Fakta
- 6 stk. 1.785,-
Champagne Cuvée Hugues de Coulmet Brut
- 6 stk. 1.785,-
350,-
466,67 pr. l.
6 stk.
1.785,-
297,50 pr stk.
Spar 315,-
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
92
Robert M. Parker, Jr. - December 2005
Jancis Robinson
16,5
Jancis Robinson - Marts 2005
La Revue du Vin de France
14
Guide vert 2016
Beskrivelse
Med frugten fra familiens 15 ha. omkring den prestigiøse Champagne by Mesnil-sur-Oger har Nicole Moncuit siden 1977 først sammen med broderen Yves, og nu også sammen med datteren Valérie Charpentier ført bevis for, at der findes en vidunderlig verden ved siden af Le Grande Marques i Champagne.
Nicoles rejse har samtidig udviklet sig til et opgør med de store spilleres fokus på konform ensartethed og udeblivende overraskelser. Det har stort set betydet et farvel til anvendelsen af ”vin de reserve” til at udviske forskellene mellem forskellige årgange, et farvel til at ”manipulere med friskheden” ved at undertrykke den malolaktiske gæring, og senest er Nicole og Valérie også begyndt systematisk at reducere mængden af tilsat likør.
Resultatet er nogle af de mest transparente og vitale Champagner på markedet, som byder sig til med små pirrende nuanceforskelle, hver eneste gang et nyt lot-nummer frigives til salg. Det gælder også denne Cuvée Hugues Coulmet, der er skabt på frugten fra familiens knap 5 ha. nede omkring Sézanne, 30 km. sydvest for Mesnil-sur-Oger. Høsten er manuel og efter en soignering praktiseres helklase pres og gæring i rustfrit stål. Tirage kort inde i det nye år og efter den fornyede gæring 30-36 måneders modning i flaskerne frem mod degorgeringen og en dosage på 7 g.
På trods af at dette er åbningsnummeret fra Nicole og Valérie er det en Champagne som aftvinger respekt. Fin perlen, fin friskhed og fin finesse i et udtryk der samler sig omkring grape, citron, gul pære og fersken inden fornemmelsen af markant mineralitet kommer svævende og løfter oplevelsen op i en anden liga, , og befriende nok er der ingen diskussion om, hvornår den skal nydes. Den er klar, når de frigives til salg, der hvor den næsten pirrende friskhed er størst.
Ikke underligt at den cuvée siden 2004 har været medtaget i La Revue du vin de France årige Guide Vert foreløbig 16 gange. Det kan meget få andre (om nogen) Champagne producenter bryste sig med. Slet ikke når det gælder deres basis non vintage Champagne!
Producent
Champagne Pierre Moncuit blev etableret i 1889 af Pierre Moncuit og hans kone Odile Moncuit-Delos.
Champagne Pierre Moncuits vingård ligger i en lille stille gade i hjertet af vinbyen Mesnil-sur-Oger. Det er her, Krug skabte prestigeprojektet Clos de Mesnil. Det er her, Laurent-Perrier henter frugten til de fine årgangs-champagner fra Salon, og det er kommunen, som mange kalder den ypperste på hele den 20 kilometer lange østvendte skråning, som vi har lært at kende som Côte de Blancs.
Så hvis vi taler om beliggenhed, er Champagne Pierre Moncuit en ren vinder, ikke mindst fordi familien ejer hele 15 hektar med Grand Cru-status fordelt på 22 forskellige parceller omkring byen, inklusive veleksponerede dele af den måske mest berømte skråning, Les Chétillons.
Det forpligter, og siden 1977 har Nicole Moncuit først sammen med broderen Yves, og nu også sammen med datteren Valérie Charpentier ført bevis for, at der findes en vidunderlig verden ved siden af Le Grande Marques i Champagne.
Nicoles rejse har samtidig udviklet sig til et opgør med de store spilleres fokus på konform ensartethed og udeblivende overraskelser. Det har betydet et farvel til ”vin de reserve” til at udviske forskellene mellem forskellige årgange. Det har betydet et farvel til at ”manipulere med friskheden” ved at undertrykke den malolaktiske gæring. Det har betydet, at mange års flaskemodning ikke er i fokus, og endelig er Nicole begyndt systematisk at reducere mængden af tilsat likør, når bundfaldet skydes bort, og champagneproppen bankes på plads.
Resultatet er nogle af de mest transparente og vitale Champagner på markedet, som – også når der ikke er årgange på flaskerne – byder sig til med små pirrende nuanceforskelle, hver eneste gang et nyt lot-nummer frigives til salg, og befriende nok er der ingen diskussion om, hvornår de skal nydes. De er klar, når de frigives til salg, og byder sig her til med en næsten Meursault-agtig glød, som er ganske enestående.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Cote de Blancs udgør et af de vigtigste underområder i Champagne regionen sammen med Montagne de Reims og Vallée de la Marne. Området ligger syd for Epernay og Montagne de Reims og inkluderer ca 3300 ha vinmarker overvejende beplantet med Chardonnay. Markerne er for de flestes vedkommende placeret på en gennemgående østvendt skråning, og dækker blandt andet seks Grand Cru kommuner herunder nogle af Champagnes bedste som Mesnil-sur-Oger, Avize og Cramant. Jordbunden er meget kalkholdig med solide forekomster af den påskønnede Belemnit kalk.