Fakta
- 1 stk. 2.970,75
Bonnes Mares Grand Cru BIO
- 1 stk. 2.970,75
3.495,-
4.660,- pr. l.
1 stk.
2.970,75
Spar 524,25
Anbefalinger
Allen Meadows - Burghound
91-94
Jasper Morris Inside Burgundy
93-96
Beskrivelse
Pousse d'Or er et af de omkring 20 domainer, der er så heldige at eje parceller på den berømte 14,7 ha. store Grand Cru mark Bonnes Mares, der fra sin base i Chambolle-Musigny rækker ud efter Morey-Saint-Denis. Vinene fra Bonnes-Mares bliver ofte beskrevet som nogle af de rigeste, mest kødfulde og til tider rustikke på hele Côte de Nuits, og det er let at finde historier om fantastiske smagsoplevelser med vine, der er modnet i både 30 og 40 år.
Vinen fra Domaine Pousse d'Or trækker i forhold til myten af sted i en langt mere elegant og delikat retning, men samtidig er der også så meget energi til stede, at vi tror på, den del af historien, der handler om fantastiske smagsoplevelser om mange år!
Pousse d'Or har et par små parceller på til sammen bare 0,17 ha. på det sydlige såkaldte Terres Blanches, som den tidlige ejer Gérard Potel erhvervede tilbage i 1970'erne. Vinstokkene er plantet i 1929 og 1930 og står midt i en masse konventionelt landbrug, men de er blevet passet og plejet efter økologiske og biodynamiske principper i mere end 15 år. Altså ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken. Regelmæssigt pløjning med heste forspand for at lufte og berige jorden når kalenderen tillader det, og endelig er månekalenderen også i spil, når høst tidspunktet skal fastlægges.
Druerne håndplukkes og fremme ved vingården sker der en sortering inden alle druer befries for stilkene og køles ned for udblødning i 3-4 dage inden gæringen sættes i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. I de tre uger gæringen varer arbejdes der med "punch Downs" morgen og aften hvorefter vinen modner i 15 måneder på fade (50% nye) uden omstikninger og i et miljø som næsten ikke længere indbefatter svovl. Herefter blandes vinen fra de forskellige fade i rustfrit stål og tappes på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.
Benoît Landanger funderede over det at være biodynamiker i solrige og generøse årgange; da Allen Meadow var forbi i april 2020 for at smage vinene fra 2018-årgangen, og han sagde blandt andet: Man skulle tro, det var enkelt i en varm og tør årgang som 2018, men faktisk var det af forskellige grunde overraskende kompliceret. Det sværeste var beslutningen om det optimale øjeblik for at starte høsten. På trods af en hurtig og jævn blomstring var modningen ujævn på mange af vores parceller, så den rækkefølge vi høstede de forskellige parceller var ikke den samme, som normalt. Vi valgte til sidst at begynde allerede den 27. august, og vi plukkede meget sund og moden frugt med et godt potentielt alkohol indhold i gavmilde mængder. Faktisk de samme som dem, vi oplevede i 2017. Jeg valgte også at vinificere meget blødt af frygt for at udtrække for meget tannin og dermed ende med vine ude af balance. Jeg tror, vi fik truffet flest rigtige beslutninger, men jeg indrømmer at der var en masse små detaljer, som stressede mig under vejs."
Producent
Domaine Pousse d'Or udenfor Volnay er en af de mest iøjnefaldende vingårde på hele Côtes de Beaune. Domainet blev etableret i sin nuværende form tilbage i 1964, da 2 domainer blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, der både var gourmand, vinkender og en af efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogne.
Undervejs fatter forretningsmanden Patrick Landanger interesse for Gérard Potel's projekt, og han køber sig ind på ejendommen for en del af den formue, han havde tjent på at frasælge familiens ortopædiske forretning for at fokusere på kirurgiske instrumenter. Oprindeligt var det Patrick Landanger's plan at investere i Languedoc-Roussillon, men da Gérard Potel døde i 1997, og hele domænet kom til salg slog han til, hvorefter Patrick Landanger måtte erkende, at han ikke længere blot var en passiv invester, men en Propriétaire Récoltant.
Han allierede sig med Hubert Rossignol og i begyndelsen af de nye millennium blev de et af de stærkeste og mest progressive teams i hele Bourgogne. Der kom væsentlige tilføjelser til porteføljen først i Corton og Puligny-Montrachet, senere fulgte større opkøb i Chambolle-Musigny og senest har man også haft musklerne til at købe markante parceller på Les Echezeaux og Charmes Chambertin. Samlet betyder, at Domaine Pousse d'Or i dag disponerer over 18 ha. fordelt på en perlerække af prestigefyldte parceller med Premier og Grand Cru status fra Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny i nord, over Corton, Pommard og Volnay, og ned til Puligny-Montrachet og Santenay mod syd.
I alt omkring 90.000 årlige flasker fordelt på 7 Grand Crus, 3 Monopoler og 11 Premier Crus, der enten er økologisk certificerede eller som det hedder "skabt med så stor respekt for jorden og de næste generationer", at det ikke betyder noget, at certificeringen af de enkelte parceller blev umuliggjort på grund af den specielle ejendomsfordeling i Bourgogne.
Patrick Landanger oplevede den glæde, at hans søn Benoit delte sin fars passion for bæredygtigt produceret Bourgogne, og allerede inden Patrick på vandretur i Schweiz med hustruen Maria første gang faldt omkuld var Benoit meget aktiv på domænet i Volnay samtidig med, at han var ved at blive kørt i stilling som bestyrelsesformand i Le Groupe Landanger.
Patrick Landanger faldt for sidste gang 2023, og i dag er Benoit Landanger den 11. ejer af Domaine Pousse d'Or, siden det blev etableret kort efter den franske revolution i 1789.
“My wish remains to continue to make the highest quality of wine possible and have the purest nectar of all the plants in the vineyards. To achieve it, we are working with biodynamism and with each vintage we are thinking of what we can do better. We are always looking for incremental gains, no matter the time and cost – this is really our philosophy.” Benoit Landanger til The Buyer i februar 2022
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Chambolle-Musigny er en lille kommune appellation på Cote de Nuits i den nordlige del af Cote d'Or på ca 150 ha. Navnet er en kombination af bynavnet Chambolle og marknavnet Musigny, der referer til en af kommunens bedste marker. Appellationen ligger mellem Morey-St-Denis og Vougeot og indenfor kommunegrænsen findes 2 Grand Cru marker og 24 Premier Cru marker, alle placeret midt på Cote d'Or skråningen. Pinot Noir er stort set eneste dyrkede druesort med en enkelt undtagelse i form af Chardonnay plantet i begrænset omfang i Le Musigny marken. Vinene er kendt for at være blandt de fineste af de røde Bourgogne vine og sidestilles kvalitetsmæssigt ofte med Vosne-Romanee og Gevrey-Chambertin omend udtrykket sædvanligvis er mere elegant og parfumeret end de to andre.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter