Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 3.799,50
Barolo Cerequio
- 6 stk. 3.799,50
745,-
993,33 pr. l.
6 stk.
3.799,50
633,25 pr stk.
Spar 670,50
Anbefalinger
Decanter Magazine
96
Georgina Hindle - Juli 2022
Luca Gardini - The Wine Killer
96
Maj 2022
Robert Parker - The Wine Advocate
95
Monica Larner - Juni 2022
DoctorWine by Danielle Cernilli
95
Doctor Wine 2023
Vinum Weinguide Deutschland
18
Guide Barolo 2018 - Maj 2022
Jancis Robinson
17+
Walter Speller - Juli 2022
Beskrivelse
Michele Chiarlo tappede sin første vin på flaske tilbage i 1958, og lige siden har han først alene og siden sammen med sine 2 sønner Stefano og Alberto været i gang med at skabe og videreudvikle det der i dag er en af de mest respekterede vingårde ikke bare i Piemonte, men i hele Italien. Funderet på en vidunderlig blanding af talent, stædighed og en visionær vilje til at omfavne nye muligheder var han en af frontfigurerne, da Barolo vinene entrede på den internationale scene og senere har han været en af arkitekterne bag den forvandling, der løftede Barbera vinene op fra den joviale landlighed og op på et niveau hvor de bedste skal behandles med samme respekt som stor Barolo og Barbaresco.
Undervejs har der været en ekspansion fra små 6 ha. i Barolo til mere end 110 ha. i en række af de mest berømte Piemonte appellationer. Og da det været en kontrolleret ekspansion, hvor man har taget sig tid til at vente på, at bedste parceller kom til salg, er der i dag kun få andre, der har et så solidt fundament at stå på når de efterstræber det ekstraordinære.
På det storslåede amfiteater af vinmarker som tilsammen udgør Le Cerequio er det således efterhånden blevet til 9 ha., herunder 6 ha. som blev erhvervet fra en familie som havde kultiveret deres vinstokke fra far til søn i mere end 200 år. Cerequio var med i 1880 da Lorenzo Fantini udgav den første monografi om vindyrkning i Cuneo provinsen, og igen i 1965 da Renato Ratti udarbejdede den berømte Mappa del Barolo, som senere dannede grundlag fra den nuværende klassificering af vinmarkerne i Barolo. Dette er således frugt fra en af de mest ikoniske vinmarker i Barolo forvandlet til vin i kælderen hos en af de mest berømte producenter, vel og mærke hvis vejrguderne vil. I de mindre årgange indgår frugten i Michele Chiarlo's Barolo Tortoniano.
Der er tale om manuel høst fra vinstokke plantet i perioden 1972 til 1990. Efter en soignering fjernes alle stilke hvorefter druerne forvandles til vin uden fremmede gærstammer i 5.500 liters egafade der er monterede med et sindrigt brusesystem som forsigtigt overrisler drueskallerne under hele gæringen og macarationen. Derpå følger 24 måneder i mellemstore overvejende brugte fade inden den endelige cuvée sammenstikkes og tappes på flaske.
De konsekvent fremragende anmeldelser, som vinen modtager, taler for sig selv. Dette er år efter år en storartet karakterfuld Barolo, som begejstrer med sin modne frugtprofil, sine krydderier og subtile noter af visne roser, mynte og eukalyptus. Selvfølgelig er der bitterhed og fasthed til stede, det er jo Nebbiolo og Barolo, men med lidt luft åbner den sig velvilligt og charmerer tidligt med sin elegance og harmoni.
Producent
følger
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Distrikt
Barolo er et vindistrikt i Piemonte i det nordvestlige Italien. I de rullende bakker omkring byen Barolo syd for Alba produceres noget af Italiens fineste rødvin, og kun Nebbiolo druen må anvendes. Den plantes sædvanligvis på de bedste dele af sydvendte skråninger. Jordbunden varierer i distriktets 5 kommuner fra kalksten og mergel i La Morra og Barolo til mere sandsten i Castiglione-Falleto, Serralunga d'Alba og Monforte. Distriktet er kendt for aromatiske, tanniske og længelevende rødvine, omend der særligt de seneste år er kommet producenter på banen, der laver vine, som er hurtigere drikkeklar end tidligere tiders. Barolo skal pr lov lagres min 38 måneder hvoraf de 18 skal være på fad.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter