Fakta
- 6 stk. 1.524,90
Castilla y León Qs2 Sardonia - BIO
- 6 stk. 1.524,90
299,-
398,67 pr. l.
6 stk.
1.524,90
254,15 pr stk.
Spar 269,10
Anbefalinger
Guía Peñín
92
Guia Peñín - Maj 2021
Beskrivelse
Qs2 Sardonia er den meget charmerende anden vin, og nu mellemste vin, i det projekt som Peter Sisseck søsatte sammen med Jerome Bougnaud tilbage i 1998. Peter er nu over alle bjerge, men projektet lever videre i bedste velgående, og vinene bærer stadig i en vis udstrækning Peters signatur, og i lighed med Peter Sisseck er teamet i de senere år også begyndt at efterstræbe frugten og finessen i vinene frem for det voldsomme og imposante.
Her i 2018-årgangen, som er den 13. udgave af vinen, har man ligesom i 2017 valgt at høste lidt tidligere i jagten på elegancen og da der er tale om endnu en ”Atlantisk” årgang med mere væde og kulde end vanligt blev man hjulpet godt på vej af naturens overhånd.
Druerne fra de forskellige parceller er høstet i de sidste dage i september og 10 dage ind i oktober. Klaserne er soigneret inden frugten parcel for parcel er forvandlet til vin uden fremmede gærstammer i rustfrit stål. For nogle parceller blev alle stilke fjernet. For andre parceller gærede man med op til 50% hele drueklaser afhængig af stilkenes modenhed. Efterfølgende er vinen modnet i 16 måneder for 85%’s vedkommende på brugte franske barriques og for 15%’s vedkommende i 1.200 liters ligeledes franske foudre frem mod en klaring med friske æggehvider, en let filtrering og aftapningen på flaske i juli og august 2020.
Endnu engang en herlig vin, som trods masser af moden frugt og en varm fornemmelse fra alkoholen også byder på en dejlig fornemmelse af friskhed og storartet drinkability. Der er brombær, kirsebær, kirsch og viol samt fine krydrede noter fra fadlagringen, og oplevelsen i munden er dejlig aromatisk og får ekstra nerve fra syren som måske gør dette til den mest elegante Qs2 til dato.
Særdeles velegnede til for eksempel en lammebov braiseret med oliven og chorizo, en mør saftig ribeye med bearnaise eller skiver af rosa stegt kalvelever serveret med en sauté af svampe, løg og bacon.
Producent
Quinta Sardónia blev grundlagt af en gruppe vinentusiaster i Sardón de Duero og Villabáñez tilbage i 1998. Området ligger lige udenfor Ribera del Duero, og var vinmæssigt en overset perle, som gemte store muligheder for at lave topvin. Peter Sisseck så det også og var med fra starten. Han fik mulighed for at have stor indflydelse på en række af de helt grundlæggende beslutninger omkring parcellernes udvælgelse, druetyper, valget af biodynamisk dyrkning osv. Og ikke overraskende kom Quinta Sardonias vine stormende ind på den internationale vinscene allerede fra første årgang, hvor stokkene tilmed kun var et par år gamle.
De 22 ha blev tilplantet med vinstokke i 1999 og 2000. Tempranillo blev plantet side om side med franske sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot og Syrah, en formel Vega Sicilia havde rystet verden med i vinen Unico, som er en af landets fineste og mest eftertragtede vine. Resultatet er på alle måder overbevisende, og man fornemmer tydeligt, at vinene fra Quinta Sardonia er i international klasse.
Vinmarkerne ligger i gennemsnit 400 meter fra Duero-floden i et malerisk kuperet sydvendt område i mellem 700 og 800 meters højde. Og da man her netop er forbi grænsen til Ribera del Douro valgte man, da kravet til drueblandingen fra myndighederne nu ikke længere var ultimativt, at differentiere sig på dette område, og plantede 55% Tinto Fino, 22% Cabernet Sauvignon, 5% Syrah, 5% Petit Verdot, 4% Malbec, 4% Merlot og 2% Cabernet franc.
Analyser viste at jordbundsforholdene på grund af årtusinders erosion var meget forskellige og for at drage fordel af denne diversitet høstes druerne fra de forskellige jordbundstyper separat ligesom de også forvandles til vin hver for sig.
Resultatet bliver 2 vine, der allerede er etablerede stjerner i den ovre Douro dal. Og på grund af den store succes har man i 2016 lanceret en 3. vin, som inspireret af Peter Sisseck’s PSI, produceres på druer som købes hos lokale farmere.
Quinta Sardónia bestyres forsat af Jérome Bougnaud hvorimod Peter Sisseck ikke længere er en del af projektet.
Da vi har fulgt Peter Sisseck tæt næsten lige siden starten har vinene fra Quinta Sardónia også været i sortiment lige fra starten. Du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Castilla Y León ligger nordvest for Madrid og er den største af Spaniens 17 regioner. Klimaet er kontinentalt med store udsving i temperaturen mellem dag og nat. Regionen dækker over 9 DO'er her iblandt nogle af Spaniens højst estimerede. Den langt overvejende del af produktionen er rødvin og Tempranillo regerer i Ribera del Duero og Toro, mens Mencia har sin højborg i Bierzo. Mest kendt for hvidvin er Rueda, hvor der dyrkes både Verdejo, Viura og Sauvignon Blanc.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter