Fakta
- 6 stk. 2.524,50
Champagne Rosé Extra Brut
- 6 stk. 2.524,50
495,-
660,- pr. l.
6 stk.
2.524,50
420,75 pr stk.
Spar 445,50
Anbefalinger
The Champagne Guide
94
The Champagne Guide - 2019
Wine Spectator
91
An elegant rosé Champagne, fresh with crunchy acidity and lacy texture, this shows a delicate mesh of star fruit, pink grapefruit pith, star anise and pickled ginger. Chalk-tinged finish. Alison Napjus - 2020
Beskrivelse
Elegant rosé Champagne i såvel farve, duft og smag med delikat mousse og stor friskhed fra en af de mest dedikerede vinfamilier på Cote de Blancs. Diebolt-Vallois gør sig sædvanligvis mest i Chardonnay, men dyrker også lidt Pinot Noir og Pinot Meunier, som bruges til husets lille produktion af denne rosé. Druerne kommer hovedsageligt fra Les Toulettes i Epernay, mens rødvinen der tilsættes for at skabe den smukke roséfarve kommer fra Grand Cru kommunen Bouzy.
Drueblandingen udgøres af 63% Pinot Noir, 27% Chardonnay og 10% Pinot Meunier. Gæringen udføres i ståltanke. Dosage 7 g/l
Duften rummer granatæble, hindbær og skovjordbær samt delikate toner fra lagringen sur lie på flaske. Potent smag med livlig syre og røde sommerbær og letristede toner.
Server ved 8 grader til charcuteri, carpaccio af okse eller smørpocheret hummer
Producent
Champagne Diebolt-Vallois blev en realitet i 1960, da Jacques Diebolt fandt sammen med Nadia Vallois og de to familiers fremragende jordlodder blev forenet i et og samme Domaine. Familierne havde dyrket druer i generationer, men det var forelskelsen mellem de to unge mennesker, som startede den lykkede rejse, som i dag er endt med, at Diebolt-Vallois producerer nogle af de mest efterspurgte Champagner på hele Côte des Blancs.
Diebolt-Vallois producerer i dag nogle af de mest efterspurgte Champagner på hele Côte des Blancs. Druerne kommer udelukkende fra familiens egne vinmarker, som omfatter godt 11 ha. hovedsageligt tilplantet med Chardonnay. De fleste parceller ligger omkring byen Cramant, som har Grand Cru status, men der er også et par små jordlodder i Chouilly ligeledes med Grand Cru status. Dertil kommer adskillige parceller med Premier Cru status omkring Cuis, på Les Toulettes og på Les Hautes Justices udenfor Epernay samt yderligere lidt mindre prestigefyldte parceller på Montagne de Reims og Côte de Bar.
Domainet drives i dag af børnene Arnaud og Isabelle, som viderefører forældrenes vision om at lave gnistrende rene champagner af extraordinær kvalitet. Omkring 150.000 flasker bliver det til om året fordelt på 6 forskellige vine.
Det är viner med ofta majestätisk pondus, stolthet och personlighet och få mästrar chardonnay bättre. Kanske hemligheten ligger i deras vingårdar i klassiska lägen som Cramant, Chouilly och Le Mesnil sur Oger, kanske det beror på tålamodet man uppvisar med lång lagring på fällningen, kanske de gamla rankorna eller så är de blott skickliga vinmakare?
Christoffer Enquist - Livets Goda november 2019
Flere producenter i landsbyen Cramant skaber suveræne Champagner, som det er en fornøjelse at nyde, men personligt synes jeg at Diebolt tilfører denne Grand Cru en ekstra dimension, især med den cuvée, der ikke gennemgår den malolaktiske gæring, og som bliver høstet fra 65 år gamle vinstokke på Les Pimonts og Les Buzons. Denne vin rummer en tankevækkende dybde, der minder om Mesnil, samtidigt med at den også besidder Cramant cremede struktur.
Sådan skriver den berømte svenske Champagne-ekspert Richard Juhlin i sin bog "A Scent of Champagne - 8.000 Champagne Tasted and Rated" samtidigt med at han placerer Diebolt-Vallois topcuvée Fleur de Passion på en 24. plads på listen over de ”100 Champagner, som du skal smage mindst én gang i dit liv”.
Champagne Diebolt-Vallois har været en del af Løgismose familien siden sommeren 2015. Du finder de vine vi aktuelt tilbyder her
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Cote de Blancs udgør et af de vigtigste underområder i Champagne regionen sammen med Montagne de Reims og Vallée de la Marne. Området ligger syd for Epernay og Montagne de Reims og inkluderer ca 3300 ha vinmarker overvejende beplantet med Chardonnay. Markerne er for de flestes vedkommende placeret på en gennemgående østvendt skråning, og dækker blandt andet seks Grand Cru kommuner herunder nogle af Champagnes bedste som Mesnil-sur-Oger, Avize og Cramant. Jordbunden er meget kalkholdig med solide forekomster af den påskønnede Belemnit kalk.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter