Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenProducenter i butikken
- 6 stk. 810,90
Bourgogne Chardonnay
- 6 stk. 810,90
159,-
212,- pr. l.
6 stk.
810,90
135,15 pr stk.
Spar 143,10
Beskrivelse
Denne Bourgogne Blanc er skabt på frugt høstet fra forskellige parceller i det sydlige Mâcon, og den er endnu et bevis på, at det lidt lunere område syd for de gyldne skråninger lige nu begaver os med nogle af de saftigste og mest appellerende Chardonnay vine, man kan opdrive i den fundamentale Bourgogne appellation, hvor mange producenter ellers leverer for lidt og kræver alt for meget.
Hermed ikke sagt at det er en Chardonnay, som læner sig op ad de fineste vine på Côtes de Beaune. Slet ikke, men det er en autentisk vin, som fornøjer i sin appellation, og lige så vel kunne have fornøjet som en Mâcon Villages, hvis det var det, familien Auvigue havde ønsket.
Den er skabt på frugt fra nogle af de vinbønder, som familien Auvigue har langvarige kontrakter med, og som Sylvain Brenas-Auvigue hyppigt besøger sammen med sin unge vinmager Céline Hirsch.
Frugten bliver soigneret, når den ankommer til vingården, hvorefter de hele drueklaser bliver forvandlet til most i en pneumatisk presse. Mosten får lov til at sætte sig/bundfælde natten over, inden den bliver fyldt på små Thermo regulerede ståltanke, hvor gæringen bliver hjulpet i mål af neutrale kulturgærstammer, men ellers er mantraet, at al intervention skal være berettiget og reduceres til et minimum, så vinene med så lidt sminke som mulig får lov til at afspejler deres terroir. Mange af producenterne i Mâcon vælger at fadlagre deres Chardonnay, når de ønsker at markedsføre den som en Bourgogne Blanc, men Sylvain Brenas og Céline Hirsch har her valgt at prioritere frugten og tapper vinen efter 8 måneders modning sur Lie i ståltankene.
En dejlig ren og bredt appellerende Chardonnay, der fornemmes tør på den saftige måde. Mildt blomstrende med strejf af mynte, delikate citrusnoter og en læskende kalket mineralitet til sidst. Slank og frisk og så alligevel ikke uden intensitet.
Producent
Maison Auvigue blev grundlagt af Francis Auvigue i 1946 og i de første mange år var der tale om negociant forretning, hvor Francis blev kendt og berømmet for sine særlige cuvéer, hvor han hyldede diversitet i vinmarkerne og jordbunden ved at tappe vinene parcel for parcel. I 1970'erne etablere hans børnebørn brødrene Jean-Pierre og Michel Auvigue sig i en gammel vindmølle i Charney-les-Mâcons og begyndte at producere deres egne vine og da de havde arvet bedste faderens specifikke tilgang til opgaven var de blandt de første, som anførte vinmarkernes navne på deres egne vine.
En lille pudsighed nu hvor Pouilly-Fuissé er blevet begavet med 23. Premier Cru vine, samtidig med at Pouilly-Fuissé har fået lov til at flage flere forskellige Lieux-dits end nogen anden appellation i Bourgogne.
De 2 brødre rakte i 2016 stafetten videre til deres nevø Sylvain Brenas-Auvigue, som allerede havde været med ombord i nogle år og sammen med vinmageren Céline Hirsch, som også har en vingård med sin mand i Chénas, har Sylvain stået i spidsen for omfattende udvidelser, moderniseringer og en løbende omlægning til bæredygtig økologisk produktion.
Således købte han i 2018 en håndfuld interessante parceller og med købet fulgte den gamle Saint-Germain kirke i centrum af Fuissé, der ikke havde været brugt til kirkelige handlinger siden 1872. Så i 2019 blev frugten fra de egne vinmarker og frugten fra de mange tilknyttede vinbønder for første gang forvandlet til vine i en parade af rustfri ståltanke i det gamle kirkerum og efterfølgende modnet i fadene nede i den tidligere krypt.
Maison Auvigue producerer i dag vine fra i omegnen af 30 ha. i Pouilly-Fuissé og fra andre appellationer op mod Milly-Lamartine. Samlet er der tale om hele 20 forskellige vine (heraf 9 fra Pouilly-Fuissé), og oveni det leverer de vine til navnkundige Maison Jean Loron samt til forskellige private labels, som blandt andet Løgismoses samarbejde med Netto nyder godt af.
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter