Fakta
- 6 stk. 20.394,90
Château Trotanoy
- 6 stk. 20.394,90
3.999,-
5.332,- pr. l.
6 stk.
20.394,90
3.399,15 pr stk.
Spar 3.599,10
Anbefalinger
Jeff Leve på The Wine Cellar Insider
98
Falstaff Magazin
98
Wine Spectator
98
Robert Parker - The Wine Advocate
98
Wine Enthusiast
96
Stephen Tanzer International Wine Cellar
96
Vinous by Antonio Galloni
96
La Revue du Vin de France
19
Beskrivelse
Château Trotanoy, der ligger en lille kilometers penge vest for Petrus, er en af de helt store historiske vine fra Pomerol, som enhver vinelsker bør unde sig at opleve bare engang i mellem. Også selvom man måske lige skal invitere sin bankrådgiver med til smagningen. Der er i stort set alle årgange tale om en dyb, kompleks, rigt koncentreret nærmest dekadent vin, som altid udvikler en smuk cremet og chokoladerig tekstur, hvis man ellers kan holde fingrene væk fra proptrækkeren.
Slottets knap 8 ha. er beplantet med 90% Merlot og 10% Cabernet Franc og vinstokkene er med deres 40 år i gennemsnit noget ældre, end det ellers ses i Bordeaux. Indtil 2007 var det ønologen Jean-Claude Berrouet, som havde ansvaret for vinen, og da han også var manden bag Petrus, var det indlysende, at filosofien bag og ambitionerne for de to vine var den samme, og interessant nok har Jean-Claude Berrouet ved flere lejligheder udtalt, at der stod Trotanoy på en del af de flasker, som han var blevet allermest begejstret for i sine 44 års tro tjeneste for Moueix-familien.
I dag er det hans søn Oliver Berrouet, som har ansvaret for Petrus, mens det er Moueix mangeårige chefvinmager Eric Murisasco, der sammen med sit team holder fanen højt løftet over Château Trotanoy. Og der er som antydet ingen slinger i valsen. Château Trotanoy scorer nu som før tårnhøjt hos de internationale kritikere, og det er almindeligt anerkendt, at vinen i glasset gang på gang overstråler den legendariske genbo.
Vinstokkene kultiveres konventionelt. Høsten er manuel og fremme i Le Chais fjernes alle stilke inden druerne sorteres med hjælp fra futuristisk laserteknologi. Gæringen sker traditionelt i cement uden fremmede gærstammer og efterfølgende modner den 18-20 måneder (50% nye fade) frem mod klaringen med friske æggehvider og aftapningen på flaske.
"The texture is layered, the purity impressive, and the overall symmetry, balance and integration of all of the wine's building blocks are flawless. Forget it for 10 years and drink it over the following 35 years. Bravo!" 98 point.
Robert M. Parker, Jr. i The Wine Advocate #205 - Februar 2013
"This is one sexy beast. With the texture of velvet, the aromas of a flower shop that also sells fruit, chocolate and truffles, the wine is incredibly rich and sensuous. Yes, it is still young, but it is so stunning, it was impossible not to finish the bottle." 98 point.
Jeff Leve på The Wine Cellar Insider - April 2016
Producent
Château Trotanoy, der ligger en lille kilometers penge vest for Petrus er en af de helt store historiske vine fra Pomerol, som enhver vinelsker bør unde sig at opleve bare engang i mellem. Der er i stort set alle årgange tale om en dyb, kompleks, rigt koncentreret nærmest dekadent vin, som altid udvikler en smuk cremet og chokoladerig tekstur, hvis man ellers kan holde fingrene væk fra proptrækkeren.
Slottet var det første slot, som Établissements Jean-Pierre Moueix i Libourne købte, da de i 1953 begyndte at udvide deres grossist virksomhed til også at omfatte egentlig vinproduktion. I dag ejer og bestyrer familien en imponerende portofølge af primært venstrebredslotte, og med navne som Lagrange, Certan de May, Lafleur, Lafleur-Gazin, La Fleur-Pétrus, Hosanna og ikke mindst i en lang årrække selveste Petrus på cv'et er det ikke uden grund at Mouiex-familien tituleres "kongerne af Pomerol".
Château Trotanoy kan føres tilbage til midten af det 18. århundrede hvor Giraud-familien begynder at satse målrettet på vinproduktion på stedet, og allerede omkring år 1900 har slottet ry for at være et af de bedste i Pomerol. Som noget helt usædvanligt forbliver slottet i samme families eje i mere end 200 år, men det var ikke uden omkostninger. For at beholde slottet var Giraud-familien nødt til at sælge markerne fra bid for bid, og langsomt krøb det der engang var 25 ha. ind til bare 8 ha. Kort efter 2. verdenskrig måtte familien sande, at de ikke magtede opgaven. De kastede handsken i ringen og solgte til Pecresse-familien, der så videresolgte slottet til Jean-Pierre Moueix få år senere.
Slottets knap 8 ha. er beplantet med 90% Merlot og 10% Cabernet Franc og vinstokkene er med deres 40 år i gennemsnit noget ældre, end det ellers ses i Bordeaux. Indtil 2007 var det ønologen Jean-Claude Berrouet, som havde ansvaret for vinen, og da han også var manden bag Petrus, var det indlysende, at filosofien bag og ambitionerne for de to vine var den samme, og interessant nok har Jean-Claude Berrouet ved flere lejligheder udtalt, at der stod Trotanoy på en del af de flasker, som han var blevet allermest begejstret for i sine 44 års tro tjeneste for Moueix-familien.
I dag er det hans søn Oliver Berrouet, som har ansvaret for Petrus, mens det er Moueix mangeårige chefvinmager Eric Murisasco, der sammen med sit team holder fanen højt løftet over Château Trotanoy. Og der er som antydet ingen slinger i valsen. Château Trotanoy scorer nu som før tårnhøjt hos de internationale kritikere, og det er almindeligt anerkendt at vinen i glasset gang på gang overstråler den legendariske genbo.
Oprindelse