Fakta
- 6 stk. 759,90
Coteaux du Layon Val de Loire Jardin de France
- 6 stk. 759,90
149,-
198,67 pr. l.
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Beskrivelse
Denne sødmefyldte, men stadig friske Chenin Blanc tilhører en serie af franske vine, som eksklusivt er produceret til Løgismose, og da alle vine i serien bliver tappet i Loire, har vi valgt at kalde serien for "Jardin de France".
Det er Pierre-Jean Sauvion fra det fine Château du Cléray, der er arkitekten bag vinene og selvom de ikke produceres på Château du Cléray er Pierre-Jean så begejstret for resultatet, at vi gerne må flage slottet. Pierre-Jean Sauvion kalder sig selv for en "Façonneur de Plaisir", hvilket på dansk betyder noget i retning af en person, der er sat i verden for at skabe fornøjelse, og det er præcis det han formår med "Jardin de France".
Pierre-Jean Sauvion har i en årrække samarbejdet med Lacheteau i Mouzillon, når han ikke selv havde frugten til sine projekter. Så da Lacheteau i 2005 blev opkøbt af den ekspansive Groupe Grands Chais de France fik han adgang til et fantastisk netværk og næsten uanede ressourcer. "Jardin de France" er således funderet på de muligheder, der opstår, når man får adgang til frugten fra flere end 2.500 drueleverandører, som tilsammen kultiverer mere end 4.000 ha. med vinstokke.
Her er der tale om frugt fra Parceller, der står på de stejle skifferrige skråninger nogle kilometer inden Layon-floden flyder sammen med Loire nede ved Montjean i den lille appellation Coteaux du Layon. Der er tale om høst i de første dage af oktober inden den karakteristiske morgendis for alvor sætter ind, og derfor bærer druerne næsten ingen spor af botrytis.
Druerne er presset og mosten er gæret ved lav temperatur i rustfrit stål i det topmoderne vineri Le Champteloup, der ligger syd for den gamle Pont de Dumnacus. Gæringen er stadset ved nedkøling til frysepunktet, da alkoholindholdet passerede de 11% og sukkerindholdet var faldet ned til omkring 70 g/l., hvorefter vinen er modnet i 8 måneder frem mod aftapningen på flaske, der skete efter en let filtrering.
En smuk vin med enkelte glimt af grønt, som begaver os med en intens duft af akaciehonning, melon, fersken og pære, der får en twist i en friskere retning af havtorn, kvæde og ingefær. Fyldig med en dejlige underliggende syre, som dæmper oplevelsen af sødme.
Vi er i det halv søde univers, som alt for mange enten glemmer eller ikke får plads til, når der skal vælges vin til og omkring måltidet. Det er en skam, for vinen fungerer fint som aperitif for eksempel sammen med tynde skiver af røget andebryst. Derudover et klassisk match til foie gras og længere fremme i måltidet er den de blå ostes bedste ven, lige som den også matcher frugttærter og ikke alt for søde kager. Med andre ord en vin, som begaver os med en alt for overset alsidighed!
Producent
Sauvion i Loire er et af de huse som Løgismoses har samarbejdet med i længst tid. Det var Lene Grønlykke, som først fik kontakt til de to brødre Yves og Jean-Ernest Sauvion, og det hele startede med deres legendariske Muscadet "Château du Cléray".
Med denne vin fik brødrene så stor succes, at andre små vinbønder spurgte, om de ikke også kunne hjælpe dem med at sælge deres vine uden for distriktet - Det betød tilbage i 1970'erne især i Paris. Brødrene sagde ja, og siden har de opbygget en forretning i samarbejde med en lang række lokale vinbønder, og etableret en blomstrende eksportvirksomhed.
Idag er det Yves Sauvion's ældste søn Pierre-Jean Sauvion der tegner Maison Sauvion og kalder sig selv for en "Façonneur de Plaisir", og hans redskab er den dag i dag druen Melon og de mange samarbejdspartnere langs Loire floden.
Dertil kommer, at Maison Sauvion idag er en del af det mægtige Les Grands Chais de France. En virksomhed som blev grundlagt af Joseph Helfrich i 1979 og nu med 2.000 egne ha. og 7 produktionsplatforme er den største private spiller på den franske vinscene.
Oprindelse
Region
Loire er opkaldt efter floden Loire i det nordlige Frankrig, som med sine ca 1000 km er landets længste. Vinområderne ligger som perler på en snor fra Muscadet i den vestligste del ved udløbet i Atlanterhavet til Sancerre og Pouilly Fumé dybt inde i det centrale Frankrig. Loire dalen kaldes også Frankrigs have, og anses af mange for at være et decideret frugtparadis. Sauvignon Blanc trives godt i den indre del, hvor der fremstilles tørre hvidvine, men den centrale del er mere præget af Chenin Blanc. Variationen i vintyper er større for denne drue, og der fremstilles både stille og mousserende vine i varierende sødmegrader, samt ædelsøde vine. Rødvine laves hovedsageligt af Cabernet Franc men også Pinot Noir samt en håndfuld lokale sorter.Distrikt
Coteaux du Layon er en appellation i regionen Anjou i Loire dalen i det nordlige Frankrig. Den fik AOC status i 1970 og dækker ca 1700 ha vinmarker, hvilket gør den til den største appellation for søde vine i Anjou. Vinmarkerne ligger i de bløde bakker og skråninger omkring floden Loire, Layon og deres bifloder. Nærheden til floderne danner grundlag for udvikling af ædelråd i druerne i løbet af sensommeren, og de bedste vine betegnes Selection de Grains Nobles. Der laves også en del vine på druer delvis inficeret af ædelråd, og som stilmæssigt kan minde mere om Vendange Tardive. Udelukkende Chenin Blanc bruges til appellationens vine. I Coteaux du Layon ligger to små appellationer, Bonnezeaux og Quarts de Chaume, som er kendt for deres særlig høje kvalitet, og disse betegnes også uofficielt som cruér. På village niveau er der seks stednavne, som må anføres hvis druerne kommer her fra f.eks. Beaulieu-sur-Layon og Rochefort-sur-Loire.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter