Fakta
- 1 stk. 2.970,75
Clos de la Roche Grand Cru BIO
- 1 stk. 2.970,75
3.495,-
4.660,- pr. l.
1 stk.
2.970,75
Spar 524,25
Anbefalinger
Allen Meadows - Burghound
92-94
Jasper Morris Inside Burgundy
93-96
Beskrivelse
Pousse d'Or ejer blot 0,32 ha. 250 meter oppe på den næsten østvendte del af Grand Cru marken Clos de la Roche, hvor jordbunden består af de små brudte sten blandet med større klippeblokke, som i sin tid gav denne berømte plet sit navn.
Vinstokkene, der er plantet i 1950 og 1951, passes ikke bare efter biodynamiske principper. Der arbejdes ikke bare efter biodynamiske principper. Også månefaserne inddrages i planlægningen af arbejdet både i marken og i kælderen, og alle medarbejdere er bekendte med tankerne bag Rudolf Steiner såkaldte ”antroposofi”. Så ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken. Regelmæssigt pløjning med heste forspand når kalenderen tillader det for at lufte og berige jorden, og endelig ligger månekalenderen også fremme, når høst tidspunktet skal fastlægges.
Druerne er naturligvis håndplukkede og fremme ved vingården sker der en sortering inden druerne befries for stilkene og køles ned for udblødning i en uge inden gæringen sættes i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. I de tre uger gæringen varer arbejdes der med "punch downs" morgen og aften hvorefter vinen er modnet 15 måneder på fade (50 % nye) uden om stikninger undervejs. Herefter er vinen tappet på flaske direkte fra fadet det andet år efter høsten uden forudgående klaring og filtrering.
Clos de la Roche leverer en dyb for Pinot Noir næsten intens farve og skænkes med en herlig duft af mørke kirsebær, modne hindbær og solbær og pikante sødmefulde krydderier fra fadlagringen. Den har en fin struktur i munden, og virker allerede særdeles charmerende samtidig med at de modne tanniner i baggrunden giver løfter om et modningspotentiale på ikke under 20 år. En fyldig, men stadig uhyre elegant Bourgogne.
Benoît Landanger funderede over det at være biodynamiker i solrige og generøse årgange; da Allen Meadow var forbi i april 2020 for at smage vinene fra 2018-årgangen, og han sagde blandt andet: Man skulle tro, det var enkelt i en varm og tør årgang som 2018, men faktisk var det af forskellige grunde overraskende kompliceret. Det sværeste var beslutningen om det optimale øjeblik for at starte høsten. På trods af en hurtig og jævn blomstring var modningen ujævn på mange af vores parceller, så den rækkefølge vi høstede de forskellige parceller var ikke den samme, som normalt. Vi valgte til sidst at begynde allerede den 27. august, og vi plukkede meget sund og moden frugt med et godt potentielt alkohol indhold i gavmilde mængder. Faktisk de samme som dem, vi oplevede i 2017. Jeg valgte også at vinificere meget blødt af frygt for at udtrække for meget tannin og dermed ende med vine ude af balance. Jeg tror, vi fik truffet flest rigtige beslutninger, men jeg indrømmer at der var en masse små detaljer, som stressede mig under vejs."
Producent
Domaine Pousse d'Or udenfor Volnay er en af de mest iøjnefaldende vingårde på hele Côtes de Beaune. Domainet blev etableret i sin nuværende form tilbage i 1964, da 2 domainer blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, der både var gourmand, vinkender og en af efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogne.
Undervejs fatter forretningsmanden Patrick Landanger interesse for Gérard Potel's projekt, og han køber sig ind på ejendommen for en del af den formue, han havde tjent på at frasælge familiens ortopædiske forretning for at fokusere på kirurgiske instrumenter. Oprindeligt var det Patrick Landanger's plan at investere i Languedoc-Roussillon, men da Gérard Potel døde i 1997, og hele domænet kom til salg slog han til, hvorefter Patrick Landanger måtte erkende, at han ikke længere blot var en passiv invester, men en Propriétaire Récoltant.
Han allierede sig med Hubert Rossignol og i begyndelsen af de nye millennium blev de et af de stærkeste og mest progressive teams i hele Bourgogne. Der kom væsentlige tilføjelser til porteføljen først i Corton og Puligny-Montrachet, senere fulgte større opkøb i Chambolle-Musigny og senest har man også haft musklerne til at købe markante parceller på Les Echezeaux og Charmes Chambertin. Samlet betyder, at Domaine Pousse d'Or i dag disponerer over 18 ha. fordelt på en perlerække af prestigefyldte parceller med Premier og Grand Cru status fra Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny i nord, over Corton, Pommard og Volnay, og ned til Puligny-Montrachet og Santenay mod syd.
I alt omkring 90.000 årlige flasker fordelt på 7 Grand Crus, 3 Monopoler og 11 Premier Crus, der enten er økologisk certificerede eller som det hedder "skabt med så stor respekt for jorden og de næste generationer", at det ikke betyder noget, at certificeringen af de enkelte parceller blev umuliggjort på grund af den specielle ejendomsfordeling i Bourgogne.
Patrick Landanger oplevede den glæde, at hans søn Benoit delte sin fars passion for bæredygtigt produceret Bourgogne, og allerede inden Patrick på vandretur i Schweiz med hustruen Maria første gang faldt omkuld var Benoit meget aktiv på domænet i Volnay samtidig med, at han var ved at blive kørt i stilling som bestyrelsesformand i Le Groupe Landanger.
Patrick Landanger faldt for sidste gang 2023, og i dag er Benoit Landanger den 11. ejer af Domaine Pousse d'Or, siden det blev etableret kort efter den franske revolution i 1789.
“My wish remains to continue to make the highest quality of wine possible and have the purest nectar of all the plants in the vineyards. To achieve it, we are working with biodynamism and with each vintage we are thinking of what we can do better. We are always looking for incremental gains, no matter the time and cost – this is really our philosophy.” Benoit Landanger til The Buyer i februar 2022
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Morey-Saint-Denis ligger på Côte de Nuits i den nordlige del af Cote d’Or. Kommunen ligger mellem Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin og er med sine blot 110 ha. vinmarker (eksklusiv Grand Cru’erne) betragteligt mindre i størrelse.
Størstedelen af produktionen består af rødvin på Pinot Noir, men lidt usædvanligt for Côte de Nuits appellationerne, dækker Morey-Saint-Denis også hvidvin på Chardonnay. Der er dog kun ca. 5 ha. vinmarker tilplantet med Chardonnay og Pinot Blanc i kommunen. Knap 40 ha. har Premier Cru status. 5 Grand Cru marker findes indenfor kommunegrænsen, Bonnes-Mares deles med Chambolle-Musigny. De resterende fire er Clos de Tart, Clos de Lambrays, Clos Saint-Denis og Clos de la Roche.
Rødvinene udtrykker klassisk Côte de Nuits karakter i maskuline retning, dog sædvanligvis knap så kraftfulde som Gevrey-Chambertin.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter