Fakta
- 6 stk. 810,90
Chusclan Côtes du Rhône Village Les Genets
- 6 stk. 810,90
159,-
212,- pr. l.
6 stk.
810,90
135,15 pr stk.
Spar 143,10
Anbefalinger
Decanter Magazine
92
Decanter World Wine Awards Silver 2024
Beskrivelse
Maison Sinnae er det lidt mere mundrette navn på den fælles overbygning til de 2 kooperativer Vignerons de Laudun og Vignerons de Chusclan, som har formuleret den smukke vision om at gribe fremtiden med "sensuelle, subtile, elegante og indimellem også dristige vine", og denne Les Genets, som så dagens lys tilbage i 1999 efter en omfattende kortlægning af jordbundsforholdene blandt medlemmerne, er en af deres mest succesrige vine.
Der er tale om frugt fra 3 af kooperativets medlemmer, som alle har deres parceller omkring den lille landsby Chusclan. De sagde i sin tid ja tak til at deltage i et projekt, hvor de i samarbejde med kooperativets agronomer skulle optimere arbejdet i vinmarken for at kunne levere sundere druer, og nu er dette blevet en af signaturvinene fra Sinnae.
Vinen er skabt på en blanding af Grenache, Syrah og Carignan, og siden Thierry Caymaris-Moulin er kommet til som vinmager, er de afstilkede og let knuste druer blevet blandet med omkring 15% hele drueklaser for at give vinen lidt mere kant og syre. Vinen er gæret og modnet i cement uden alt for mange omrøringer undervejs i et forsøg på at skabe en vin, hvor frugten får lov til at spille hovedrollen.
En saftig Sydrhône med tilpas garvesyre, som sikrer, at friskheden hele tiden forbliver i centrum. Samtidig aromatisk med fine associationer til modne røde bær, og neden under det hele ulmer krydrede strejf af peber og nelliker inden det relativt høje alkoholindhold til sidst ikke fornægter sig, og sladrer om at solen i den grad skinnede i 2022.
En dejlig vin til alskens simreretter med lam, svin og okse og også delikat nok til at matche de vilde kaniner og en lang række ikke alt for tørre oste.
Producent
Maison Sinnae er den fælles overbygning for vinbønderne omkring Laudun og Chusclan på Rhônens højre bred. Kooperativets historie begyndte i 1925, og gennem senere sammenlægninger er det vokset til en af de store fælles producenter i det sydlige Rhône. I dag står 170 vinbondefamilier bag Maison Sinnae og dyrker tilsammen omkring 2.450 hektar vinmarker.
Størrelsen til trods er Maison Sinnae først og fremmest historien om et lokalt fællesskab. Familierne råder over marker på tværs af et usædvanligt varieret landskab med kalkholdige skråninger, lerjord og flade arealer dækket af de karakteristiske rullesten. Her dyrkes blandt andet Grenache, Syrah, Mourvèdre, Carignan, Grenache Blanc, Roussanne og Viognier, som danner grundlag for et bredt sortiment af vine fra Côtes du Rhône samt blandt andet Laudun, Chusclan og Lirac.
En omfattende kortlægning af jordbund og parceller har gjort det muligt at vinificere udvalgte voksesteder separat og fremhæve forskellene mellem dem. Det ses både i de selvstændige domaine- og parcelvine og i serien Éléments. Her repræsenterer Terra de brede Côtes du Rhône-terroirs, Luna markerne omkring Laudun og Sol vinene fra Chusclan.
Lauduns godkendelse som selvstændig AOC i november 2024 blev en vigtig milepæl for området og for Maison Sinnae, der råder over betydelige marker i appellationen. Anerkendelsen placerer Laudun blandt de selvstændige cru-appellationer i Rhône og giver kooperativets mange års arbejde med områdets enkeltmarker en tydeligere ramme.
Produktionsanlæg, logistik og aftapning er løbende blevet moderniseret, og i forbindelse med kooperativets 100-årsjubilæum i 2025 åbnede Maison Sinnae desuden et nyt besøgs- og smagecenter i Laudun.
Maison Sinnae er certificeret under Vignerons Engagés og vurderet på niveauet “Exemplaire”. Ordningen bygger på den internationale ISO 26000-standard for virksomheders samfundsansvar og kontrolleres af AFNOR.
Et lille udvalg af de overvældende mange vine fra Maison Sinnae har været i Løgismoses sortiment siden 2009. Se de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter