Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
Bie's Bryggeri Hyldeblomstsaft - ØKO
25,-
Info: Denne vare er ikke omfattet af returret
Forhandles hos
med forbehold for udsolgte varer
Løgismose Nordre Toldbod
Mandag
Lukket
Tirsdag
11.00-18.00
Onsdag
11.00-18.00
Torsdag
10.00-19.00
Fredag
10.00-19.00
Lørdag
10.00-17.00
Søndag
Lukket
Beskrivelse
Bies Bryggeri overtog i 1913 Hobro Mineralvandsfabrik og deres recepter og påbegyndte en soda- og mineralvandsproduktion, der tidligt opnåede en succes, som langt oversteg den, som mineralvandsfabrikken havde kunnet præstere. Og helt frem til Bies Bryggeri måtte dreje nøglen i 1980 var blandt andet deres Messina Appelsinvand landskendt og til sidst også kopieret af en håndfuld af de dengang mange mineralvandsfabrikker i provinsbyerne rundt omkring i landet.
Da Bies Bryggeri genopstod i skikkelse af Bie's Bryghus, var det var det derfor allerede ved den stiftende generalforsamling en del af agendaen, at alt ikke kun skulle handle om øl. Så da brygmesteren Martin Schau og Bie's Bryghus daværende distributør Keld Møller Nielsen i efteråret 2017 løb ind i Jens Dilling fra Real Drinks tog planerne om at modernisere de gamle recepter og reetablere produktionen af soda- og mineralvand hurtigt fart. Således kunne Bie’s Bryghus allerede i foråret 2018 lancere den første økologiske saft, og funderet på samarbejder med mineralvandsfabrikken Frem i Ribe og det tidligere bryggeri i Rynkeby omfatter sortimentet foreløbig 6 forskellige økologiske safter og 4 forskellige økologiske sodavand, der, som Jens Dilling udtrykker det, alle er funderet på "smag, smag og atter smag"!
Og masser af smag er der i denne traditionelle hyldeblomstsaft, der er funderet på tusindvis af delvis afstilkede hyldeblomstskærme, der har trukket i en lage af sukker og kildevand smagt til med reven skal og saft fra økologiske citroner. Intens og takket være citronerne også tilpas forfriskende og læskende. Duften og smagen af dansk sommer fanget i en flaske!
Bonusinfo: De fantasifulde og dejligt naive etiketter er tegnet af multikunstneren og træskulptøren Balder Mo Schiøtte fra Vester Skerninge, og de bærer alle den velmente advarsel: "OBS - Go' smag kan forekomme".
Ingredienser
vand
hyldeblomstudtræk
27 % (rørsukker, vand, hyldeblomstskærme, citronkoncentrat)
Producent
Bie’s Bryghus, eller bryggeri om man vil, skriver sig både ind i historien om de blomstrende danske bryggeritraditioner, der langsomt blev mast og fusioneret ud af provinsbyerne og historien om mikrobryggerierne, der som en anden fugl Fønix steg op fra asken, da dedikerede øl entusiaster fandt ud af, at nu måtte nok være ved at være nok.
Bie’s Bryghus lukkede således i 1980, men 2006, blandt andet anført af grundlæggernes tipoldebarn Flemming Bie, der var i færd med at sælge sin virksomhed, opstod ideen om at reetablere bryggeriet i de oprindelige gamle og nu fredede bygninger i hjertet af Hobro. Det førte til en dialog med kommunen, kulturarvsstyrelsen og andre relevante instanser, og da alle de formelle tilladelser var på plads, blev projektet udbudt på folkeanparter, og senere fulgte en stiftende generalforsamling i Hobro Idrætscenter i april 2007 med flere end 300 deltagere.
Herefter fortsatte arbejdet med at udvide kredsen af lokale anpartshavere og da det økonomiske fundament var ved at være på plads fulgte en større ombygning og indkøb af udstyr, så Bie’s Bryghus kunne genåbne og det første øl kunne flyde fra hanerne i sommeren 2010.
I dag ejes Bie’s Bryghus af flere end 1.700 overvejende lokale anpartshavere og består af en restaurant, et mikrobryggeri samt et lille museum, alt sammen på netop dét sted, hvor det hele startede tilbage i 1841. Bryghuset drives af en frivillig arbejdende bestyrelse på 7 personer, samt en underskov af frivillige hjælpere.
Restauranten er bortforpagtet, og er blevet et af Hobros foretrukne spisesteder. I Bryghuset produceres der håndbrygget, ufiltreret og upasteuriseret øl i batch af 1.000 liter, som sælges på fustager i restauranten og ud af huset til receptioner, fødselsdage og andre festligheder.
Ambitionerne om også at producere flaske øl er sparket til hjørne og i stedet samarbejdes med Randers Bryghus, som producerer de 9 forskellige øl, der er i sortiment efter de samme opskrifter, som på bryggeriet i Hobro.
Dertil kommer at man nu også har genoptaget salget af soda- og mineralvand som blandt andet med den landskendte Messina appelsinvand havde været et stort aktiv for Hobro Mineralvandsfabrik, som blev en del af Bie’s Bryghus i 1913. Også her er produktionen imidlertid udliciteret, men de let moderniserede opskrifter er funderet på de oprindelige, og også her handler det mere om kvalitet end kvantitet, selvom et samarbejde med den ligeledes i Hobro baserede distributionsvirksomhed Real Drinks har åbnet muligheden for en betydelig skalering.
Ikke desto mindre er der ikke tale om de store armbevægelser fra bestyrelsesformanden Jesper Mikkelsen, da han efter generalforsamlingen i 2023 blev interviewet af Nordjyske Medier: "Missionen med Bies Bryghus er jo ikke at tjene millioner og milliarder. Vi er Danmarks ældste fungerende bryghus, vi er baseret på frivillige kræfter, vi har ingen på lønningslisten, og vi laver ikke mere end 30.000 flaske øl og 12.000 liter fadøl om året. Nej, vores opgave er at fortælle en historie, sælge noget godt øl og drive en god restaurant, og det gør vi så."