Fakta
- 6 stk. 1.422,90
Castilla y León Qs2 Sardonia - BIO
- 6 stk. 1.422,90
279,-
372,- pr. l.
6 stk.
1.422,90
237,15 pr stk.
Spar 251,10
Beskrivelse
QS2 er en mørk, frisk og markant struktureret vin fra Quinta Sardonia, hvor Tempranillo står i centrum, men får ekstra farve, krydderi og fasthed fra Petit Verdot, Cabernet Sauvignon, Syrah og Malbec. Duften har kirsebær, blåbær, brombær og mørke blommer, fulgt af sort peber, timian, vilde urter, lakrids og et diskret præg af ristet fad.
Smagen er tør, fyldig og levende med moden frugt, frisk syre og tanniner, der både har kraft og finesse. Der er tydelig koncentration fra den varme årgang, men også en mineralsk, kølig kant, som holder vinen balanceret. Det er en vin med Ribera-nær dybde, men klassificeret som Castilla y León, hvor friskhed og personlighed fylder lige så meget som kraft.
Madmatch
Server den til grillet oksekød, lam, vildt, iberisk gris, braiserede retter, svampe, chorizo, tapas og faste, modne oste. Den mørke frugt og krydrede tanninstruktur gør den særligt velegnet til retter med stegeskorpe, rosmarin, timian, paprika, røg eller dybe saucer.
Terroir
Quinta Sardonia ligger ved Villabáñez og Sardón de Duero i Valladolid, lige uden for Ribera del Duero. Ejendommen omfatter 22 hektar egne marker på sydvendte skråninger mod Duero-floden i 760–830 meters højde. Jordbunden består af 15 forskellige kalkholdige jordtyper, men QS2 2019 er sammensat med særligt fokus på vinene fra de parceller, hvor kalkindholdet er mindre dominerende. Det giver en vin med frugt, flow og personlighed, men stadig med den friske, mineralske spændstighed, der kendetegner ejendommen.
Producent
Quinta Sardónia blev grundlagt af en gruppe vinentusiaster i Sardón de Duero og Villabáñez tilbage i 1998. Området ligger lige udenfor Ribera del Duero, og var vinmæssigt en overset perle, som gemte store muligheder for at lave topvin. Peter Sisseck så det også og var med fra starten. Han fik mulighed for at have stor indflydelse på en række af de helt grundlæggende beslutninger omkring parcellernes udvælgelse, druetyper, valget af biodynamisk dyrkning osv. Og ikke overraskende kom Quinta Sardonias vine stormende ind på den internationale vinscene allerede fra første årgang, hvor stokkene tilmed kun var et par år gamle.
De 22 ha blev tilplantet med vinstokke i 1999 og 2000. Tempranillo blev plantet side om side med franske sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot og Syrah, en formel Vega Sicilia havde rystet verden med i vinen Unico, som er en af landets fineste og mest eftertragtede vine. Resultatet er på alle måder overbevisende, og man fornemmer tydeligt, at vinene fra Quinta Sardonia er i international klasse.
Vinmarkerne ligger i gennemsnit 400 meter fra Duero-floden i et malerisk kuperet sydvendt område i mellem 700 og 800 meters højde. Og da man her netop er forbi grænsen til Ribera del Douro valgte man, da kravet til drueblandingen fra myndighederne nu ikke længere var ultimativt, at differentiere sig på dette område, og plantede 55% Tinto Fino, 22% Cabernet Sauvignon, 5% Syrah, 5% Petit Verdot, 4% Malbec, 4% Merlot og 2% Cabernet franc.
Analyser viste at jordbundsforholdene på grund af årtusinders erosion var meget forskellige og for at drage fordel af denne diversitet høstes druerne fra de forskellige jordbundstyper separat ligesom de også forvandles til vin hver for sig.
Resultatet bliver 2 vine, der allerede er etablerede stjerner i den ovre Douro dal. Og på grund af den store succes har man i 2016 lanceret en 3. vin, som inspireret af Peter Sisseck’s PSI, produceres på druer som købes hos lokale farmere.
Quinta Sardónia bestyres forsat af Jérome Bougnaud hvorimod Peter Sisseck ikke længere er en del af projektet.
Da vi har fulgt Peter Sisseck tæt næsten lige siden starten har vinene fra Quinta Sardónia også været i sortiment lige fra starten. Du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Castilla Y León ligger nordvest for Madrid og er den største af Spaniens 17 regioner. Klimaet er kontinentalt med store udsving i temperaturen mellem dag og nat. Regionen dækker over 9 DO'er her iblandt nogle af Spaniens højst estimerede. Den langt overvejende del af produktionen er rødvin og Tempranillo regerer i Ribera del Duero og Toro, mens Mencia har sin højborg i Bierzo. Mest kendt for hvidvin er Rueda, hvor der dyrkes både Verdejo, Viura og Sauvignon Blanc.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter