Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 20.374,50
Châteauneuf-du-Pape Hommage à Jacques Perrin
- 6 stk. 20.374,50
3.995,-
5.326,67 pr. l.
6 stk.
20.374,50
3.395,75 pr stk.
Spar 3.595,50
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
100
Marvelously complex, deeply fruited and massively concentrated yet wonderfully drinkable, the 2019 Chateauneuf du Pape Hommage à Jacques Perrin challenges the number of superlatives that can be thrown at it. Scents of violets, tree bark, truffle, purple raspberries and blackberries all appear on the nose, while the full-bodied palate is rich, dense and velvety, and the finish shows enormous richness and length. Breathtaking stuff. Joe Czerwinski - Maj 2022
John Livingstone-Learmonth
******
John Livinstone - Januar 2022
La Revue du Vin de France
18
Guide vert 2022
Decanter Magazine
98
Matt Walls - Oktober 2020
Vinous by Antonio Galloni
98
Josh Reynolds - Juli 2021
Jancis Robinson
18,5++
Tom Parker MW - September 2021
Jeff Leve på The Wine Cellar Insider
99
Jeff Leve - Januar 2022
Beskrivelse
Den røde Châteauneuf-du-Pape fra Château de Beaucastel har i generationer været et både beundret og omdiskuteret ikon i det sydlige Rhône. Beundret af de fleste for sin balance, elegance, modningspotentiale og ikke mindst sit særpræg, fordi del spiller på alle de 13 tilladte druer og aldrig lader Grenache spille på første violinen. Og omdiskuteret fordi, som Robert Parker i sin tid skitserede det, ”teknokrater fra den nye verden” på den ene side mente, at ”vinen led under uacceptabelt høje niveauer af brettanomyces”, mens Perrin-familien på den anden side fastholdt, at noterne af funky sadellæder, fugtig bark og svedigt omklædningsrum” skulle tilskrives vinens høje indhold af Mourvèdre.
Efterhånden er kritikken imidlertid forstummet og efter ankomsten af denne særlige Cuvée, som brødrene Jean-Pierre og François Perrin første gang producerede i 1989 som en hyldest til deres far Jacques Perrin, er de internationale anmelderne begyndt at klappe så højt i takt, at Château de Beaucastel nu respekteres som kongen blandt alle Paverne.
Det forunderlige er, at vinen er funderet på et endnu højere indhold af Mourvèdre. hvorved den i endnu højere grad skiller sig ud og helt i Jacques Perrin’s ånd brillerer ved at svømme mod strømmen. Eller som Jacques Perrin selv formulerede det: ”Osez aller à l'encontre de la mode et des habitudes de votre temps!”.
Hommage à Jacques Perrin blev skudt af sted mod stjernerne med raketfart, idet frigivelsen faldt sammen med et af den yngre Robert Parkers besøg i det sydlige Rhône i foråret 1992 hvilket ledte frem til en artikel om 1989-årgangen hvor Parker rapporterede om 38 vine og med 99-point placerede Hommage på toppen af podiet. En vurdering, der i øvrigt blev justeret op til de ultimative 100-point, da Parker fik gensmagt vinen i sensommerende samme år. Siden har Hommage bevæget sig fra triumf til triumf, og det var angiveligt årsagen til at Magasinet Word of Fine Wine havde hele 4 årgange af Hommage med feltet, da de arrangerede en stor blindsmagning af Châteauneuf-du-Pape tilbage i 2006. Hommage à Jacques Perrin snuppede de fire første pladser og cementerede dermed sin førerposition i det sydlige Rhône.
Hele 75% Mourvèdre fra vinstokke hentet som stiklinger i 1960’erne hos Lucie "Lulu" og Lucien Peyraud på det berømte Domaine Tempier i Bandol, og derudover lige dele Syrah og Grenache samt lidt Counoise. Alt sammen høstet i hånden med en soignering af klaserne i vinmarken og en sortering på vingården drue for drue efter alle stilke er fjernet. Druerne opvarmes kort til 80 grader (den såkaldte ”vinification à chaud” som Jacques Perrin introducerede tilbage i 1970’erme som en ekstra proces for at reducere svovlanvendelsen) hvorefter Mourvèdre og Syrah forvandles til vin i store lodretstående egefade, mens de andre druer vinificeres i traditionelle emaljerede betontanke.
Herefter afventer man, at den malolaktiske gæring i december eller januar er vel overstået hvorefter teamet efter omfattende smagninger beslutter hvilke vine, der skal sammenstikkes til denne særlige Cuvée Hommage à Jacques Perrin, som efterfølgende modner 18 måneder i gamle og nyere foudre inden den klares og tappes på flaske ufiltreret.
Hommage à Jacques Perrin blev de første år kun produceret i særlige årgange, og det betød at der op gennem 90’erner og 00’erne kom 8 huller i kronologien. Siden 2009 er vinen imidlertid blevet produceret i alle årgange.
Hommage à Jacques Perrin er sjældent flamboyant og overdådig. Tværtimod kan den, når den primære frugt har lagt sig, være næring i længere perioder, inden den igen begynder at tilgive dem, der er så formastelige at skrue proptrækkeren ned i flasken for at opleve de ikoniske dråber. Ja nogen har endda kaldt vinen for lidt utilregnelig, fordi tidspunkterne for den optimale nydelse i et 30-årigt perspektiv er relativt uforudsigelige, hvilket har fået Jean-Pierre og François Perrin til (med et glimt i øjet) at anbefale at man, hvis man bare er det mindste i tvivl, skal gemme vinen til man går på pension.
Producent
Château de Beaucastel har i generationer været et både beundret og omdiskuteret ikon i det sydlige Rhônes vigtigste appellation i Châteauneuf-du-Pape.
Beundret af de fleste for vinenes balance, elegance og modningspotentiale, samt ikke mindst for deres særpræg, fordi de spiller på alle de 13 tilladte druer og derfor aldrig lader de fleste andres darling Grenache spille på første violinen.
Omdiskuteret fordi (som Robert Parker i sin tid skitserede det) teknokrater fra den nye verden på den ene side mente, at vinene led under uacceptable høje niveauer af brettanomyces, mens Perrin-familien på den anden side fastholdt, at noterne af funky sadel læder, fugtig bark og svedigt omklædningsrum alene skulle tilskrives vinens høje indhold af druen Mourvèdre.
Det var en diskussion som aldrig ledte frem til nogen konklusion, men efterhånden forstummede kritikken og efter ankomsten af den særlige Cuvée Hommage à Jacques Perrin er de internationale anmelderne begyndt at klappe så højt i takt at Château de Beaucastel respekteres som kongen blandt alle Paverne. Også selvom, eller måske netop fordi, den ikke er som alle de andre.
Historien om Château de Beaucastel rækker tilbage til midten af det 16. århundrede. I 1549 købte adelsmanden Pierre de Beaucastel en lade med tilhørende jord i nærheden af landsbyen Courthézon, og på dette sted blev de ældste dele af hovedbygningen af det, vi i dag kender som Château de Beaucastel opført. Familien Beaucastel blev efterfølgende en anerkendt familie i landsbyen og i 1687 blev Pierre de Beaucastels barnebarn udnævnt til “Capitaine” (borgmester) i Courthézon af Kong Louis den 14.
Det vinbrug, der engang var på stedet, blev imidlertid sat ud af spillet, da vinlusen lagde vinmarkerne i Europa øde, og det var først i 1909, da Gabriel de Tramier erhvervede ejendommen, at man på ny begyndte at plante vinstokke og satse på en egentlig vinproduktion. Gabriel Tramier inddrog tidligt sin svigersøn Pierre Perrin i den daglige drift af vingården, og det blev ham, der skabte fundamentet for det Château de Beaucastel, som vi i dag berømmer. Resten er som man plejer at sige historie.
Jacques Perrin fulgte i sin fars fodspor frem til 1978, hvor han overrakte faklen til sine sønner Jean-Pierre og François, som i fællesskab og sammen med deres familier har forme det Château de Beaucastel, som deres børn Marc, Pierre, Thomas, Cécile, Charles, Matthieu og César nu i 5. generation er i fuld færd med at videreføre.
Selvom vinene er blevet samlerobjekter og indrulleret i den såkaldte ”finewine” familie, hvor det i lige så høj grad handler om spekulation som om velvære og nydelse, så er Château de Beaucastel således stadig en familiehistorie. En fortælling om en famille, som har formået at holde sammen, og nu, når det kommer til Château de Beaucastel, funderer fremtiden på de forskellige familiemedlems engagement i biodynamisk landbrug og en fælles stræben efter balance og elegance uden at biodiversiteten kompromitteres.
Men familien Perrin har også været og er stadig meget stræbsom, og via opkøb af interessante parceller, via opkøb af hele vingårde med udviklingspotentiale og via strategiske alliancer med andre berømte vinproducenter og kendisser har de under paraplyen Famille Perrin skabt et halvt 100 vine fra andre Rhône appellationer, Provence, Champagne og Californien.
Selvom Løgismose ikke importerer vinene fra Château de Beaucastel direkte, har vi valgt at tilbyde enkelte af vinene fra Châteauneuf-du-Pape i webshoppen, og du finder dem vi aktuelt er lagerførende i lige her.
"Dare to fly in the face of fashion and the customs of your time!"
Jacques Perrin
Oprindelse
Region
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.Distrikt
Chateauneuf-du-Pape er en historisk appellation mellem byerne Orange og Avignon i den sydlige del af Rhonedalen. I vinmarkerne med de runde, hvide sten "Galets", stortrives Grenache druen, og den bruges både solo og i kombination med sorter som Syrah, Mouvedre og Counoise i de fyldige og krydrede rødvine, appellationen er kendt for. Appellationen inkluderer også hvidvine, som ligeledes hyppigst er blends af forskellige sorter her i blandt Grenache Blanc, Rousanne, Clairette og Bourboulenc. I alt er 13 druesorter tilladt i Chateauneuf-du-Pape. Særligt rødvinene, som klart udgør den største del af produktionen, anses for at være de mest prestigefyldte i den sydlige Rhonedal, og vinene har generelt godt potentiale for udvikling i flasken.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter