Fakta
- 6 stk. 594,-
2020 Château Dallau
- 6 stk. 594,-
139,-
185,33 pr. l.
6 stk.
594,-
99,- pr stk.
Spar 240,-
Anbefalinger
James Suckling
89-90
Maj 2021
Jancis Robinson
15,5
Alistair Cooper MW - Juni 2021
Beskrivelse
Château Dallau er juvelen i familieforetagenet Vignobles Bertin, der også er aktive i Montagne-Saint-Emilion og Lalande-de-Pomerol. Det er Mme Yvette Bertin, der i syvende generation forvalter de tre ejendomme og deler ud af sin kærlighed til vin og gastronomi til de mange trofaste kunder.
Vinen blev i nogle år produceret "ude i byen", men siden 2007 er vinfremstillingen kommet tilbage "på gården" i det barnebarnet, den unge charmerende Sarah Vital, har fået ansvaret for at sparke ny energi ind i det gamle familieforetagende, efter hun dimitterede som ønolog fra universitetet i Bordeaux.
Sarah er elev af den berømte professor og ønolog Denis Dubourdieu, og lige nu er hun sammen med sin nestor og læremester Alain Raynaud i Saint Emilion ved at gennemføre en omfattende opdatering af snart sagt alt omkring familiens tre små slotte.
Frugten kommer fra 32 ha., der er tilplantet med Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og en lille smule Malbec. Høsten sker med familiens dyreste rekvisit, høstmaskinen, der er en af de nyere og mere nænsomme modeller. Klasserne soigneres inden alle stilke fjernes og en del af druerne knuses. Herefter får mosten/druerne lov til at udvikle den aromatiske kompleksitet i 2-4 dage inden den alkoholiske gæring sættes i gang i cement og rustfrit stål, og i modsætning til tidligere er barriques ikke længere en del af game planen. Den endelige cuvée sammenstikkes efter 12 måneder og herefter følger en klassisk klaring med æggehvider forud for aftapningen på flaske.
Château Dallau leverer mange af de dyder, som var medvirkende til, at den ærlige Bordeaux for ikke så mange år siden var en af de foretrukne vine på de danske middagsborde. Den kommer med en fin duft af blommer og hindbær, som både sladrer om det høje Merlot indhold og om at druerne i 2020 har nydt godt af mange solskinstimer. Nærmest fyldig og dertil dejlig saftig og aromatisk i munden, hvor en fin syre skaber balance og bidrager med friskhed i finalen.
Prøv at genopleve, hvor smukt den ærlige Bordeaux passer til de fleste serveringer med rødt kød både fra pande og grill. De dage hvor det gerne må være lidt festligt, foreslår den madglade Madame Yvette Bertin, at der kommer en "Tournedos de homard aux chips de légumes et jus de volaille" på bordet!
Producent
Châteaux Dallau er juvelen i det familieforetagne Vignobles Bertin, der også producerer vin i Montagne Saint Emilion og i Lalande de Pomerol.
Det er Yvette Bertin, der i syvende generation forvalter de tre ejendomme og derudover og får tid til at dele ud af sin kærlighed til vin og gastronomi til de mange kunder, som trofast lægger vejen forbi.
Den krise som mange andre af de mindre producenter har tæt inde på livet, er på forunderlig vis drejet udenom Vignobles Bertin.
Siden 2007 er vinfremstillingen kommet tilbage "på gården", og det er barnebarnet, den unge Sarah Vital, der har fået ansvaret, efter at hun er blevet færdig som ønolog fra universitetet i Bordeaux. Hun nåede at være elev hos den berømte professor og ønolog Denis Dubourdieu, og lige nu er hun sammen med sin nestor og læremester Alain Raynaud fra Saint Emilion i færd med at gennemføre omfattende opdateringer af hele setup'et på familiens tre små slotte.
I første omgang gælder det vinmarkerne, hvor vinstokkene skal have modspil fra forøget biodiversitet, uden der bliver tale om en egentlig omlægning til økologisk produktion, og det skulle gerne give et druemateriale som i endnu højere grad kan forvandles til friske frugtrige vine, der forsones med Bordeaux's koordinater på kloden.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Bordeaux Superieur dækker samme område som Bordeaux, men med skærpede produktionskrav så som lavere udbytte og højere krav til minimum alkohol. Plantetætheden er også højere idet der kræves min 4500 vinstokke per hektar mod 4000 per hektar for Bordeaux. Det giver mere konkurrence og næringsstoffer og vand og dermed mere koncentrerede druer. Til rødvine anvendes Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, og Petit Verdot hovedsageligt, mens de hvide domineres af Semillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter