Fakta
- 6 stk. 606,90
Coteaux du Pont du Gard Blanc Montfrin la Tour ØKO
- 6 stk. 606,90
119,-
158,67 pr. l.
6 stk.
606,90
101,15 pr stk.
Spar 107,10
Beskrivelse
Montfrin la Tour Blanc er en charmerende og solmoden hvidvin fra det sydlige Rhône-Gard, hvor Grenache Blanc viser sin bløde, frugtige og let cremede side. Duften åbner med gul æble, pære, fersken og mild citrus, løftet af et strejf af hvide blomster og kaprifolium. I munden er vinen tør, rund og saftig med moderat syre, ren frugt og en blød, appetitlig afslutning. Den kølige gæring på rustfrit stål bevarer friskheden, mens tiden på de fine gærrester giver en mere smidig tekstur. En venlig, ukompliceret og veltillavet sydfransk hvidvin, der balancerer varme og friskhed uden at blive tung.
Madmatch
Server den som aperitif eller til retter, hvor vinens bløde frugt og milde syre får plads. Den er oplagt til grillet fisk, skaldyr, lyst fjerkræ, salater med fersken eller citrus, middelhavsgrønt og milde oste. Den let cremede tekstur gør den også velegnet til hummersuppe, fisk i lyse saucer eller retter med brunet smør og urter.
Terroir
Coteaux du Pont du Gard ligger i grænselandet mellem Rhône, Languedoc og Provence, hvor middelhavsklimaet giver modne, saftige druer, mens nærheden til Rhône og Gardon bidrager med fugtighed og kølende påvirkning. Vinmarkerne står på dybe alluviale jorde af sand og silt, som giver Grenache Blanc et blødt og frugtdrevet udtryk. IGP’en er opkaldt efter den romerske akvædukt Pont du Gard og dækker et lille område i Gard, hvor vinene ofte kombinerer sydfransk modenhed med umiddelbar friskhed.
Producent
10 km. sydvest for Avignon ligger landsbyen Montfrin på en lille bakke, og helt oppe på toppen knejser byens velholdte slot med den smukkeste udsigt ned mod det sted, hvor floderne Le Gard Ou Gardon og Rhône løber sammen. "Tous nous vivons sous un ciel de légende et l'oublions à chaque instant" står der over porten, og det bliver i vores meget frie oversættelse til: "Glem ikke et øjeblik at vi alle sammen skal kunne leve under den samme høje himmel".
Her har Jean René Claret de Fleurieu sammen med Benjamin Béguin i de senere år etableret en bemærkelsesværdig produktion af excellente økologiske olivenolier og friske fint krydrede ligeledes økologiske vine, der alle rammer markedet med et bemærkelsesværdigt gunstigt forhold mellem pris og kvalitet.
Jean René flyttede som ung til Paris hvor han i 1979 blev gift med den dengang unge tøjdesigner Agnès Troublé, og i mange år var han med til at skabe hendes i dag verdensomspændende brand "agnès b." For snart 10 år siden droppede de imidlertid de parisiske boulevarder og flyttede ind i det slot, som Jean Renés bedstefar have købt i tilbage i 1935.
Projektet startede med systematiske opkøb af små olivenlunde, omlægning til økologisk dyrkning og etableringen af Moulin des Ombres, der allerede har etableret sig som en af de ypperste olivenmøller i Frankrig. Siden fik Jean René også lyst til at kunne skænke sine egne vine, og derfor slog han til, da Domaine de Captives på sletten nede foran slottet i 2011 kom til salg.
Domainet på den anden side af Gard-floden med interessante vinmarker i grænselandet mellem Rhône og Languedoc var på købstidspunktet allerede under omlægning til økologi. En transformation som blev videreført og fuldført i 2013, og det forvandlede Château Monfrit fra et vartegn på toppen af en lille landsby til en moderne økologisk vingård.
Og selvom Jean René Claret de Fleurieu ikke længere er nogen årsunge (han er fra 1950) ligger han ikke på den lade side. Fremtiden er sikret ved, at datteren Aurore Claret de Fleurieu nu deltager i og ejer halvdelen af aktiviteterne og sammen følger de nu tidens trend ved i samarbejde med Expertise Vegane Europa SAS. (EVE) at dokumentere vingårdens veganer venlige produktionsprocesser, ved at eksperimentere med reduceret svovlindhold og ved at gå planken ud ved helt at fravælge svovling i nogle af vinene.
Disse sidste bærer det umiddelbart svært afkodelige navn ”Un coup de dés jamais n’abolira le hasard”, som kan oversættes til ”Kast med terninger vil aldrig få tilfældigheder til at forsvinde”. Udtrykket stammer fra et ikonisk digt af den franske symbolist Stéphane Mallarmé, der livet igennem kredsede om terningkastets symbolik og opfattede tilfældet og tilfældigheden som et livsvilkår, vi ikke kan flygte fra. Terningerne skal således minde os om det kontroltab og den uforudsigelighed, der er forbundet med produktion af naturvine.
“We could describe the team at Château de Montfrin in the style of Jacques Brel. But much more flattering, obviously … First, there is Jean-René, the one who writes poems on the walls. Who sends you haikus by text. Who names the cuvées as one writes an anthology. Who puts enormous pressure on his team and his partners by the very confidence he places in them. First, there is Benjamin, the one whose broad build allows him to shoulder more of the workload than others, dozens of hectares of vines and olive trees. His rough language is common place and helps in problem solving producing evermore assertive and elegant wines in the cellar. First, there is a team that makes everything look easy. Who understand the specificity of the chateau’s approach and which relays its corporate culture, perhaps even Culture, with a capital C. Montfrin is a piece of civilization. You should note that they are all Firsts among equals. Because in this team, everyone is important. And I’m proud, with my own team, to be a part of it…”
Jean Natoli, konsulterende ønolog og leder af det respekterede "Laboratoire Natoli & associés" som analyserer og kvalitetskontrollerer vinene fra Monfrin
Jean René Claret de Fleurieu og Chäteau Montfrin har været en del af Løgismose familien siden 2015. Du finder de vine vi aktuelt tilbyder her
Oprindelse
Region
Den store og varierede sydfranske region, Languedoc-Roussillon strækker sig fra Nimes og Montpellier i øst i et bredt stræk langs kysten vestover til den spanske grænse. Languedoc er den østlige del som er meget franskpræget, mens den vestlige er tydeligt influeret af nærheden til Spanien og den catalanske kultur. Hele området nyder godt af det tørre og lune Middelhavsklima, som giver optimale forhold for druemodning. Grenache er meget udbredt, særligt i Roussillon hvor den bla. bruges til produktion af hedvine, men også Carignan og Syrah samt en række internationale sorter sorter som Chardonnay og Merlot findes i bred udstrækning.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter