Fakta
- 6 stk. 1.218,90
Bourgogne Aligoté - ØKO
- 6 stk. 1.218,90
239,-
318,67 pr. l.
6 stk.
1.218,90
203,15 pr stk.
Spar 215,10
Beskrivelse
Denne Bourgogne, der er skabt på ”comeback drue” Aligoté, kommer fra den lille kommune Daix, som ligger helt oppe i udkanten af Dijon. Her har Thierry Mortet langtidslejemål på 6 små parceller med 15-50 år vinstokke i en stenet blanding af ler og kalksten, heriblandt 0,3 ha. med Aligoté, som Thierry i mere end 10 år kultiverede økologisk midt blandt alle traditionalisterne.
Det sluttede midlertidigt i 2014, hvor Thierry, efter nogle år med klimatiske udfordringer toppet op af drilske ændringer i det økologiske regelsæt og den rigide administration af samme, besluttede, at økologien ikke længere gav nogen mening for ham. Men efter 5 år uden papir på økologien kom Thierry tilbage, og her i 2023-årgangen bærer vinen for 4. gang igen det økologiske stempel.
Der høstes i hånden med en sortering både i vinmarken og nede foran kælderen 15 km. længere sydpå, og udbyttet lander altid pænt under den grænse, der er sat for appellation. Alle stilke fjernes forud for presningen og den friske most får lov til at sætte sig i 24 timer eller længere forud for den naturlige gæring uden fremmede gærstammer mellem 18° og 22°. Herefter malolaktisk gæring og 8 måneders modning i tankene frem mod den traditionelle klaring med bentonit, filtrering gennem kiselgur og aftapningen på flaske.
Aligoté-druen er i ly af den globale opvarmning begyndt at begave os med lidt mere generøse vine, som ikke nødvendigvis behøver ende sammen med solbærlikør i den berømte aperitif Kirr. Dejlige aromaer af grapefrugt, grønt æble og snart modne citrusfrugter, både til næsen og i munden. Bestemt ikke som Chardonnay, men qua sin lette approach og insisterende friskhed et ærligt og anderledes alternativ.
Producent
Thierry Mortet er bror til den berømte nu afdøde Denis Mortet. De arbejdede i en årrække sammen med deres far Charles Mortet, og da han trak sig tilbage 1991 lå det lige for, at sønnerne sammen skulle drive vingården videre.
Sådan blev det imidlertid ikke. Denis og Thierry havde hver sin idé om, hvordan druerne skulle forvandles til vin, og da de heller ikke var enige om, hvorledes vinstokkene skulle passes og plejes, så var der ingen anden udvej end at dele familiens forskellige parceller. Brødrene og faderen blev enige om fordelingen, og endnu engang betød et generationsskifte i Bourgogne, at vi fik flere vine at vælge i mellem, og færre flasker af hver enkelt vin.
Thierry Mortet fik 4 ha. og har siden erhvervet knap 4,5 ha., således at han i dag har 8,5 ha. hvilket er tilstrækkeligt til at producere i omegnen af 40.000 flasker om året fordelt på 11 vine. De omkring 50 (!) parceller omfatter følgende appellationer:
- Gevrey Chambertin: 3,97 ha. (heraf 0,14 ha. 1er Cru “Clos Prieur 1. Cru”)
- Chambolle-Musigny: 0,44 ha. (heraf 0,22 ha. 1er Cru “Beaux Bruns 1. Cru”)
- Bourgogne Rouge: 2,25 ha.
- Marsannay: 0,22 ha.
- Bourgogne Aligoté: 0,25 ha.
- Bourgogne Blanc: 0,83 ha.
- Burgundy Passetoutgrain: 0,44 ha.
Thierry er traditionelt funderet. Han køber sine fade hos Rousseau og Toutan og ved blandt andet fortsat at fjerne hovedparten af stilkene fra druerne forud for gæringen og ved efterfølgende holde igen med fadlagringen efterstræber han frugten og finessen frem for kraft og styrke.
Han blev tidligt optaget af en naturlige cyklus og biodiversiteten og i årevis, mens hans kollegaer lystigt forsatte med at sprøjte løs, har han praktiseret økologisk landbrug. Vi skal dog frem til 2007 før Thierry fandt det nødvendigt at få papir på sine arbejdsmetoder. Herefter var vinene økologisk indtil 2016 hvor vanskeligt vejrlig tvang ham til at sprøjte 2 gange med traditionelle bekæmpelsesmidler fordi han simpelthen ikke havde timer nok i døgnet og folk nok på lønningslisten til at modstå sygdomspresset (råd og meldug) ude blandt vinstokkene, hvorefter vinene formelt var konventionelle i 2016. 2017 og 2018. Siden har vejrguderne været mere nådige og fra 2019-årgangen og frem har vinene igen været certificeret økologiske.
Senest er next generation kommet på plads i skikkelse af datteren Lise Mortet, som i juli 2020 valgte at vende hjem til gården efter 9 år som Brand manager for Campari Group i México og inden da jobs for Tequila industrien i Guadalajara, Hotel Arts i Barcelona og La Maison du Chocolat i New York.
Løgismose importerede allerede vinene inden vingården blev delt, og i mere end 40 år har først Domaine Mortet Charles & Fils og siden Domaine Thierry Mortet og Domaine Dennis Mortet været centrale i Løgismoses sortiment og centrale for de oplevelser, som gæsterne på Falsled Kro og i Kong Hans Kælder fik, når de ønskede sig Bourgogne i glassene.
Du finder vores aktuelle vine fra Thierry Mortet her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter