Fakta
- 6 stk. 1.830,90
Champagne Cuvée Spéciale Rosé Brut 1. Cru
- 6 stk. 1.830,90
359,-
478,67 pr. l.
6 stk.
1.830,90
305,15 pr stk.
Spar 323,10
Anbefalinger
Le Guide Hachette Des Vins
1 étoile (vin très réussi)
Guide Hachette édition 2024
Dagbladet Ringkøbing-Skjern
*****
En lige ud ad landevejen rosé champagne med sødmefuld rød frugt og afstemt syre, der giver lyst til en mundfuld mere og gør vinen meget let at drikke. Den kan bruges som et alternativ til en mere tør velkomst-vin - risikoen er bare, at flasken bliver hurtigt tømt. Kenneth Klingenberg - December 2024
Beskrivelse
Locret-Lachauds henrivende rosé er en ægte forfører og et eksempel til efterfølgelse, når det handler om at få samspillet mellem frugt- og gæraromaer fra flaskelagringen til at gå op i en højere enhed.
Den er fremstillet på lige dele Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier fra forskellige parceller der alle har status af 1. cru-status omkring landsbyen Hautvillers. Efter endt gæring tilføres op til 15% rødvin skabt på Pinot Noir og Pinot Meunier for at opnå den ønskede farve. Vinen eftergærer på flaske i minimum 24 måneder inden den får sin Champagneprop og en dosage på 8g.
Duft af skovjordbær, hindbær, ribs samt nybagt brød og moden citrus. God, vedvarende mousse i munden og små livlige bobler, som velvilligt bliver hængende længe i glasset. Derpå aromatisk, cremet og mild, men stadig forfriskende og velafbalanceret i munden, hvor jordbærrene snupper dirigentstokken til sidst. Tør på den der saftige måde som gør at glasset hurtigt bliver tomt.
Et indlysende glas bobler til den festlige velkomst, genial til sushi og selvfølgelig også dejlig ledsager til en lang række serveringer med fisk og skaldyr.
Producent
I en af de mest historiske byer i Champagne, Hautvillers, har det lille champagnehus, Locret-Lachaud sin beskedne residens på midten af bakken lige ovenfor klosteret, hvor munken Dom Perignon ligger begravet. Blandt de lokale kaldes stedet for "Le Point du Jour", fordi vingården er den første bygning i landsbyen, som bliver ramt af solen om morgenen.
Det er Charlotte Locret, som er 9. generation i familien Locret, der ikke bare står i spidsen for produktionen, men også varetager en stor del af arbejdet selv. Hun bliver assisteret af sin far Philippe og kun i perioder med spidsbelastning så som høst, beskæring og aftapning tilkalder de hjælp udefra.
Champagne Locret-Lachaud tilhører de såkaldte Recoltant Manipulant hvilket indikerer, at de selv ejer alle de marker, der leverer frugten til deres vine. De har i dag 10 ha. fordelt på en række små parceller, der alle ligger nær vingården og alle har status af Premier Cru i Hautvillers.
Den traditionelle kurvepresse, der er mere 100 år gammel, er stadig i brug og i det hele taget er familien meget traditionsbunden. De kender deres vinstokke og ved, hvad der virker for det druemateriale, de har mellem hænderne. Og derfor lykkes det dem år efter år at skabe en assemblage (blanding af basevine), som rammer et imponerende højt og stabilt niveau trods kun beskeden anvendelse af de såkaldte ”vin de reserve”.
Charlotte og Philippe producerer blot 4 vine og deres Premier Cru Cuvée Traditionnelle Brut har snart i en menneskealder budt gæsterne velkomne på Falsled Kro med en særlig label.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Vallée de la Marne udgør sammen med Montagne de Reims og Cote de Blancs den centrale del af dyrkningsområdet for druer til Champagne. Vinmarkerne ligger på begge sider af Marne floden og dækker et areal på ca 8000 ha. Længst mod øst i dalen tættest på Montagne de Reims er Pinot Noir dominerende, mens Pinot Meunier dominerer beplantningerne i resten af dalen. Jordbunden er generelt præget af Micraster kalk samt mergel, og Vallée de la Marne rummer to Grand Cru kommuner, Ay og Tours-sur-Marne (sidstnævnte kun for Pinot Noir).
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter