Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 1 stk. 1.104,15
Cognac No 25 X.O. Extra Carafe
- 1 stk. 1.104,15
1.299,-
1.855,71 pr. l.
1 stk.
1.104,15
Spar 194,85
Anbefalinger
International Wine & Spirit Competition IWSC
92
Soft and elegant, ginger, spice, mushroom, white pepper and apricot aroma and flavour characteristics on the nose and palate, lingering sweetness, touch of heat and balanced character. Joel Harrison, Guy Hodcroft, Edward Bates & James Phillips - April 2023
San Francisco World Spirits Competition
Double Gold
San Francisco World Spirits Competition 2023
Beskrivelse
Ragnaud-Sabourin XO Carafe er en Grande Champagne cognac som får 25 År på fad.
Farven er mahogni og i næsen finder man både hyacint og lindetræ. Smagen er feminin og meget behagelig og afrundet - og som navnet antyder, præsenteres den i en smuk karaffel.
Midt i Grande Champagne, Cognacs hjerte - ligger Domaine de la Voûte. Her har familien Ragnaud dyrket og destilleret vin siden 1850, og huset hører idag til blandt Frankrigs fineste. Når man som Ragnaud-Sabourin har marker midt i Cognacs allerbedste distrikt - Grande Champagne - foretrækker man at benæne sine eau de vie efter dette distrikt, for ikke at blive forvekslet med andre cognac`er, der kommer fra mindre begunstigede områder.
Ragnaud-Sabourin er en af de få producenter i Cognac, hvis lagre af Grande Champagne er 15 gange så stort som det årlige salg. Dette garanterer en lang og omhyggelig lagring.
Og på Ragnaud-Sabourin justere man selvfølgelig ikke med karamel.
Server den ved 16-18 grader af tulipanglas - eventuelt som digestif efter en god middag.
Producent
Annie Ragnaud-Sabourin er uddannet jurist, men ud over nidkært at værne om familiens imponerende lager af oldgammel og fremragende Cognac, finder hun også tid til at skrive strafferetslige historier sammen med vennen og forfatteren Jean-Charles Gonthier. Det handler om mangelfuld efterforskning og svigt i de offentlige systemer i mellemkrigstiden og under 2. Verdenskrig i Charente og Gironde, og bøgerne sælges stadig i betydelige oplag i hele Sydvestfrankrig, hvor fortidens tvivlsomme embedsførelse stadig berører tusinder af pårørende og efterladte.
Men Annie Ragnaud-Sabourin er først og fremmest ambassadører for Frankrigs ædleste Eau de Vie, og sammen med moderen Denise og datteren Patricia danner hun den trio, som i årtier respektfuldt er blevet kaldt "de tre stolteste kvinder i Cognac".
Journalisten og forfatteren Nicholas Faith sammenfatter situationen således: "For mange connoisseurs, er Domaine Ragnaud-Sabourin uden for Ambleville selve Mekka ‘et i Cognacdistriktet. Familiens frugtagtige og velafbalancerede brandys er og forbliver den målestok, som de bedste produkter fra Grande Champagne skal bedømmes ud fra".
Familien råder over 33 ha. tilplantet med Ugni Blanc, Folle Blanche, Colombard og andre lokale druer på parceller, der alle ligger på de kalkholdige skråninger i Grande Champagne. De unge vine destilleres to gange på 1.600 liters kobberstiks, og som noget ganske særligt, foretages der ingen koldfiltrering, inden den unge spiritus får det første fad kys i medium ristede nye fade fra Limousineskovene.
Herefter fortsætter modningen i Ragnaud-Sabourin's labyrint af fade i alle aldre, og alle familiens forskellige Cognac modnes længere end de forskellige benævnelser foreskriver, og det sker vel og mærke (næsten) uden, at de forskellige årgange blandes.
Ragnaud-Sabourin har de sidste 30 år været det Cognachus, der har været repræsenteret på flest Michelin restauranter i Frankrig, men alligevel er krisen ikke drevet uden om det lille familiefirma. Eksporten mod øst er skrumpet ind, og familien mærker, at de europæiske forbrugere er begyndt eksperimentere med meget andet end Cognac.
Derfor har de tre stolteste kvinder i Cognac valgt at headhunte Pascal Dagnaud til jobbet som vinmager, som i Cognac-kredse er ganske velkendt. Han har fået lov til at ansætte en ny "maître de chai" for at raffinere sortimentet yderligere, alt imens den unge designer Alexandra Chassant arbejder på at profilere flaskerne og emballagerne.
Så mens andre overgiver sig til "The Fab Four" - i skikkelse af Rémy-Martin, Hennessey, Martell, og Courvoisier, der efterhånden sidder på næsten 85 % af markedet - søger Cognac Ragnaud-Sabourin at profilere sig over for de allermest kræsne. De forbrugere, som leder efter ultimative øjeblikke, der ikke skal fortyndes eller shakes bort, i det Annie Ragnaud-Sabourin kalder "Cocktail generationens triste blandingsmisbrug".
Oprindelse
Region
Sud-Ouest dækker over et stort landområde med spredte appellationer i Frankrigs sydvestlige hjørne. Af transportmæssige årsager er mange af områderne placeret omkring floder, der gjorde det nemmere at fragte vin før i tiden. De mest vestlige områder er stærkt påvirket af Atalanterhavet, mens områderne længere fra kysten har mere udpræget fastlandsklima. Blandt de mest profilerede områder i Sud-Oust kan nævnes Madiran og Cahors, der står for kraftige rødvine på Malbec og Tannat og Jurancon, kendt for søde vine på Petit Manseng og Gros Manseng. Nærheden til Bordeaux giver endvidere genlyd i en række druesorter, der bruges særligt i Bergerac såsom Sauvignon Blanc, Semillon, Cabernet Sauvignon og Merlot.Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter