Fakta
- 6 stk. 3.544,50
Château Coutet
- 6 stk. 3.544,50
695,-
926,67 pr. l.
6 stk.
3.544,50
590,75 pr stk.
Spar 625,50
Beskrivelse
Château Coutet er et af flagskibene - hvis ikke selve flagskibet - i Barsac-appellationen, og slottet lever dermed stolt op til klassifikation som Premier Grand Cru Classé, som det fik op til verdensudstillingen i 1855. Især efter at Baly-familien er kommet til, har kvaliteten og kontinuiteten ramt et niveau, som imponerer, og i dag er det ikke længere sådan, at Coutet taber i den uundgåelige sammenligning med Château Climens, der ligger lidt længere oppe ad vejen. Når man smager vinene, vil man bare eje dem begge!
Som noget ganske særligt er druerne presset i 3 gamle hydrauliske presser, som blev installeret på slottet i 1920'erne af den tidlige ejer Henri-Louis Guy. De er statiske, men monteret på nogle trækvogne, som kører på jernbanespor i gulvet, så de kan komme druerne i møde. Omstændigt, men bevaret fordi Philippe og Dominique Baly og deres vinmager Laurier Girardot er overbeviste om, at en moderne pneumatisk presse ikke ville levere det samme resultat. Vinen gærede herefter direkte i nye barrique og modnede herefter i 18 måneder inden den endelige cuvée sammenstukket og tappet på flaske.
Resultatet er, som allerede antydet, overbevisende, og det fantastiske er, at den subtile balance mellem sødme og friskhed, som allerede charmerer stort, blot vil blive endnu mere delikat og raffineret i de kommende år. Her er liflige liljer, ananas, ingefær og abrikos der bliver forfulgt af honning, litchi og lanolin og understøttet af lime og kaskader af moden grape. Aromatisk, koncentreret og samtidig med et bittert greb og en levende syre, så man ikke føler sig fortabt midt i al overdådigheden.
Producent
følger
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter