Fakta
- 6 stk. 2.442,90
Château Haut-Marbuzet, Saint-Estèphe - Cru Bourgeois Exceptionelle
- 6 stk. 2.442,90
479,-
638,67 pr. l.
6 stk.
2.442,90
407,15 pr stk.
Spar 431,10
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
89
Proprietor Henri Duboscq made a delicious, sexy style of St.-Estèphe in 2005. Dark plum/ruby/purple, with notes of smoky oak, espresso, medium body and lots of fruit, it is a relatively lush, heady style of St.-Estèphe that is far more seductive and accessible than most wines of this appellation in 2005. Drink it over the next decade. Robert M. Parker, Jr. -Juni 2015
Beskrivelse
Château Haut-Marbuzet er en meget feteret størrelse i Saint-Estèphe og var en Cru Bourgeois Exceptionnel, indtil denne klassifikation gik i opløsning i 2008. Op gennem 1990'erne var slottet genstand for stor diskussion i vinbranchen. Slottet blev fremhævet som et af de lysende eksempler på, at den legendariske 1855-klassifikation skulle skrottes eller i det mindste gøres til genstand for regelmæssige reguleringer, og hvis dette skete mente mange med forstand på den slags, at Haut-Marbuzet ville ende i 3. eller 4. Grand Cru Classé!
Château Haut-Marbuzet strækker sig over 75 ha., som i dag er tilplantet med 50% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 10% Cabernet Franc, men de aktuelle vine afspejler ikke nødvendigvis tilplantningen, da Henri Duboscq og hans 2 sønner Bruno og Hugues naturligvis sammensætter vinen efter, hvorledes druerne udvikler sig og hvorledes høsten forløber i de forskellige årgange.
Druerne plukkes manuelt og klaserne soigneres inden alle stilke fjernes og druerne knuses ganske let forud for gæringen i slottets 24 traditionelle betontanke og store egefade, som Henri Dubosq foretrækker frem for rustfrit stål fordi de trods al mulig rengøring gemmer på den mikrobiologi, som præger vinen fra Château Haut-Marbuzet år efter år. Vinen modner nu som før alt efter årgangens beskaffenhed 15-18 måneder på nye fade inden den på traditionel vis klares med friske æggehvider forud for aftapningen på flaske.
2005-årgangen var den 43. høst for Henri Dubosq og selvom han er en årgang 1944 og nu assisteres af sønnerne Bruno og Hugues er han, som man siger det, ”still going strong.” Om vinen også er det, kan vi ikke garantere, men vi har så sent som i 2022 haft en dejlig oplevelse, hvor den efter dekantering langsomt blev overraskende frugtig og nærmest vital.
Producent
I Saint-Estèphe et sted mellem Cos d'Estournel og Montrose finder vi lokaliteten Marbuzet, som lægger jord til adskillige slotte. Det mest bemærkelsesværdige af disse er Château Haut-Marbuzet.
Haut-Marbuzet nyere historie begyndte i 1952, da Hervé Duboscq købte den enorme ejendom og gentilpantede de første 7 ha. i det der skulle blive en rekonstruktion af det berømte slot som arvingerne i MacCarthy-familien havde formøblet og ødelagt 100 år tidligere. Han søn Henri Duboscq sluttede sig til ham i 1962, og sammen har de løftet Château Haut-Marbuzet op blandt de mest respekterede i Saint-Estèphe.
Slottet blev således i 1990'erne fremhævet som et af de lysende eksempler på, at den legendariske 1855 klassifikation skulle skrottes eller i det mindste gøres til genstand for regelmæssige reguleringer, og i den ophedede debat mente mange, at Haut-Marbuzet ville ende helt oppe i 2. Cru Classé!
Château Haut-Marbuzet strækker sig over 65 ha. og er i dag er tilplantet med 50% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 10% Cabernet Franc hvilket er en langsom, men bevidst rejse væk fra Merlot der som regel dominerede vinen frem mod årtusindeskiftet.
Den aldrende, men stadig meget karismatiske Henri Duboscq sidder stadig for bordenden, men bliver nu bistået af de to sønner Bruno og Hughes, og udover Château Haut-Marbuzet og 2. vinen Château MacCarthy står de også bag de 2 slotte Chateau Chambert Marbuzet og Tour de Marbuzet, som begge er klassificeret som Cru Bourgeois i den seneste revision af Crus Bourgeois klassifikation.
Château Haut-Marbuzet derimod står udenfor klassifikationen efter at begrebet Cru Bourgeois Exceptionnel forsvandt i 2008, og i stedet noterer man blot Grand Vin de Bordeaux og løfterigt "Qualité est ma vérité" på flaskerne.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter