Fakta
- 1 stk. 1.098,-
Château Lynch-Bages
- 1 stk. 1.098,-
1.795,-
2.393,33 pr. l.
1 stk.
1.098,-
Spar 697,-
Anbefalinger
James Suckling
96
Jeb Dunnuck
94
Robert Parker - The Wine Advocate
93
Beskrivelse
Château Lynch-Bages er blevet et hot spot ikke bare i Pauillac, men i hele Bordeaux, og derfor har det været trist for mange, at slottet har været lukket for besøgende fra januar 2017 og frem til foråret 2020 på grund af omfattende renoveringer.
Fra en start på nærmest bar mark i 1936, hvor over halvdelen af vinmarkerne var omlagt til kartoffelproduktion, har familien Cazes gennem 3 generationer forvandlet den lille flække Bages et pulserende smørhul med eget bageri, charcuteri, vinbar, brasserie, **Michelin restaurant og et hotel, som nu er en del af Relais & Château. Og nå ja, så er der jo også lige den altid pålidelige Le Grand Vin fra Château Lynch-Bages, som siden 1950'erne har holdt niveau og begejstret flere generationer af vinelskere rundt om på planeten.
Høsten startede i smukt sensommervejr den 14. september, og det tog João Tito og hans omkring 50 portugisiske høstarbejdere 5 dage at plukke Merlot druerne og de 4 små parceller med Cabernet Franc, og andre 9 dage at plukke Cabernet Sauvignon og Petit Verdot, så alle druer var i hus (allerede) den 29. september.
Efter alle stilke var fjernet foretog man en ekstra sortering af druerne inden de blev let knust og forsvandt op i det store batteri af temperaturregulerede rustfri ståltanke i det nye vineri. Her varede gæringen i gennemsnit 3 uger og i begyndelsen af december kunne Nicolas Labenne og Jérôme Le Roux sammenstikke en Grand Vin, som selvfølgelig igen rummede elementer af den flamboyante charme, som er adelsmærket for Château Lynch-Bages. Det blev til 18 måneder i fadene (75% nye) hvor vinen blev klaret med friske æggehvider undervejs og til sidst filtreret ganske let inden aftapningen på flaske.
Producent
Château Lynch-Bages er både med hensyn til kvalitet og ejerforhold et af de mest stabile slotte i Pauillac. Således har slottet været kontrolleret af den samme familie siden Jean-Charles Cazes købte slottet i 1939 efter at han - manden der ellers var uddannet som bager - havde lejet sig ind på slottet i 1934 for kort efter at overtage ansvaret for vinfremstillingen. Dengang var Lynch-Bages i en så ynkelig forfatning, at op med 1/3 af arealerne var opgivet og omlagt til kartoffelproduktion, men Jean-Charles Cazes så det som sit livs projekt, at bringe slottet tilbage på niveau med dets placering i 1855-klassifikationen.
Projektet lykkedes, og er siden blevet fastholdt og videreført først af sønnen André og siden 1974 af sønnesønnen Jean-Michel, som i 2006 videregav ansvaret til sin søn der meget passende er opkaldt efter oldefaren Jean-Charles.
Undervejs har Jean-Michel i samarbejde med vennen Claude Bébéar stiftet selskabet AXA Millésimes (et datterselskab til AXE), som i dag ud over Château Lynch-Bages helt eller delvis kontrollerer Pichon-Baron, Petit Village, Suduiraut, Quinta do Noval i Douro Portugal, Disznókö i Tokay Ungarn, Domaine des Sénéchaux i Chateauneuf du Pape og senest Château Haut-Batailley. Og den lille flække Bages er forvandlet til et pulserende smørhul med eget bageri, charcuteri, vin bar, brasserie, **Michelin restaurant og et hotel, som nu er en del af Relais & Château, der som bekendt også tæller Falsled Kro.
Lynch-Bages råder efterhånden over 100 ha. alle på Bages plateauet lidt sydvest for Pauillac, hvor 75% er viet til Cabernet Sauvignon, 17% til Merlot, 6% til Cabernet Franc og 2% til Petit Verdot. Vinstokkene er grupperet i 4 blokke og underinddelt i ikke færre end 140 parceller, og deres gennemsnitlige alder er som overalt i Bordeaux omkring de 35 år, men med en varians der strækker sig fra 2 til imponerende 97 år!
Der høstes manuelt, og efter afstilkningen af druerne sker der en sortering af druerne forud for gæringen i temperaturregulerede rustfri ståltanke hvorefter den efterfølgende modning i op til 75% nye fade varer 15-18 måneder afhængig af årgangen.
I 2016 påbegyndtes en totalrenovering af både modtagelses, fermenterings- og modningsfaciliteter under ledelse af arkitekterne Chien Chung Pei og Li Chung Pei, der er sønner af den berømte arkitekt, som tegnede glaspyramiden til Louvre i Paris og flere andre berømte bygninger i Frankrig. Byggeriet stod færdig tids nok til at modtage høsten i 2019, og de nye faciliteter er blandt de mest imponerende i hele Bordeaux blandt andet takket være et mægtigt glastag og en terrasse med 360 graders udsigt over bygningerne, parken og de nærmeste vinmarker.
Ud over Le Grand Vin er der 2. vinen Echo de Lynch Bages (frem til og med 2006 Château Haut-Bages Averous), 3. vinen Pauillac de Lynch-Bages samt fra 6 ha. med grønne druer Blanc de Lynch-Bages.
Oprindelse
Region
Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Indflydelsen fra havet er stor, og Bordeaux er præget af en del nedbør. Det enorme område er på mange måder varieret, ikke mindst når det handler om vinstile. Mest kendt er Bordeaux for de tørre rødvine på Cabernet Sauvignon og Merlot og de ædelsøde vine på Semillon og Sauvignon Blanc. De bedste vine fra Bordeaux, både røde, tørre hvide og søde hvide er kendetegnet ved at have lang holdbarhed i flasken. Området er præget af lang historie og stor international anerkendelse.Distrikt
Pauillac ligger på venstrebred af Gironde floden mellem appellationerne St. Estephe og St. Julien. Jordbunden er rig på grus og Cabernet Sauvignon er ubetinget den mest plantede druesort flankeret af Merlot, Cabernet Franc, Petit Verdot, Malbec og Carmenere. Appellationen er lige knap 2000 ha og vinene fra Pauillac anses for mange som værende ultimative repræsentanter for textbook venstrebreds Bordeaux. Hele 3 ud af de 5 slotte klassificeret som Premier Grand Cru Classé i 1855 klassifikationen ligger i Pauillac: Lafite, Latour og Mouton-Rothschild, og det er med til at positionere appellationen blandt de absolut mest prestigefyldte i Bordeaux. Kun rødvin kan produceres under appellationsnavnet, og de er som regel fadlagrede.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter