Fakta
- 1 stk. 1.440,75
Chambolle-Musigny Les Groseilles 1. Cru BIO
- 1 stk. 1.440,75
1.695,-
2.260,- pr. l.
1 stk.
1.440,75
Spar 254,25
Beskrivelse
La Pousse d’Ors parceller på den blidt skrånende og sjældent udbudte Premier Cru Les Groseilles i Chambolle-Musigny var en del af pakken, da det ved en spektakulær handel i 2008 lykkedes for Patrick Landanger, at erhverve Domaine Moine-Hudelot. 0,52 er der tale om, og da Les Groseilles kun er på 1,34 ha. er La Pousse d’Or i dag den største jordbesidder foran Digioia-Royer og Sigaut. Groseilles betyder stikkelsbær og navnet skyldes angiveligt, at man engang fandt det mere hensigtsmæssigt at plante frugtbuske på den voldsomt stenede blide skråning der ligger ned til Rte. des Grands Crus og med udsigt op mod Bonnes-Mares bare 500 meter borte.
Der arbejdes ikke bare efter biodynamiske principper. Også månefaserne inddrages i planlægningen af arbejdet både i marken og i kælderen, og alle medarbejdere er bekendte med tankerne bag Rudolf Steiner såkaldte ”antroposofi”. Så ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken. Regelmæssigt pløjning med heste forspand når kalenderen tillader det for at lufte og berige jorden, og endelig ligger månekalenderen også fremme, når høst tidspunktet skal fastlægges, og senere når vinen skal fyldes på flasker.
Druerne håndplukkes og fremme ved vingården sker der en soignering af klaserne inden druerne befries for stilkene og køles ned for udblødning i op til en uge inden gæringen sættes i gang uden fremmede gærstammer. I de tre uger gæringen varer arbejdes der med "punch downs" morgen og aften hvorefter vinen modner i 16 måneder på (30 % nye) fade uden omstikninger og med meget begrænset svovlanvendelse undervejs. Herefter sammenstikkes den endelige cuvée i rustfrit stål og tappes på flaske. Naturligvis med naturlig klaring og uden filtrering.
Den ultimative Bourgogneekspert Allen Meadows besøgte Domaine de la Pousse d'Or i april 2025 og her fortalte Benoît Landanger til den håndholdte mikorfon, at 2023 var "quite frankly super-stressful. Despite all our efforts to control them, the yields were high and maturities just weren't budging. I remember wondering over and over exactly what I was going to do with a bunch of fruit that wasn't adequately ripe? And then, hope against hope, a heat wave arrived and finally maturities began to rise and I began to regain confidence that perhaps we could make something interesting after all. Ultimately, I chose to begin picking our whites on the 7th of September and the reds on the 14th. It was necessary to pick extremely fast because once the maturities arrived, they did so with almost alarming speed. So, not only was it necessary to pick fast but the fruit had to be processed fast as well. To this end, I installed huge coolers in the cuverie so we could immediately reduce the temperatures of the fruit as we couldn't very well have the fermentations beginning before the fruit was transferred to the fermenters! The chardonnay was essentially spotless but the pinot was, in all honesty, spotty and required a very thorough sorting. To provide an idea of the sheer scope of the challenge, I estimate that we rejected fully 25% of the crop for one reason or another and given that yields were high to begin with, it would be fair to describe it as an immense job. In the end we wound up with yields that averaged right at 40 hl/ha with potential alcohols of between 13.2 and 13.7%. Thankfully we had no problems with the fermentations and I'm happy to report that they wines are coming along nicely. I'm not sure how they're going to turn out but for the moment, I remain optimistic."
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose - ligesom mange andre - om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers, har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4.
Forvent ingen eller meget begrænsede naturvinskarakteristika
Producent
Domaine Pousse d'Or udenfor Volnay er en af de mest iøjnefaldende vingårde på hele Côtes de Beaune. Domainet blev etableret i sin nuværende form tilbage i 1964, da 2 domainer blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, der både var gourmand, vinkender og en af efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogne.
Undervejs fatter forretningsmanden Patrick Landanger interesse for Gérard Potel's projekt, og han køber sig ind på ejendommen for en del af den formue, han havde tjent på at frasælge familiens ortopædiske forretning for at fokusere på kirurgiske instrumenter. Oprindeligt var det Patrick Landanger's plan at investere i Languedoc-Roussillon, men da Gérard Potel døde i 1997, og hele domænet kom til salg slog han til, hvorefter Patrick Landanger måtte erkende, at han ikke længere blot var en passiv invester, men en Propriétaire Récoltant.
Han allierede sig med Hubert Rossignol og i begyndelsen af de nye millennium blev de et af de stærkeste og mest progressive teams i hele Bourgogne. Der kom væsentlige tilføjelser til porteføljen først i Corton og Puligny-Montrachet, senere fulgte større opkøb i Chambolle-Musigny og senest har man også haft musklerne til at købe markante parceller på Les Echezeaux og Charmes Chambertin. Samlet betyder, at Domaine Pousse d'Or i dag disponerer over 18 ha. fordelt på en perlerække af prestigefyldte parceller med Premier og Grand Cru status fra Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny i nord, over Corton, Pommard og Volnay, og ned til Puligny-Montrachet og Santenay mod syd.
I alt omkring 90.000 årlige flasker fordelt på 7 Grand Crus, 3 Monopoler og 11 Premier Crus, der enten er økologisk certificerede eller som det hedder "skabt med så stor respekt for jorden og de næste generationer", at det ikke betyder noget, at certificeringen af de enkelte parceller blev umuliggjort på grund af den specielle ejendomsfordeling i Bourgogne.
Patrick Landanger oplevede den glæde, at hans søn Benoit delte sin fars passion for bæredygtigt produceret Bourgogne, og allerede inden Patrick på vandretur i Schweiz med hustruen Maria første gang faldt omkuld var Benoit meget aktiv på domænet i Volnay samtidig med, at han var ved at blive kørt i stilling som bestyrelsesformand i Le Groupe Landanger.
Patrick Landanger faldt for sidste gang 2023, og i dag er Benoit Landanger den 11. ejer af Domaine Pousse d'Or, siden det blev etableret kort efter den franske revolution i 1789.
“My wish remains to continue to make the highest quality of wine possible and have the purest nectar of all the plants in the vineyards. To achieve it, we are working with biodynamism and with each vintage we are thinking of what we can do better. We are always looking for incremental gains, no matter the time and cost – this is really our philosophy.” Benoit Landanger til The Buyer i februar 2022
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Chambolle-Musigny er en lille kommune appellation på Cote de Nuits i den nordlige del af Cote d'Or på ca 150 ha. Navnet er en kombination af bynavnet Chambolle og marknavnet Musigny, der referer til en af kommunens bedste marker. Appellationen ligger mellem Morey-St-Denis og Vougeot og indenfor kommunegrænsen findes 2 Grand Cru marker og 24 Premier Cru marker, alle placeret midt på Cote d'Or skråningen. Pinot Noir er stort set eneste dyrkede druesort med en enkelt undtagelse i form af Chardonnay plantet i begrænset omfang i Le Musigny marken. Vinene er kendt for at være blandt de fineste af de røde Bourgogne vine og sidestilles kvalitetsmæssigt ofte med Vosne-Romanee og Gevrey-Chambertin omend udtrykket sædvanligvis er mere elegant og parfumeret end de to andre.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter