Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 12 stk. 1.197,96
- 6 stk. 759,90
Castilla y León Sardón
- 12 stk. 1.197,96
- 6 stk. 759,90
149,-
198,67 pr. l.
12 stk.
1.197,96
99,83 pr stk.
Spar 590,04
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Anbefalinger
Guía Peñín
90
Guia Peñín 2020
Beskrivelse
Sierra de León Sardón, som den blev kaldt, da vi første gang mødte den, er et forsøg på at skabe en lidt mere saftig og umiddelbar lillesøster til de to etablerede vine Quinta Sardonia og Qs2, som kan markedsføres med et attraktivt forhold mellem pris og kvalitet. For at nå dertil er vinen primært skabt på druer købt hos en række forskellige vinbønder langs Duero-floden, som hver især ikke har faciliteter til selv at producere deres egen vin. Den første vin blev produceret på frugt fra 2014-årgangen og den blev med det sammen en succes, som fik fine ratings med i bagagen samtidig med, at flere af anmelderne ikke kunne lade være med at trække paralleller til Peter Sissecks PSI, der også er funderet på seriøse opkøb af druer.
Druerne er høstet i perioden fra den 21. september og helt frem til den 24. oktober efterhånden som druerne på de forskellige parceller omkring de små landsbyer i Burgos og Valladolid ramte den optimale modenhed. De er kørt op til Quinta Sardonia i plastkasser hvor der er sket en soignering af klaserne inden alle stilke er fjernet og frugten herefter parcel for parcel er forvandlet til vin i rustfrit stål.
Vinen er efterfølgende modnet i en blanding af ståltanke, beton æg, foudre og brugte franske barrique, og efter succesen med 2017-årgangen er tiden i fadene fastholdt på bare 6 måneder for igen at ramme den frugtige stil som efterstræbes. Den endelige cuvée er sammenstukket i februar 2020 og herefter er vinen efter en filtrering tappet på flaske i løbet af marts og april 2020.
Det fornemmes ikke at Christian Rei og hans team er i fuld færd med at raffinere projektet, og vinen fylder igen glasset med en god aromatisk intensitet, hvor friske noter af kirsebær, brombær og hindbær får lidt kant og krydderi fra friske urter og den fadlagring, som trods alt blev tilladt. Først og fremmest frugtig, men også dejlig fyldig med blide tanniner og en pænt vedholdende finish.
Prøv den i en weekend hvor tager dig tid til at braisere et oksespidsbryst (Brisket) i 4-5 timer, efter det har været urtesaltet natten over.
Producent
Quinta Sardónia blev grundlagt af en gruppe vinentusiaster i Sardón de Duero og Villabáñez tilbage i 1998. Området ligger lige udenfor Ribera del Duero, og var vinmæssigt en overset perle, som gemte store muligheder for at lave topvin. Peter Sisseck så det også og var med fra starten. Han fik mulighed for at have stor indflydelse på en række af de helt grundlæggende beslutninger omkring parcellernes udvælgelse, druetyper, valget af biodynamisk dyrkning osv. Og ikke overraskende kom Quinta Sardonias vine stormende ind på den internationale vinscene allerede fra første årgang, hvor stokkene tilmed kun var et par år gamle.
De 22 ha blev tilplantet med vinstokke i 1999 og 2000. Tempranillo blev plantet side om side med franske sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot og Syrah, en formel Vega Sicilia havde rystet verden med i vinen Unico, som er en af landets fineste og mest eftertragtede vine. Resultatet er på alle måder overbevisende, og man fornemmer tydeligt, at vinene fra Quinta Sardonia er i international klasse.
Vinmarkerne ligger i gennemsnit 400 meter fra Duero-floden i et malerisk kuperet sydvendt område i mellem 700 og 800 meters højde. Og da man her netop er forbi grænsen til Ribera del Douro valgte man, da kravet til drueblandingen fra myndighederne nu ikke længere var ultimativt, at differentiere sig på dette område, og plantede 55% Tinto Fino, 22% Cabernet Sauvignon, 5% Syrah, 5% Petit Verdot, 4% Malbec, 4% Merlot og 2% Cabernet franc.
Analyser viste at jordbundsforholdene på grund af årtusinders erosion var meget forskellige og for at drage fordel af denne diversitet høstes druerne fra de forskellige jordbundstyper separat ligesom de også forvandles til vin hver for sig.
Resultatet bliver 2 vine, der allerede er etablerede stjerner i den ovre Douro dal. Og på grund af den store succes har man i 2016 lanceret en 3. vin, som inspireret af Peter Sisseck’s PSI, produceres på druer som købes hos lokale farmere.
Quinta Sardónia bestyres forsat af Jérome Bougnaud hvorimod Peter Sisseck ikke længere er en del af projektet.
Da vi har fulgt Peter Sisseck tæt næsten lige siden starten har vinene fra Quinta Sardónia også været i sortiment lige fra starten. Du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Castilla Y León ligger nordvest for Madrid og er den største af Spaniens 17 regioner. Klimaet er kontinentalt med store udsving i temperaturen mellem dag og nat. Regionen dækker over 9 DO'er her iblandt nogle af Spaniens højst estimerede. Den langt overvejende del af produktionen er rødvin og Tempranillo regerer i Ribera del Duero og Toro, mens Mencia har sin højborg i Bierzo. Mest kendt for hvidvin er Rueda, hvor der dyrkes både Verdejo, Viura og Sauvignon Blanc.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter