chokolade og trøffel. Stadig med markant syre og bitterhed, men det dæmper ikke oplevelsen af intens og aromatisk dekadence. En fabelagtig Barolo!
Ved at tilbageholde en del af produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnumflasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) har La Spinetta, som en af de foreløbig få Barbaresco producenter bevæget sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne. La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og flere af vinene rangerer nu på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vine.
Producent
Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.
Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.
Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.
Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.
- I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti.
- I 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
- I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt.
- I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. i Barolo.
- I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. med vinstokke og olivenlunde i Toscana.
- I 2011 blev det interessante Piemonte baserede Vermouth, Liquori og ikke mindst Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
- 2018 blev nogle hektar erhvervet i bakkerne nede omkring Tortona i det allersydligste Piemonte med den unikke genopstandne druen Timorasso.
I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne.
La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og tronede pludselig som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vinhuse. En position som de ikke helt kunne forsvare i 2022, men alligevel…
Alt i alt er La Spinetta historien om en helt fantastisk rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af appellerende vine fra 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 bæredygtigt og/eller økologisk producerede flasker om året.
I Løgismose lagde vi fra land med de mousserende vine fra Contratto i efteråret 2011. Siden fulgte først de øvrige vine fra Piemonte og til sidst også vinene fra Toscana, og i dag bestræber vi os på at føre et af de bredeste og dybeste udvalg af vine fra La Spinetta. Se det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Distrikt
Barolo er et vindistrikt i Piemonte i det nordvestlige Italien. I de rullende bakker omkring byen Barolo syd for Alba produceres noget af Italiens fineste rødvin, og kun Nebbiolo druen må anvendes. Den plantes sædvanligvis på de bedste dele af sydvendte skråninger. Jordbunden varierer i distriktets 5 kommuner fra kalksten og mergel i La Morra og Barolo til mere sandsten i Castiglione-Falleto, Serralunga d'Alba og Monforte. Distriktet er kendt for aromatiske, tanniske og længelevende rødvine, omend der særligt de seneste år er kommet producenter på banen, der laver vine, som er hurtigere drikkeklar end tidligere tiders. Barolo skal pr lov lagres min 38 måneder hvoraf de 18 skal være på fad.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter