Fakta
- 6 stk. 5.094,90
Champagne Les Hauts d'Epernay Extra Brut Nature BIO
- 6 stk. 5.094,90
999,-
1.332,- pr. l.
6 stk.
5.094,90
849,15 pr stk.
Spar 899,10
Beskrivelse
En tør, koncentreret og terroirpræget årgangschampagne, hvor moden frugt møder citrus, fine bobler og en markant mineralsk spænding. Duften åbner med citron, moden fersken og gule frugter, efterfulgt af brød, brioche og diskrete krydrede toner fra den delvise vinificering på egetræ.
Smagen har både bredde og præcision. Chardonnay bidrager med citrus og kalket friskhed, Pinot Noir tilfører struktur, mens Meunier giver frugt og fylde. Den lave dosage på 2 g/l efterlader et tørt og klart udtryk, men årgangen og tiden i flasken har givet vinen tilstrækkelig dybde til, at den ikke virker mager. Eftersmagen er lang, let saltpræget og præget af citrus, moden frugt og fine toner af bagværk.
Det er en vinøs Champagne, der med fordel serveres i et rummeligt hvidvinsglas og gerne ledsager et helt måltid.
Madmatch
Server den til stegt eller smørpocheret fisk, kammuslinger, hummer, grillede rejer eller lyst fjerkræ. Kombinationen af tørhed, moden frugt og vinøs fylde fungerer også fint til milde, faste oste. Som aperitif bør den serveres sammen med lidt at spise, så vinens struktur kommer bedst til sin ret.
Terroir
Druerne kommer fra højtliggende skråninger omkring Épernay. Chardonnay dyrkes på en sydvendt, kalkrig parcel, mens Pinot Noir og Meunier kommer fra ler- og kalkholdig jord. Kombinationen giver både den kalkede spænding, som forbindes med Chardonnay i Champagne, og den bredere frugt og struktur fra de blå sorter. Vinstokkene var angiveligt mellem 35 og 50 år ved høsten.
Producent
Philippe Lancelot står i spidsen for et lille familiedomaine med marker i nogle af Champagnes mest anerkendte landsbyer. Historien begyndte i midten af 1970’erne, da hans forældre samlede de parceller, de hver især havde arvet omkring Cramant, Avize, Chouilly og Oiry, og siden udvidede med marker ved Épernay og Aÿ. Det har givet Philippe en usædvanligt varieret palet af terroirs at arbejde med – fra Côte des Blancs’ kalkrige Chardonnay-marker til de mere varierede skråninger omkring Épernay og Aÿ.
Siden høsten 2009 har Philippe samarbejdet med ønologen Hervé Jestin, og arbejdet i både mark og kælder er gradvist blevet mere præcist og mindre indgribende. De første økologiske forsøg begyndte i 2010, samtlige parceller blev dyrket biodynamisk fra 2012, og siden fulgte certificering hos Ecocert og Demeter samt medlemskab af Biodyvin.
Vinene tager ikke udgangspunkt i ønsket om en fast og genkendelig husstil. Philippe søger i stedet at fremhæve den enkelte marks, landsbys og årgangs særlige karakter. Derfor består sortimentet i høj grad af parcel- og årgangscuvéer, som får lov til at ændre udtryk fra høst til høst. I kælderen arbejdes der med lav eller ingen tilsætning af svovl og med ingen eller meget beskeden dosage, når vinens naturlige balance tillader det.
Selv etiketterne er personlige: Hver udsmykning er skabt som Philippes egen fortolkning af den vin, der befinder sig i flasken. Resultatet er Champagne med tydelig oprindelse, tørhed og energi – men også med plads til den enkelte årgangs modenhed og særpræg.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter