Fakta
- 6 stk. 1.779,90
Bourgogne Côte d'Or Chardonnay ØKO
- 6 stk. 1.779,90
349,-
465,33 pr. l.
6 stk.
1.779,90
296,65 pr stk.
Spar 314,10
Beskrivelse
Bemærk: Vinen findes med seks forskellige kunstneretiketter, der tilsammen danner et større sammenhængende motiv. Den leverede flaske kan derfor have en anden etiket end den viste på produktbilledet. Vin og årgang er naturligvis den samme.
En rank og energisk hvid Bourgogne med duft af gult æble, gul pære, citron og hvide blomster ledsaget af diskrete toner af smør, mandel og krydderi. Smagen er tør og præcis med en levende friskhed, let cremet tekstur og en mineralsk afslutning, der giver vinen mere karakter end den beskedne appellation umiddelbart antyder.
Chardonnay-druerne kommer udelukkende fra marker i Meursault tæt ved grænsen til Meursault Village. Vinen er gæret og modnet 12 måneder i 500-liters fade uden nye fade og derefter samlet i rustfri ståltanke i yderligere 6 måneder. Fadet bidrager med struktur og afrunding uden at overdøve frugten, og resultatet er en tilgængelig, men seriøs introduktion til Domaine Michelots Meursault-prægede stil.
Madmatch
Server den til stegt eller dampet fisk, kammuslinger, hummer og andre skaldyr eller til kylling med en lys sauce. Den let cremede tekstur fungerer også godt til svamperisotto, milde oste og grøntsagsretter med smør eller fløde. Vinen kan desuden serveres som en fyldig og elegant aperitif.
Terroir
Vinen kommer fra 3,74 ha. sydøstvendte parceller, der ligger i Meursault tæt ved grænsen til landsbyappellationen. Jordbunden består af ler og kalk over en undergrund domineret af grus. Kombinationen giver Chardonnay med moden frugt og tekstur, men også den friskhed og mineralske spændstighed, der forbindes med Meursault.
Producent
Dette er en af hjørnestene i Løgismoses sortiment. Domaine Michelot har været med næsten lige fra starten og blev med årerne indbegrebet af familien Grønlykke ’s store passion for Bourgogne.
Samarbejdet startede for årtier siden dengang den unge, visionære Bernard Michelot lige var kommet til, og havde sat sig for at løfte 4 generationers arbejde til et hidtil uset niveau.
I 1993 blev det hans svigersøn, Jean-Francois Mestres tur til at overtage ansvaret i kælderen, og på god gammeldags manér er det nu Jean-Francois og hustruen Chantal Michelot ’s søn, Nicolas Mestre, som har fået overrakt dirigentstokken i kælderen.
Vi har på vores rejser i Bourgogne tit været forbi den fine gamle kælder i Meursault, og hver gang er vi efter smagningen af de friske årgange blevet beværtet med ældre flasker fra familiens private kælder. Ofte har der været tale om vine, der både havde 10 og 15 år på bagen og hver gang er vi blevet imponerede over, hvor friske og vitale selv de ældste flasker vedblev med at være.
Michelots stil har altid været og er fortsat ultraklassisk, og håndteringen af fadene er intet mindre end mesterlig. Vinene bliver omhyggeligt beskyttet mod ilt gennem hele vinificeringsprocessen, og de elegante aromaer i druerne fra de lavtydende vinstokke har aldrig fået lov til at gemme sig helt væk bag ved træet, sådan som det sker hos mange af de andre vinbønder i Meursault.
Med årene har den næsten virtuos jonglering med fadene i kælderen ført til færre nye fade og kortere modningstid, og i dag overstiger andelen af nye fade sjældent de 20% ligesom fadlagringen konsekvent afsluttes efter allerhøjest 12 måneder hvorefter vinene får lov til at modne videre frem mod aftapningen i cement, rustfrit stål og nu også et mindre batteri af amphoraer.
Data & fakta:
- Druesorter: Overvejende Chardonnay, men nu også Pinot Noir
- Praksis: Stadig konventionel i vinmarken med anvendelse af moderne bekæmpelsesmidler, når de klimatiske udfordringer begynder at tårne sig op. Bortset fra chaptalisering lav interventionen i kælderen uden brug fremmede gærstammer og med kun moderat svovlbehandling
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Kobber og svovl
- Manuel høst: Ja
- Tilplantet areal: 19 ha. og udelukkende frugt fra egne marker
- Årlig produktion: Omkring 120.000 flasker fordelt på 18 forskellige vine heriblandt 4 Premier Cru og 7 Lieux-Dits alle i Meursault
- Certifikater: Ingen
- Relation: En skattet del af Løgismose familien siden 1979
Du finder vores aktuelle udvalg af vine fra Domaine Michelot her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Bourgogne Côte d’Or er en tilføjelse fra 2017 til Bourgogne hierarkiet, som skal ses som myndighedernes forsøg på at skille de Bourgogne vine, der produceres på frugt fra vinstokke med rødderne i de gyldne skråninger, ud fra den mægtige mængde af generiske Bourgogne vine der kan komme alle steder fra. Lige fra Chablis i nord og ned til Beaujolais i syd og/eller være sammenstukket af alt det, der ligger derimellem.
Det antages at den nye appellation omfavner i omegnen af 1.000 ha., men da ikke alle producenter, der har taget det nye navn (og det lettere opstrammede regulativ bl.a. med krav om et lidt lavere høstudbytte) til sig, er kun omkring halvdelen, der deklareres som Bourgogne Côte d’Or.
Nu som før er der oftest tale om frugt fra vinstokke der står på de fladere arealer som støder op til, men ikke kvalificerer sig til de mere berømte appellationer eller frugt fra yngre vinstokke, som producenterne de klassificerer for at fastholde eller styrke profilen i deres bedste vine.
Sammenstik af frugt fra forskellige områder inden for hele Côte d’Or er tilladt.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter