Fakta
- 6 stk. 6.114,90
Champagne Blanc de Blanc Longitude Extra Brut BIO
- 6 stk. 6.114,90
1.199,-
1.598,67 pr. l.
6 stk.
6.114,90
1.019,15 pr stk.
Spar 1.079,10
Beskrivelse
Longitude er en præcis og kalkdrevet Blanc de Blancs fra Larmandier-Berniers marker i Côte des Blancs. Vinen er lavet på 100% Chardonnay fra Vertus, Oger, Avize og Cramant, hvor den næsten blotlagte kridtundergrund giver Champagne med rankhed, friskhed og en lang, mineralsk afslutning.
Duften er ren og elegant med citrus, grønne æbler, pære, hvide blomster, frisk dej, kiks og et tydeligt strejf af kridt. Smagen er tør, frisk og spændstig med fin mousse, moden Chardonnay-frugt og en lang, saltet afslutning. Den lave dosage på 2 g/L holder udtrykket stramt og appetitvækkende, mens reservevinene fra husets réserve perpétuelle tilfører dybde og ro.
Navnet Longitude henviser både til vinens lange, lige og præcise udtryk og til de Chardonnay-terroirs, der ligger som en linje gennem Côte des Blancs tæt på den 4. meridian. Det er en Champagne med tydelig oprindelse, lav dosage og stor gastronomisk anvendelighed — oplagt til østers, skaldyr, fisk, kammuslinger, gedeost og retter med citron, smør eller fine urter.
Producent
I lighed med Egly-Ouriet og Selosse, er Larmandier-Bernier med helt fremme, når eksperter som f.eks. Andrew Jefford og Tom Stevenson skal definere den lille håndfuld af producenter, der udgør den absolutte topelite i Champagne distriktet.
Familierne Larmandier og Bernier har produceret druer til Champagne industrien lige siden den franske revolution, og lige siden har familierne kærligt videregivet deres viden om deres terroir og ”know how to do” fra den ene generation til den næste. I slutningen af 1960’erne blev Philippe Larmandier og Elisabeth Bernier forelskede i hinanden, og kort efter at de var blevet gift, slog familierne sig sammen for at begynde at producere deres egen Champagne under navnet Larmandier-Bernier.
Philippe var således allerede i godt i gang med at skabe sig et ry da rækken af små selvstændige såkaldte Récoltant manipulant (RM) for alvor begyndte at vokse i 1980’erne, og i dag bliver hans arbejde videreført af hans søn Pierre og dennes kone Sophie. Pierre fik sin første høst i 1988, og fra 1992 og frem gennemførte han en omlægning til biodynamisk druedyrkning, der blev fuldført i 1999.
Larmandier-Bernier er i dag et lysende eksempel på en ejendom, der producerer vine i verdensklasse med et minimum af manipulation i kælderen og med et maksimum af dygtigt arbejde i vinmarken. Pierre og hans team arbejder monumentalt hårdt, for udelukkende ved hjælp af biodynamiske metoder at producere de bedst mulige druer år efter år.
Det lykkes, og de 6 forskellige Champagner, der produceres, er alle frugtdrevne, finesserige, friske og rene vine i upåklagelig balance. Ganske enkelt referencepunkter for enhver med kærlighed til fine bobler.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter