Man kunne godt tro de havde fået sig et lille glas eller to over tørsten da de tilbage i 1937 skulle fastlægge rammerne for hvad der skulle have Grand Cru status i Gevrey-Chambertin, og det er sikkert muligt at finde fascinerende historier om de alliancer og studehandler, som datidens influenter indgik med hinanden for at nå et resultat, som tilgodeså så mange som muligt.
Dels var det overraskende, at de fandt det nødvenligt at definere hele 6 ekstra Grand Cru marker rundt om Clos de Bèze, Chambertin og Charmes-Chambertin, og dels var det besynderligt, at de bare 1,82 ha. som udgjorde Mazoères-Chambertin fik tilladelse til at sælge deres vin som Charmes-Chambertin.
Hvorom alting er fik de 3 store Clos de Bèze, Chambertin og Charmes-Chambertin hele 6 satellitter på begge sider af Route des Grands Crus og Christophe Perrot-Minot, der har samlet på exceptionelle parceller i mere 25 år, har stadig en lille drøm om at være repræsenteret i dem alle.
Frugten til denne Chambertin kommer fra et usædvanligt partnerskab med Pierre Damoy, som har 0,5 ha. øverst oppe i den nordlige ende af skråningen helt ind til Clos de Bèze. Her kultiverer Christophe og Pierre vinstokkene i fællesskab og fastlægger også høst tidspunktet sammen, og som regel får Christophe tilstrækkeligt med frugt til at fylde 3 nogle gange 4 fade.
Druerne er naturligvis håndhøstede, med en sortering både oppe i vinmarken og nede foran kælderen og Christophe valgte i 2018 at arbejde med omkring 50% hele drueklaser. De gennemgik indledningsvis en såkaldt kold maceration ved 14 grader sammen med de afstilkede druer i rustfrit stål i en uges tid inden temperaturen blev hævet, og den egentlige gæring fik lov til at gå i gang. Efter gæringen fik vinen lov til at sætte sig i 48 timer inden den blev fyldt på 1 nyt og 3 brugte fade fra Tronçais og Bertrange leveret af Remond i Ladoix-Serrigny. Vinen er modnet i 16 måneder uden omstikninger og med kun en enkelt omrøring forud for det endelige sammenstik i en lille ståltank og aftapningen på flaske, der sker uden klaring eller filtrering.
Christophe Perrot-Minot kommenterede sine vine fra 2018-årgangen, da en af vor tids største Bourgogne eksperter Allen Meadow var forbi for at smage i januar 2020. Christophe fortalte blandt andet:
Hvis du kunne finde ud af at bevare friskheden, var det muligt at producere rigtig gode vine i 2018. Det lyder let, men i virkeligheden krævede det, at man respekterede en række detaljer. Det vigtigste valg var måske at finde den rigtige dato for høsten, fordi frugten skulle være moden, men ikke for moden.
Jeg plukkede fra den 5. september, da druerne på de første parceller var perfekt modne, og så dirigerede jeg mine plukketeams rundt på de andre vinmarker i dagene derefter. Her var det vigtigt at prioritere de parceller, hvor vinstokkene var stressede på grund af tørke, og hvor frugten var i færd med at blive kogt, mens de parceller, hvor der stadig var lidt fugt til rødderne, fik lov til at vente. Jeg traf det økonomisk vanskelige valg at deklassificere al den frugt, vi ikke nåede at plukke omkring det optimale tidspunkt, til min generiske Bourgogne.
Alkoholerne ramte efter vinificeringen, hvor man altid mister et par tiendedele, et niveau, der svingede mellem 13,1 og 13,5%, og jeg brugte mellem 50 og 60% hele drueklaser, som hjælper med til at bevare friskheden, selvom brugen af dem undertiden også sænker syreindholdet. Og da syreindholdet i en så varm årgang som 2018 allerede var på den lave side, valgte jeg at forsure et par af vinene, men på et så lavt niveau, at det dybest set er umærkeligt.
Det sidste aspekt var rent held i den forstand, at vinene er blevet gradvis friskere efterhånden, som de har fået lov til at udvikle sig i fadene. For mig er 2018 en meget god, men ikke en stor årgang, selvom nogle af vinene i al beskedenhed virkelig er fremragende.
Vinen er tappet med kvalitetspropper og hver enkelt flaske forsynes til sidst med en "logstrip", der gør det muligt at indhente oplysninger om hver enkelt flaskes videre færd på internettet. (http://www.prooftag.com/)
