Fakta
- 6 stk. 5.094,90
Champagne Blanc de Blanc Latitude Extra Brut BIO
- 6 stk. 5.094,90
999,-
1.332,- pr. l.
6 stk.
5.094,90
849,15 pr stk.
Spar 899,10
Beskrivelse
Latitude er Larmandier-Berniers rundeste og mest umiddelbart indbydende Blanc de Blancs. Den kommer fra Chardonnay i den sydlige del af Vertus, hvor jordene giver en mere generøs og åben stil end de mest stramme kridtmarker længere oppe ad Côte des Blancs. Duften har pære, citrus, modne gule æbler, akacie, mandel, marcipan, frisk dej og et let strejf af kridt.
Smagen er tør, cremet og harmonisk med moden Chardonnay-frugt, fin mousse og en afrundet fylde, der gør vinen meget tilgængelig uden at miste Larmandier-Berniers præcision. Den lave dosage holder udtrykket rent og friskt, mens reservevinene giver ekstra dybde og ro. Det er en Champagne, der både kan fungere som aperitif og til mad, men som især udmærker sig ved sin balance mellem charme, kalket friskhed og vinøs tekstur.
Server den eksempelvist til rejer, skaldyr, kammuslinger, fisk, lyst fjerkræ, risotto, milde oste og retter med smør, citrus eller fine urter. Den runde Chardonnay-frugt og lave dosage gør den særligt velegnet til serveringer, hvor Champagnen både skal forfriske og have nok fylde til maden. Som enhver god Champagne, velegner den sig også udmærket til at udbringe skål eller blot som aftenens gode glas.
Latitude laves på ren Chardonnay i den sydlige del af Vertus. Navnet henviser til, at druerne kommer fra samme “latitude”, hvor terroiret giver en rigere og rundere Chardonnay-profil. Vinen indeholder 40% reservevin fra Larmandier-Berniers réserve perpétuelle, der blev startet i 2004, hvilket bidrager til dybde og kontinuitet i cuvéen.
Producent
I lighed med Egly-Ouriet og Selosse, er Larmandier-Bernier med helt fremme, når eksperter som f.eks. Andrew Jefford og Tom Stevenson skal definere den lille håndfuld af producenter, der udgør den absolutte topelite i Champagne distriktet.
Familierne Larmandier og Bernier har produceret druer til Champagne industrien lige siden den franske revolution, og lige siden har familierne kærligt videregivet deres viden om deres terroir og ”know how to do” fra den ene generation til den næste. I slutningen af 1960’erne blev Philippe Larmandier og Elisabeth Bernier forelskede i hinanden, og kort efter at de var blevet gift, slog familierne sig sammen for at begynde at producere deres egen Champagne under navnet Larmandier-Bernier.
Philippe var således allerede i godt i gang med at skabe sig et ry da rækken af små selvstændige såkaldte Récoltant manipulant (RM) for alvor begyndte at vokse i 1980’erne, og i dag bliver hans arbejde videreført af hans søn Pierre og dennes kone Sophie. Pierre fik sin første høst i 1988, og fra 1992 og frem gennemførte han en omlægning til biodynamisk druedyrkning, der blev fuldført i 1999.
Larmandier-Bernier er i dag et lysende eksempel på en ejendom, der producerer vine i verdensklasse med et minimum af manipulation i kælderen og med et maksimum af dygtigt arbejde i vinmarken. Pierre og hans team arbejder monumentalt hårdt, for udelukkende ved hjælp af biodynamiske metoder at producere de bedst mulige druer år efter år.
Det lykkes, og de 6 forskellige Champagner, der produceres, er alle frugtdrevne, finesserige, friske og rene vine i upåklagelig balance. Ganske enkelt referencepunkter for enhver med kærlighed til fine bobler.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter