Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 12.724,50
Champagne Louis XV Brut Millésimé
- 6 stk. 12.724,50
2.495,-
3.326,67 pr. l.
6 stk.
12.724,50
2.120,75 pr stk.
Spar 2.245,50
Anbefalinger
James Suckling
95
This is really punchy and broad-shouldered with muscular structure and citrusy undertones. Full body. Lightly tannic and a fresh and vivid finish. This is the first vintage without malolactic fermentation ever. One for the cellar. James Suckling - September 2019
Robert Parker - The Wine Advocate
93+
Stephan Reinhardt - Oktober 2018
Decanter Magazine
93
Yohan Castaing - November 2019
Beskrivelse
Denne Champagne Cuvée Louis XV skiller sig selvfølgelig ud på grund af prisen, men også fordi den er produceret i klare karaffel lignende flasker. Man kan vælge at synes, det er smukt eller kitschet. Under alle omstændigheder er der tale om en raffinering af det udtryk, De Venoge oprindeligt opfandt til deres Cuvée des Princes i 1961.
Cuvée Louis XV er udelukkende sammenstukket af frugt fra Grand Cru marker. Dels Pinot Noir fra Verzenay, Ambonnay, Mailly og Bouzy, dels Chardonnay fra Avize, Cramant, Mesnil-sur-Oger og Chouilly, så man ender med en ligelig blanding mellem de 2 druer. Det er en ung Eric Lebel, der senere blev den feterede Chef de Cave hos Krug Champagne, der har skabt vinen, og siden var vinen i hænderne på Thierry Grasco indtil han blev headhuntet til Pommery i 2001 og åbnede døren for Isabelle Tellier, der er en af de meget få kvindelige vinmagere i Champagne.
Eric Lebel har angiveligt skabt vinen som et særligt take på den allerede udmærkede de Venoge Cuvée de Princes ved dels udelukkende at anvende Grand Cru frugt dels ved at ekskludere Pinot Meunier fra drueblandingen. Der er tale om gæringen i stål og beton og her i 2008 for første gang uden malolaktisk forgæringen inden assemblage og den fornyede gæring i flaskerne i foråret 2009. Herefter er det så, at vinen har været gemt væk og glemt i kældrene i Èpernay frem til januar 2018, hvor de første 10.000 flasker er degorgeret med en behersket dosage på 6 g.
Uanset indpakningen er der her tale om flydende kulturhistorie, og vinen kan opleves som en parallel til Oenotheque vinene (de senere P2 og P3), som Richard Geoffroy fremtryllede for Dom Pérignon. En gnistrende ren og kridtet Champagne, der skænkes med smukt skum, fine perler og en knytnæve af friskhed. Der er selvfølgelig brioche, hasselnødder og den sidste røg fra et lille bål, men det er de modne stenfrugter og den underliggende saftige citrus, som løfter oplevelsen. En slank, elegant og kompleks Champagne, som Venoge's præsident Gilles de La Bassetière ved frigivelsen i kaldte "the most accomplished Louis XV we have ever produced". Hvorefter han tilføjede; I’m very proud of it, although it is still a baby..."
Vi er langt forbi diskussionen om, hvor vinen skal placeres i det salte køkken. Dette er ren meditation sammen med andre indforståede Champagne elskere.
Producent
Champagne De Venoge er i dag en del af Lanson-BCC-gruppen, der er den næststørste i Champagne efter Moët & Hennessy og også kontrollerer Philipponnat, Chanoine Frères/Tsarine, Boizel, Alexandre Bonnet og Besserat de Bellefon. Huset ledes af Gilles de la Bassetiere, der kan kalde sig præsidenten, og under hans ledelse, er man godt på vej tilbage mod fordums styrke også kvantitativt og produktion har nu rundet de 700.000 flasker som fordeles nogenlunde ligeligt mellem hjemlandet og eksportmarkederne.
De Venoge har siden etableringen i 1837 været præget af mange bemærkelsesværdige kvinder og derfor er det næsten symbolsk at en af Champagnes meget få kvindelige vinmagere, Isabelle Tellier, nu er trådt ind i rollen som Chef de Cave hvor hun på fornemste vis løfter arven efter blandt andre Eric Lebel (der blev headhuntet til Krug) og Thierry Grasco (som nu er hos Pommery).
De Venoge's stil er bortset fra de karaflede Louis XV cuvéer udpræget vinøs og stringent. Man anvender udelukkende mosten fra det første pres og alle vinene modner mindst i 36 i måneder inden de degorgeres med en relativt lav dosage på mellem 5 og 7 gram for at værne om friskheden.
De Venoge står bag 2 af de ældste og mest veletablerede Champagne brands. Dels Cordon Bleu fra 1851 med det blå bånd på etiketterne, som skal illustrere den schweiziske Venoge-flod som også har lagt navn til familienavnet. Dels Cuvée des Princes fra 1858, der oprindeligt blev kreeret som en hyldest til efterkommerne af gamle fyrstedømme i Orange (kongehuset i Holland) og som siden 1961 er blevet produceret i karaffel lignende flasker. Endelig raffinerede man i 2005 karaflen og begyndte i særlige årgange at lancere den eksklusive Cuvée Louis XV, som siden er blevet et samlerobjekt.
De Venoge flyttede i 2015 ind i nummer 33 på den berømte Avenue de Champagne i Epernay, hvor der er indrettet hotel og et ret enestående Vinotheque hvor man mod behørig betaling kan få smag for ældre moden Champagne. Således har man fortsat de fleste årgangs Champagner fra 1970'erne og fremefter i kælderen, og hvis man bestiller sin favorit årgang et par dage i forvejen, vil den blive degorgeret og forsynet med en Champagne prop til lejligheden.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Aube også kendt som Cote de Bar er et område indenfor Champagne regionen. Aube udgør de sydligste vinmarker i regionen og ligger geografisk tættere på Chablis end på resten af de Champagne producerende områder. Jordbunden har af samme årsag flere fællestræk med Chablis, blandt andet solide forekomster af Kimmeridge ler og mergel. Vinmarksarealet er ca 8000 ha. Hoveddruen er Pinot Noir som pga de lune dyrkningsforhold modner godt her og giver fyldige vine, men også Chardonnay og Pinot Meunier er plantet her.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter