Fakta
- 1 stk. 159,-
Beaujolais-Leynes 9 Mois Après ØKO
- 1 stk. 159,-
239,-
318,67 pr. l.
1 stk.
159,-
Spar 80,-
Anbefalinger
Jyllands-Posten
91
Det er umuligt ikke at holde af denne labre, saftspændte økovin, der er resultatet af et nyere vinprojekt etableret af parret Sophie Gandon og David Devynck. Vi taler frigjort vin med kernesund mørk, let lakridset, jordet frugt løftet af læskende syre og strålende harmoni. Morten Bundgaard - Oktober 2026
Beskrivelse
Efter flere års søgen og mange besøg rundtomkring i de franske vinlandskaber i deres gamle autocamper fandt ægteparret Sophie Gandon og David Devynck i foråret 2019 endelig et sted i grænselandet mellem Bourgogne og Beaujolais, som de havde råd til, og som de troede på med tiden kunne blive deres plet på jorden. Stedet hvor de udlevede deres fælles drøm om at producere appellerende og autentiske vine i bæredygtig pagt med naturen.
Med tanke på alt det arbejde, som vinkede forude, valgte at kalde deres sted for Clos Sauvage, og med hjælp fra venner og nye naboer plukkede de i efteråret 2019 deres første druer fra de delvist forvildede vinstokke på skråningen op mod gården. Det blev til deres første Pétillant Naturel som fik navnet Naïf og blev udsmykket med en akvarel fra veninden Laure de Lépinay. Bare 750 flasker som de i december 2019 kørte rundt og præsenterede for deres netværk i Paris, Reims, Lille og Gaillac.
Siden er det gået stærk. De oprindeligt omkring 4 ha. er blevet til 8 og 1 vin er blevet til 10 samtidig med, at Bourgogne eksperterne Jasper Morris og Bill Nanson er begyndt at lægge vejen forbi for at smage på vinene. Senest er det endda blevet til en fuld profil i Le guide des meilleurs vins de France, som med et ”!” kalder deres Beaujolais vine for ”nogle af de bedste i kommunen. (quelques unes des meilleures interprétations du village!)
Når vi skriver 8 ha. inkluderer vi de 2 ha., som kultiveres af Sophie og Davids nabo og nye bedste ven Patrick Le Nadan, som det unge par veksler til den charmerende ”Vin des Vendangeurs” og så denne cuvée, som i forhold til Vendangeurs tappes 9 måneder senere. Eller som skrevet står ”9 Mois Après”.
Høsten er manuel og vinen kommer her for første gang med det grønne økologiske stempel som et lille vink om at Sophie og David hylder naturligheden, bæredygtigheden og den lave intervention. Drueklaserne soigneres inden alle stilke fjernes, og derefter forvandles de uknuste druer til vin i rustfrit stål (semi maceration carbonique) uden fremmede gærstammer og uden anden temperaturkontrol end den efteråret bringer til den relativt højt beliggende vingård. Herefter modning først 7 måneder i tanken og herefter yderligere 9 måneder i brugte 600 liters fade (demi muids) frem mod aftapningen på flaske uden klaring og filtrering og, i modsætning til de første årgange, med behersket svovlforsikring.
Resultatet taler for sig selv. En fin Beaujolais med et dejligt frugtfokus. Mild og fløjlsblød samtidig med, at en fin underliggende frugtsyre sørger for den friskhed, som åbenbart er Sophie og Davids signatur.
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer os naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose - ligesom mange andre - om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4. Her oplever vi:
Forvent diskrete naturvinskarakteristika
Producent
”Vores unge familie bosatte sig i Leynes i 2019, på grænsen mellem Beaujolais og Bourgogne. Vi overtog 4 hektar glemte vinmarker, omgivet af stengærder, skove og hede land. Vores vinstokke står alle på skråninger. Gamay på granitjord til vores Beaujolais-Leynes og Saint Amour vine, Chardonnay på ler-og kalkrig jord til vores Bourgogne Blanc og Saint-Véran, og overalt dyrker vi vinstokkene efter økologiske principper ligesom økologien og biodynamikken også er i spil, når vi vinificerer vores vine.
Hvorfor Clos Sauvage? Da vi ankom, var de gamle vinstokke omkring vingården forladte og forvildede, og lige fra starten har vi arbejdet hårdt på at tæmme dem på deres 4 hektar, samtidig med at vi lidt efter lidt har genplantet små parceller for bedst muligt at udtrykke vores "klimaers" kendetegn i vores vine. Og vores logo? Der står to platantræer midt på vores gårdsplads, der er naturligt forenet ved at grenene er vokset ind i hinanden. Så vores dybe tilknytning til dette sted, det oprigtige møde mellem landet og dets vinavlere, vores families enhed... Hvilket symbol!
Oprindeligt kommer vi fra Nordfrankrig, og bortset fra at min bedstefar arbejdede i Champagne kommer vi ikke fra vinfamilier. Vi boede flere år i Toulouse, hvor David lærte faget og fik sit ønologi-diplom. Efter et års vandring gennem Frankrigs vinmarker, var vi heldige nok til at finde et sted på grænsen mellem Bourgogne og Beaujolais, der matchede vores forhåbninger. Vi ligger langt væk fra det meste på toppen af en bakke i en højde af 450 meter med en betagende udsigt ned over Saône-dalen, og her på dette fredelige sted midt i naturen, har vi grebet chancen og driver nu et økologisk landbrug.
Den gamle ejendom har været i økologisk i 15 år indtil den blev forladt. Vi har revitaliseret vinmarkerne omkring huset (ved at rive en hel del op), og vi genplanter lidt efter lidt med Gamay og måske en dag også med andre druesorter. Efter adskillige møder lykkedes det at overtage en parcel i Saint-Amour, derefter en parcel til hvid Bourgogne og endelig en lille parcel i Saint-Véran (som skulle genplantes). Og på den måde tilføjer vi nye kapitler til historien om Clos Sauvage. En historie som vi er meget glade for at være en del af.” Sophie Gandon – November 2024
Data & fakta:
- Ejerforhold: Sophie Gandon og David Devynck
- Vinmager: David Devynck
- Etableret: 2019
- Druesorter: Omtrent lige dele Gamay og Chardonnay
- Tilplantet areal: 8 hektar plus druer købt fra vennen Patrick Le Nadan
- Vinmarker: 3 ha. i drift omkring vingården i Beaujolais-Leynes appellationen. 1,5 ha. i Saint-Amour. 1 ha. omkring Crèches-sur-Saône og Clos des Rochettes (Macon og Bourgogne Blanc). 2 ha. omkring Leynes og Chasselas (saint-Veran). 0,5 ha. oppe bag Chaintré (Pouilly-Fuissé)
- Årlig produktion: Op mod 30.000 flasker fordelt på 10 forskellige vine (4 rødvine, 5 hvidvine og 1 Pétillant Naturel)
- Plantebeskyttelse: Ingen pesticider, ukrudtsmidler eller syntetiske produkter. Dækningsvegetation mellem vinstokkene for at fremme og bevare biodiversiteten (rug, ærter, radiser, sennep osv.)
- Praksis: ”Vi låner lidt fra biodynamiken, men frem for alt fra vores nabos sunde bondefornuft...”. Ingen fremmede gærstammer, intet rustfrit stål, ingen nye fade, naturlig klaring og behersket eller ingen anvendelse af svovl
- Manuel høst: Ja
- Medlemskaber: Ecocert France SAS
- Certifikater: Første Beaujolais vine økologiske i 2023-årgangen. Macon vinene under konvertering til økologi.
- Relation: En del af Løgismosefamilien siden august 2025.
Se de aktuelle vine fra Clos Sauvage her
Oprindelse
Region
Beaujolais ligger i forlængelse af Bourgogne mod syd og hører administrativt til denne region trods den slående nærhed til Rhone dalen. Klimaet er lunt indlandsklima og jordbunden er varieret med tydelige indslag af granit især i nord. Hoveddruen er Gamay, men der er også små beplantninger af Pinot Noir, Chardonnay og Aligoté. Basis niveauet formes af Beaujolais og Beaujolais-Villages, mens topniveauet udgøres af de 10 cru'er, som refererer til selvstændige vinbyer med særligt karakterfulde vine. Beajolais Nouveau er en specialitet, der frigives hvert år i november efterfølgende høst og hurtig gæring af druerne. Beaujolais er gennemgående friske og aromatiske rødvine.Distrikt
Beaujolais ligger i forlængelse af Bourgogne mod syd og hører administrativt til denne region trods den slående nærhed til Rhone dalen. Hoveddruen er Gamay, men der er også små beplantninger af Pinot Noir, Chardonnay og Aligoté. Basis niveauet formes af Beaujolais og Beaujolais Superieur, som hovedsageligt produceres i den sydlige og lidt fladere del af regionen. Beajolais Nouveau er også en specialitet, der frigives hvert år i november efterfølgende høst og hurtig gæring af druerne. Gennemgående er Beaujolais friske, lette og frugtige rødvine, hvis stil er et resultat af den særlige gæringsmetode, Maceration Carbonique, der praktiseres helt eller delvist i området. Vinene bør drikkes mens de er relativt unge og gerne let afkølet.Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter